Salme 107
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Ah, Perwerdigargha teshekkür éytinglar! Chünki U méhribandur, ebediydur Uning méhir-muhebbiti!
2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
Perwerdigar yaw qolidin qutquzghanlar, U hemjemet bolup qutquzghan xelqi buni dawamliq bayan qilsun —
3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
Yeni U sherq bilen gherbtin, shimal bilen jenubtin, Herqaysi yurtlardin yighiwélin’ghanlar buni éytsun!
4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
Ular chöl-bayawanni kézip pinhan yolda adashti, Adem makanlashqan héchbir sheherni tapalmastin.
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
Ach hemde ussuz bolup, Jéni chiqay dep qaldi.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
Andin Perwerdigargha peryad qildi, U ularni musheqqetliridin azad qildi.
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
Makanlashqudek sheherge yetküche, U ularni tüz yolda bashlidi.
8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Insan balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
Chünki U changqighan köngülni qandurdi, Ach qalghan janni ésil németler bilen toldurdi.
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
Zülmette, ölüm kölenggiside yashighanlar, Tömür kishen sélinip, azab chekkenlerni bolsa,
11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
(Chünki ular Tengrining emirlirige qarshiliq qildi, Hemmidin Aliy Bolghuchining nesihetini kemsitti)
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
— U ularni japa-musheqqet tartquzup kemter qildi, Ular putliship yiqildi, ulargha yardemge birsimu yoq idi.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Andin Perwerdigargha yélinip peryad qildi, U ularni musheqqetliridin azad qildi.
14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
Ularni zulmet hem ölüm sayisidin chiqirip, Ularning zenjir-asaretlirini sundurup tashlidi.
15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Insan balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
Mana U mis derwazilarni pare-pare qilip, Tömür taqaqlarni késip tashlidi.
17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
Hamaqetler öz itaetsizlik yolliridin, Qebihlikliridin azablargha uchraydu;
18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
Könglide herxil ozuq-tülüktin bizar bolup, Ölüm derwazilirigha yéqinlishidu.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Andin Perwerdigargha yélinip peryad qilidu, U ularni musheqqetliridin azad qilidu.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
U söz-kalamini ewetip, ularni saqaytidu, Ularni zawalliqliridin qutquzidu.
21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Adem balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
Qurbanliq süpitide teshekkürler éytsun, Uning qilghanlirini tentenilik naxshilar bilen bayan qilsun!
23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
Kémilerde déngizgha chüshüp qatnighuchilar, Ulugh sularda tirikchilik qilghuchilar,
24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
Bular Perwerdigarning ishlirigha guwahchidur, Chongqur okyanda körsetken karametlerni körgüchidur.
25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
Chünki U bir söz bilenla shiddetlik shamalni chiqirip, Dolqunlirini örkeshlitidu;
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
Kémichiler asman-pelek örleydu, Sularning tehtilirige chüshidu, Dehshettin ularning jéni érip kétidu.
27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
Ular mest ademdek eleng-seleng irghanglaydu, Herqandaq eqil-charisi tügeydu;
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
Andin Perwerdigargha yélinip peryad qilidu, U ularni musheqqetliridin azad qilidu.
29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
U boranni tinchitidu, Su dolqunlirimu jim bolidu.
30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
Shuning bilen ular tinchliqidin shadlinidu; U ularni teshna bolghan aramgahigha yéteklep baridu.
31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Ular Perwerdigargha teshekkür éytsun! Uning özgermes muhebbiti üchün, Insan balilirigha körsetken möjiziliri üchün!
32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
Ular xelqning jamaitidimu Uni ulughlisun, Aqsaqallar mejliside Uni medhiyilisun.
33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
U deryalarni chölge, Bulaqlarni qaqasliqqa aylanduridu.
34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
Ahalisining yamanliqi tüpeylidin, Hosulluq yerni shorluq qilidu.
35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
U yene chöl-bayawanni kölge, Changqaq yerni bulaqlargha aylanduridu;
36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
Achlarni shu yerge jaylashturup, Ular olturaqlashqan bir sheherni berpa qilidu;
37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
Ular étizlarni heydep-térip, üzümzarlarni berpa qilidu; Bular hosul-mehsulatni mol béridu.
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
U ulargha beriket béridu, Shuning bilen ularning sani xélila éship baridu, U ularning mal-waranlirini héch azaytmaydu.
39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
Ular yene jebir-zulum, bala-qaza hem derd-elemge yoluqup, Sani aziyip, pükülidu.
40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
U ésilzadiler üstige kemsitishlirini tökidu, Yolsiz desht-sehrada ularni sergerdan qilidu;
41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
Lékin miskin ademni jebir-zulumdin yuqiri kötürüp saqlaydu, Uning aile-tawabatini qoy padisidek köp qilidu.
42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
Buni köngli duruslar körüp shadlinidu; Pasiqlarning aghzi étilidu.
43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
Kimki dana bolsa, bularni bayqisun, Perwerdigarning méhir-shepqetlirini chüshensun!
