Salme 107
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Andriañeñe t’Iehovà, amy te Ie ro soa; nainai’e ty fiferenaiña’e.
2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
Ano izay ry jineba’ Iehovà— ry nijebañe’e am-pitàn-drafelahy,
3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
vaho hinoloholo’e hirik’ amo taneo, boak’atiñanañe naho ahandrefañ’ añe, boak’ avaratse vaho hirik’ amy riakey.
4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
Nirererere ambabangoañ’ añe iereo, an-dratraratra ao, tsy nahaonin-drova fimoneñañe.
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
Nisalikoeñe naho taliñiereñe, nitoirañe añ’ova ao ty fiai’ iareo.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
Le nitoreo am’ Iehovà an-kaloviloviañe naho hinaha’e amo hasotria’iareoo,
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
Nindese’e mb’an-dalam-bantam-beo higodañe mb’an-drova fimoneñañe añe.
8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Handriañe’ iereo t’Iehovà ty amy fiferenaiña’ey naho o fitoloña’e fanjaka amo ana’ondatioo,
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
fa nieneñe’e ty fiaiñe taliñiereñe, nanjañe’e raha soa ty troke nilimpoa.
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
Teo ty nitozòke añ’ieñe ao naho an-talinjon-kavilasy ao, rinohy an-kasotriañe naho vý,
11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
amy t’ie niody amo fepèn’Añahareo, vaho nañovok’ i famerea’ i Andindimoneñey.
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
Aa le nampibokohe’e ty arofo’ iareo am-pitromahañe, nampidaleandaleañe tsy amam-pañimba.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Le nitoreo am’ Iehovà t’ie niankoheke, le rinomba’e amo fikoretañeo;
14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
naaka’e boak’ añ’ieñe naho an-talinjon-kavilasy ao, vaho nipoñafe’e o silisilio.
15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Handriañe’ iareo t’i Iehovà ty amy fiferenaiña’ey naho o halatsañe nanoe’e amo ana’ ondatioo,
16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
amy te pinaratsà’e o lalam-bey torisìkeo naho pinozapoza’e o doda viñeo.
17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
Nampisotriañe o seretseo ty amo fiolà’eo, naho o tahi’eo.
18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
Nampangori’ ty fiai’ iareo ze atao hàneñe, ie nitotoke o lalam-bein-kavilasio.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Le nitoreo am’ Iehovà t’ie niampoheke, vaho rinomba’e amo haemberañeo.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
Nahitri’e i tsara’ey nahajangañe iareo vaho navotso’e amy kiboriy.
21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Andriañe’ iereo t’Iehovà ty amy fiferenaiña’ey naho o halatsañe fanoe’e amo ana’ondatioo,
22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
Ee t’ie hibanabana sorom- pañandriañañe naho hitalily o fitoloña’eo an-drebeke;
23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
Ao ty mizotso mb’an-tsambo an-driake ey; o mpanao balibalik’ an-drano mieneneo,
24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
Fa niisa’ iareo o sata’ Iehovào, o halatsàñe fanoe’e an-dalekeo.
25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
Amy tsara’ey, nitroatse ty tio-bey, nampitoabotse o alon-driakeo.
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
Nionjomb’an-dindimb’eo iereo, vaho nizotso mb’an-dalek’ ao; nitranak’ ami’ty hekoheko’e ty fiai’iareo.
27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
Nivembeñe, nisiotsiotse hoe jike; fonga nilesa ty hihi’ iareo.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
Nitoreove’ iareo t’Iehovà an-kasosorañe, vaho natsoa’e an-kasotriañe.
29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
Nampipendreñe’e i tio-beiy, le nitsiñe o onjan-driakeo.
30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
Niehake iereo te nibànatse, vaho nitehafe’e mb’amy fipalirañe nisalalaeñey.
31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Handriañe’ iereo t’Iehovà ty amy fiferenaiña’ey, naho o halatsañe fanoe’e amo ana’ ondatioo.
32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
Ee t’ie honjone’ iareo am-pivori’ ondatio vaho handrenge Aze ami’ty fiambesa’ o androanavio.
33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
Afote’e ho ratraratra o sakao, naho ho tane kankañe o torahañeo;
34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
ho fatran-tsira ty tane kobokara, ty ami’ty tsihavokara’ o mpitobok’ ama’eo.
35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
Ampanginakinahe’e o tane mihedatseo, vaho ampanganahanae’e o kirikintañeo;
36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
hampitobea’e o limpoañeo, hañoreña’iareo rova fimoneñañe.
37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
Handrarake an-teteke ao iereo, naho hambole tetem-bahe, vaho hanonton-tsabo vokatse;
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
Tahie’e ka iereo hanaranàha’e maro, le tsy apo’e hiha-rìtse o añombe’eo.
39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
Ie nitaketrake iereo, ninìke ami’ty famorekekeañe, naho fanilofañe, vaho anahelo;
40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
ampidoaña’e ìnje o roandriañeo, ampiriorioe’e am-bangý tsy aman-dalañe añe,
41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
toe aonjo’e ambone’ o hasotriañeo i rarakey, vaho anoe hoe lia-raike o hasavereña’eo.
42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
Isa’ o vantañeo izay le mifale, fonga mamìm-bava ka ty hatsivokarañe.
43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
Ia ty mahihitse, hiharaharà’e? ie ro mahafohiñe ty fiferenaiña’ Iehovà.
