< Salme 107 >
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
ALABAD á Jehová, porque es bueno; porque para siempre [es] su misericordia.
2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
Dígan[lo] los redimidos de Jehová, los que ha redimido del poder del enemigo,
3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
Y los ha congregado de las tierras, del oriente y del occidente, del aquilón y de la mar.
4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
Anduvieron perdidos por el desierto, por la soledad sin camino, no hallando ciudad de población.
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
Hambrientos y sedientos, su alma desfallecía en ellos.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
Habiendo empero clamado á Jehová en su angustia, librólos de sus aflicciones:
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
Y dirigiólos por camino derecho, para que viniesen á ciudad de población.
8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Alaben la misericordia de Jehová, y sus maravillas para con los hijos de los hombres.
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
Porque sació al alma menesterosa, y llenó de bien al alma hambrienta.
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
Los que moraban en tinieblas y sombra de muerte, aprisionados en aflicción y en hierros;
11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
Por cuanto fueron rebeldes á las palabras de Jehová, y aborrecieron el consejo del Altísimo,
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
Por lo que quebrantó él con trabajo sus corazones, cayeron y no hubo quien [les] ayudase;
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Luego que clamaron á Jehová en su angustia, librólos de sus aflicciones.
14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
Sacólos de las tinieblas y de la sombra de muerte, y rompió sus prisiones.
15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Alaben la misericordia de Jehová, y sus maravillas para con los hijos de los hombres.
16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
Porque quebrantó las puertas de bronce, y desmenuzó los cerrojos de hierro.
17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
Los insensatos, á causa del camino de su rebelión y á causa de sus maldades, fueron afligidos.
18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
Su alma abominó toda vianda, y llegaron hasta las puertas de la muerte.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Mas clamaron á Jehová en su angustia, y salvólos de sus aflicciones.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
Envió su palabra, y curólos, y librólos de su ruina.
21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Alaben la misericordia de Jehová, y sus maravillas para con los hijos de los hombres:
22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
Y sacrifiquen sacrificios de alabanza, y publiquen sus obras con júbilo.
23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
Los que descienden á la mar en navíos, y hacen negocio en las muchas aguas,
24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
Ellos han visto las obras de Jehová, y sus maravillas en el profundo.
25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
El dijo, é hizo saltar el viento de la tempestad, que levanta sus ondas.
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
Suben á los cielos, descienden á los abismos: sus almas se derriten con el mal.
27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
Tiemblan, y titubean como borrachos, y toda su ciencia es perdida.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
Claman empero á Jehová en su angustia, y líbralos de sus aflicciones.
29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
Hace parar la tempestad en sosiego, y se apaciguan sus ondas.
30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
Alégranse luego porque se reposaron; y él los guía al puerto que deseaban.
31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Alaben la misericordia de Jehová, y sus maravillas para con los hijos de los hombres.
32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
Y ensálcenlo en la congregación del pueblo; y en consistorio de ancianos lo alaben.
33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
El vuelve los ríos en desierto, y los manantiales de las aguas en secadales;
34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
La tierra fructífera en salados, por la maldad de los que la habitan.
35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
Vuelve el desierto en estanques de aguas, y la tierra seca en manantiales.
36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
Y allí aposenta á los hambrientos, y disponen ciudad para habitación;
37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
Y siembran campos, y plantan viñas, y rinden crecido fruto.
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
Y los bendice, y se multiplican en gran manera; y no disminuye sus bestias.
39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
Y luego son menoscabados y abatidos á causa de tiranía, de males y congojas.
40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
El derrama menosprecio sobre los príncipes, y les hace andar errados, vagabundos, sin camino:
41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
Y levanta al pobre de la miseria, y hace [multiplicar] las familias como [rebaños de] ovejas.
42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
Vean los rectos, y alégrense; y toda maldad cierre su boca.
43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
¿Quién es sabio y guardará estas cosas, y entenderá las misericordias de Jehová?