Salme 108
1 En Sang, en Psalme af David.
David kah Tingtoeng laa Pathen aw ka lungbuei cikngae la ka hlai vetih ka thangpomnah nen khaw ka tingtoeng ni.
2 Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
Thangp a neh rhotoeng haenghang lamtah khopo ah kai ka haeng lah eh.
3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
Pilnam rhoek lakliah BOEIPA namah te kan uem saeh lamtah, namtu pawt taengah nang kan tingtoeng eh.
4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
Na sitlohnah tah vaan lakah sang tih, na oltak loh khomong khaw a puet.
5 Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
Pathen tah vaan ah, na thangpomnah te diklai pum ah pomsang pai saeh.
6 Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
Na lungnah rhoek te pumcum uh van saeh. Na bantang kut neh khang lamtah, kai n'doo lah.
7 Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
Pathen loh a hmuencim lamkah, “Ka sundaep vetih, Shekhem te ka boe phoeiah Sukkoth kol ka suem ni.
8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
Gilead he kai kah tih, Manasseh khaw kai kah. Ephraim khaw ka lu ham lunghim tih, Judah khaw ka taem ni.
9 Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
Moab tah kai kah tuihluknah am ni. Edom soah ka khokhom ka voeih tih, Philistia te ka yuhui thil.
10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
Hmuencak khopuei la ulong kai n'khuen eh? Edom la ulong kai m'mawt eh?,” a ti.
11 Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
Pathen nang loh kaimih nan hlahpham pawt tih, Pathen namah te kaimih kah caempuei rhoek taengla na pawk moenih a?
12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
Hlang kah loeihnah he a poeyoek. Te dongah rhal taengah khaw, kaimih he bomnah m'pae lah.
13 Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
Pathen neh caem ka tloek uh vetih, ka rhal ka suntlae ni.
