Salme 107
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Monna Awurade ase na ɔyɛ; na nʼadɔeɛ wɔ hɔ daa.
2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
Momma wɔn a Awurade agye wɔn nka saa, wɔn a wagye wɔn afiri ɔtamfoɔ nsam no,
3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
wɔn a ɔboaboaa wɔn ano firii nsase soɔ no, ɛfiri apueeɛ kɔsi atɔeɛ, atifi kɔsi anafoɔ.
4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
Ebinom kyinkyinii wɔ nsase paradada so, a wɔanhunu ɛkwan ankɔ kuropɔn no mu, baabi a wɔbɛtumi anya atenaeɛ.
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
Ɛkɔm ne sukɔm dee wɔn na wɔtotɔɔ baha.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
Afei wɔsu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ɔgyee wɔn firii wɔn ahohiahia mu.
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
Ɔde wɔn faa ɛkwan tee so baa kuropɔn a wɔtumi tena mu no mu.
8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔeɛ a ɛnsa da ho ne nʼanwanwadeɛ a ɔyɛ ma nnipa.
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
Ɔma wɔn a sukɔm de wɔn nsuo na ɔde nnepa hyɛ wɔn a ɛkɔm de wɔn ma.
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
Ebinom tenaa esum ne awerɛhoɔ mu, nneduafoɔ a wɔde dadeɛ nkɔnsɔnkɔnsɔn agu wɔn,
11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
ɛfiri sɛ, wɔtee Onyankopɔn nsɛm ho atua na wɔbuu Ɔsorosoroni no agyinatuo animtiaa.
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
Enti ɔgyaa wɔn maa adwuma den; wɔsuntisuntiiɛ na wɔannya ɔboafoɔ.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Afei, wɔsu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ɔgyee wɔn firii wɔn ahohiahia mu.
14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
Ɔyii wɔn firii esum ne awerɛhoɔ mu na ɔbubuu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn mu.
15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔeɛ a ɛnsa da ho ne nʼanwanwadeɛ a ɔyɛ ma nnipa.
16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
Ɔbubu kɔbere mfrafraeɛ apono na ɔtwitwa nnadeban mu.
17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
Ebinom bɛyɛɛ nkwaseafoɔ, wɔn atuateɛ enti na wɔhunuu amane, wɔn nnebɔne enti.
18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
Wɔkyirii aduane nyinaa na wɔtwe bɛnee owuo ɛpono ano.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Afei, wɔsu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu na ɔgyee wɔn firii wɔn ahohiahia mu.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
Ɔsomaa nʼasɛm na ɔsaa wɔn yadeɛ; na ɔgyee wɔn firii ɛda mu.
21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔeɛ a ɛnsa da ho ne nʼanwanwadeɛ a ɔyɛ ma nnipa.
22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
Momma wɔmmɔ aseda afɔdeɛ na wɔmfa ahurisie nnwom nka ne nnwuma ho asɛm.
23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
Ebinom tenaa ahyɛn mu wɔ ɛpo so; wɔyɛ adwadifoɔ wɔ nsuo akɛseɛ so.
24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
Wɔhunuu Awurade nnwuma, nʼanwanwadeɛ a ɛwɔ ebunu mu.
25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
Ɔkasaeɛ maa ahum tui na ɛkukuruu asorɔkye.
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
Wɔpagya kɔɔ sorosoro na wɔsiane kɔɔ ebunu mu tɔnn; wɔn amanehunu mu no wɔn bo tui.
27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
Wɔkyim totɔɔ ntintan sɛ asabofoɔ; na wɔnhunu deɛ wɔnnyɛ bio.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
Afei, wɔsu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu, na ɔgyee wɔn firii wɔn ahohiahia mu.
29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
Ɔmaa ahum no yɛɛ dinn; ɛpo so asorɔkye ano brɛɛ ase.
30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
Wɔn ani gyeeɛ ɛberɛ a ɛyɛɛ dinn no, na ɔkyerɛɛ wɔn ɛkwan de wɔn kɔduruu gyinabea a wɔpɛ.
31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔeɛ a ɛnsa da ho ne nʼanwanwadeɛ a ɔyɛ ma nnipa.
32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
Wɔmma ne so wɔ asafo no mu na wɔnkamfo no wɔ mpanimfoɔ nhyiamu ase.
33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
Ɔdanee nsubɔntene maa no yɛɛ ɛserɛ, asutene yɛɛ asase wesee,
34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
na asasebereɛ danee nkyenenkyene, wɔn a wɔte asase no so amumuyɛ enti.
35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
Ɔdanee ɛserɛ so maa no yɛɛ nsuwansuwa na nkyɛkyerɛ yɛɛ sɛ asutene ananmu;
36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
Ɛhɔ na ɔde wɔn a ɛkɔm de wɔn kɔsoɛe, na wɔkyekyeree kuropɔn tenaa mu.
37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
Wɔyɛɛ mfuo ne bobe nturo na ɛmaa wɔn nnɔbaeɛ bebree.
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
Ɔhyiraa wɔn na wɔn ase dɔreeɛ. Wamma wɔn ayɛmmoa dodoɔ so anhwan.
39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
Afei wɔn dodoɔ so hwaneeɛ na nhyɛsoɔ, amanehunu ne awerɛhoɔ brɛɛ wɔn ase;
40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
deɛ ɔbu aberempɔn animtiaa no ma wɔkyinkyinii asase bonini a ɛkwan nni hɔ so.
41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
Nanso, ɔpagyaa ahiafoɔ firii wɔn ahohia mu na ɔmaa wɔn mmusua dɔree sɛ nnwankuo.
42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
Ateneneefoɔ bɛhunu ama wɔn ani gye, nanso amumuyɛfoɔ nyinaa bɛmua wɔn ano.
43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
Momma deɛ ɔyɛ onyansafoɔ no mmu yeinom, na ɔnnwene Awurade adɔeɛ kɛseɛ no ho.
