Salme 107
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Monna Awurade ase na oye; na nʼadɔe wɔ hɔ daa.
2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
Momma wɔn a Awurade agye wɔn nka saa, wɔn a wagye wɔn afi ɔtamfo nsam no;
3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
wɔn a ɔboaboaa wɔn ano fii nsase so no, efi apuei kosi atɔe, atifi kosi anafo.
4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
Ebinom kyinkyinii wɔ nsase pradada so, a wɔanhu ɔkwan ankɔ kuropɔn no mu, faako a wobetumi anya atenae.
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
Ɔkɔm ne osukɔm dee wɔn na wɔtotɔɔ beraw.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
Afei wosu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ogyee wɔn fii wɔn ahohiahia mu.
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
Ɔde wɔn faa ɔkwan tee so baa kuropɔn a wotumi tena mu no mu.
8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho,
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
ɔma wɔn a osukɔm de wɔn nsu na ɔde nnepa hyɛ wɔn a ɔkɔm de wɔn ma.
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
Ebinom tenaa sum ne awerɛhow mu, nneduafo a wɔde dade nkɔnsɔnkɔnsɔn agu wɔn,
11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
efisɛ wɔatew Onyankopɔn nsɛm ho atua na wɔabu Ɔsorosoroni no agyinatu animtiaa.
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
Enti ogyaa wɔn maa adwumaden; wohintihintiwii, na wɔannya ɔboafo.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Afei wosu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ogyee wɔn fii wɔn ahohia mu.
14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
Oyii wɔn fii sum ne awerɛhow mu, na obubuu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn mu.
15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho,
16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
efisɛ obubu kɔbere mfrafra apon na otwitwa nnadeban mu.
17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
Ebinom bɛyɛɛ nkwaseafo, wɔn atuatew nti, na wohuu amane, wɔn nnebɔne nti.
18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
Wokyii aduan nyinaa na wotwiw bɛnee owu pon ano.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Afei wosu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu na ogyee wɔn fii wɔn ahohia mu.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
Ɔsomaa nʼasɛm na ɔsaa wɔn yare; na ogyee wɔn fii ɔda mu.
21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho.
22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
Momma wɔmmɔ aseda afɔre na wɔmfa ahurusi nnwom nka ne nnwuma ho asɛm.
23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
Ebinom tenaa ahyɛn mu wɔ po so; wɔyɛ aguadifo wɔ nsu akɛse so.
24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
Wohuu Awurade nnwuma, nʼanwonwade a ɛwɔ bun mu.
25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
Ɔkasa maa ahum tui na ekukuru asorɔkye.
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
Wokukuru kɔɔ ɔsorosoro na wosian kɔɔ bun mu tɔnn; wɔn amanehunu mu no wɔn koma tui.
27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
Wokyim totɔɔ ntintan sɛ asabowfo; na wonhu nea wɔnnyɛ bio.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
Afei wosu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu, na ogyee wɔn fii wɔn ahohia mu.
29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
Ɔmaa ahum no yɛɛ dinn; po so asorɔkye ano brɛɛ ase.
30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
Wɔn ani gyei, bere a ɛyɛɛ dinn no, na ɔkyerɛɛ wɔn ɔkwan de wɔn koduu gyinabea a wɔpɛ.
31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho.
32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
Wɔmma no so wɔ asafo no mu na wɔnkamfo no wɔ mpanyimfo nhyiamu ase.
33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
Ɔdan nsubɔnten maa no yɛɛ sare, asuten yɛɛ asase wosee,
34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
na asasebere dan nkyenenkyene, wɔn a wɔte asase no so amumɔyɛ nti.
35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
Ɔdan sare so maa no yɛɛ nsuwansuwa na nkyɛkyerɛ yɛɛ sɛ nsuten anan mu;
36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
Ɛhɔ na ɔde wɔn a ɔkɔm de wɔn kɔsoɛe, na wɔkyekyeree kuropɔn tenaa mu.
37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
Wɔyɛɛ mfuw ne bobe nturo na ɛmaa wɔn nnɔbae bebree.
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
Ohyiraa wɔn na wɔn ase dɔe. Wamma wɔn nyɛmmoa dodow so anhuan.
39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
Afei wɔn dodow so huanee na nhyɛso, amanehunu ne awerɛhow brɛɛ wɔn ase;
40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
nea obu abirɛmpɔn animtiaa no ma wokyinkyin asase kesee a ɔkwan nni hɔ so.
41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
Nanso ɔmaa ahiafo so fii wɔn ahohia mu na ɔmaa wɔn mmusua dɔɔ sɛ nguankuw.
42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
Atreneefo hu ma wɔn ani gye, nanso amumɔyɛfo nyinaa mua wɔn ano.
43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
Momma nea ɔyɛ onyansafo no mmu eyinom, na onsusuw Awurade adɔe kɛse no ho.
