Salme 107
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Slavite Gospoda, ker dober je; ker vekomaj je dobrota njegova!
2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
Govoré naj rešenci Gospodovi, katere je rešil iz stiske;
3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
Katere je zbral iz dežél od vzhoda in od zahoda, od severja in od morja.
4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
Tavali so po puščavi, po potih samotnih, mesta za prebivališče niso našli;
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
Lačni in žejni, njih duša je hirala v njh.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
Klicali so Gospoda v stiski svoji; iz njih nadloge jih je rešil.
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
In vodil jih je po pravem potu, da so prišli v prebivališča mesto.
8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Slavé naj pred Gospodom milost njegovo, in čudovita dela njegova pri sinovih človeških:
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
Da on siti dušo potrebno, in dušo gladno napolnjuje z dobrim.
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
Kateri sedevajo v temoti in smrtni senci, v bridkosti sponah in v železu,
11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
Ker so dali priliko, izpremeniti besedo Boga mogočnega, in zavrgli so sklep Najvišjega,
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
Srce njih ponižuje s tisto nadlogo; omahujejo in nihče ne pomaga.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Klicali so Gospoda v stiski svoji; rešil jih je iz njih nadloge.
14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
Izpeljal jih je iz temin in smrtne sence, raztrgal je njih vezí.
15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Slavé naj pri Gospodu milost njegovo, in čudovita dela njegova pri sinovih človeških.
16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
Da on razbija bronasta vrata, in razlomi zapahe železne.
17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
Nespametni, zavoljo pota pregrehe, zavoljo krivic svojih so v bridkosti.
18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
Njih srce studi vsako hrano; bližajo se smrtnim durim.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Klicali so Gospoda v stiski svoji, rešil jih je iz njih nadloge.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
Poslal je besedo svojo in ozdravil jih; in rešil iz njih jam.
21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Slavé naj pri Gospodu milost njegovo, in čudovita dela njegova pri sinovih človeških.
22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
In darujejo naj hvalne daritve ter oznanjajo s petjem dela njegova.
23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
Kateri so šli na morje v ladijah, in so opravljali delo na širnih vodah;
24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
Oni vidijo dela Gospodova in čuda njegova v globočini:
25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
Kako ukaže in naplavi vihar, kateri dviguje valove njegove,
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
Kako se spenjajo do neba, in padajo v globočine; njih duša koprni v nadlogi;
27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
Opotekajo se in gibljejo kakor pijani; in vsa njih spretnost gine.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
Klicali so Gospoda v stiski svoji, rešil jih je iz njih nadloge.
29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
Premenil je vihar v tišino, in utihnili so njih valovi.
30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
In vesele, ko so potihnili valovi, peljal jih je v brodišče zaželeno.
31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Slavé naj pri Gospodu milost njegovo, in dela čudovita njegova pri sinovih človeških.
32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
In poveličujejo naj ga v zboru ljudstva, in v seji starejšin naj ga hvalijo.
33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
Reke izpreminja v puščavo, in vode tekoče v tla suhotna;
34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
Zemljo rodovitno v solnato zavoljo hudobnih prebivalcev njenih.
35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
Puščavo izpreminja v stoječo vodo in zemljo suhotno v vode tekoče.
36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
Storivši, da prebivajo tam lakotni, in ustanové mesto za prebivališče,
37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
In da posejejo njive in zasadé vinograde ter prideljujejo sad rodoviten.
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
Blagoslavlja jih tako, da se množijo silno, in živine njih ne zmanjšuje.
39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
A zmanjšujejo se in uklanjajo hudobni v stiski in žalovanji,
40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
Ko izliva zaničevanje nad prvake in dela, da tavajo po praznoti brez potov.
41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
In stavi na višavo siromaka, in kakor čedo množi rodovine.
42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
Vidijo naj pravični in se veselé; vsa malopridnost pa zapri usta svoja.
43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
Kdorkoli je moder, vidi to in pazi na milost Gospodovo.
