Salme 107

1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

Mwebaze Mukama, kubanga mulungi; okwagala kwe kubeerera emirembe gyonna.

2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,

Kale abanunule ba Mukama boogere bwe batyo; abo be yanunula mu mikono gy’abalabe;

3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.

abo be yakuŋŋaanya mu mawanga; okuva Ebugwanjuba n’Ebuvanjuba, n’okuva obukiikakkono ne mu bukiikaddyo.

4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;

Abamu baataataaganira mu malungu nga babuliddwa ekkubo eribatwala ku kibuga gye banaabeeranga.

5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.

Baalumwa ennyonta n’enjala, obulamu bwabwe ne butandika okusereba.

6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.

Bwe batyo ne bakaabira Mukama nga bali mu kabi; n’abawonya mu kweraliikirira kwabwe.

7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.

Yabakulembera butereevu n’abatuusa mu kibuga mwe baabeera.

8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

Kale singa beebazanga Mukama olw’okwagala kwe okutaggwaawo, n’olw’eby’ekitalo by’akolera abaana b’abantu!

9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

Kubanga abalina ennyonta abanywesa, n’abayala abakkusa ebirungi.

10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;

Abamu baatuulanga mu kizikiza ne mu kisiikirize eky’okufa; abasibiddwa mu byuma era abali mu nnaku ennyingi;

11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;

kubanga baajeemera ekigambo kya Katonda, ne banyoomoola amagezi g’oyo Ali Waggulu Ennyo.

12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.

Baakozesebwa emirimu egy’amaanyi, emitima gyabwe ne gijjula obuyinike; baagwanga wansi, naye nga tebalina abasitulawo.

13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

Bwe batyo ne bakaabirira Mukama nga bali mu bizibu byabwe, era n’abawonya;

14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.

n’abaggya mu kizikiza ne mu kisiikirize eky’okufa; n’enjegere ezaali zibasibye n’azikutula.

15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

Kale singa beebazanga Mukama olw’okwagala kwe okutaggwaawo, n’olwebikolwa bye eby’ekitalo by’akolera abaana b’abantu!

16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.

Kubanga enzigi ez’ebikomo azaasaayasa, n’emitayimbwa egy’ekyuma agimenyamu.

17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.

Abamu baafuuka basirusiru olw’obujeemu bwabwe; ne babonaabona olw’ebikolwa byabwe ebibi.

18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

Ne batamwa emmere yonna, ne babulako katono ddala okufa.

19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

Bwe batyo ne bakaabirira Mukama nga bali mu buzibu obwo, n’abawonya.

20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.

Yabatumira ekigambo kye, n’awonya endwadde zaabwe; n’abalokola mu kuzikirira.

21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

Kale singa beebazanga Mukama olw’okwagala kwe okutaggwaawo, n’olw’ebikolwa bye eby’ekyewuunyo by’akolera abaana b’abantu!

22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.

Bamuleeterenga ebiweebwayo eby’okwebaza, era batendenga ebikolwa bye n’ennyimba ez’essanyu.

23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,

Abalala baasaabalira mu maato ku nnyanja; baali basuubuzi b’oku gayanja aganene.

24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.

Baalaba Mukama bye yakola, ebikolwa bye eby’ekitalo mu buziba bw’ennyanja.

25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.

Kubanga yalagira omuyaga ne gusitula amayengo waggulu.

26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.

Ne gagulumira okutuuka ku ggulu, ate ne gakka wansi mu ddubi; akabenje ne kabayitirira, ne baggwaamu amaanyi.

27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.

Ne beesunda, eruuyi n’eruuyi ne baba ng’omutamiivu atagala; n’amagezi ne gabaggwaako.

28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

Bwe batyo ne bakaabira Mukama nga bali mu buzibu; n’abawonya mu kweraliikirira kwabwe.

29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.

Omuyaga yagusirisa, ennyanja n’etteeka.

30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.

Ne bajjula essanyu kubanga ennyanja yateeka; n’abakulembera n’abatuusa bulungi ku mwalo gwabwe.

31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

Kale singa abantu beebazanga Mukama olw’okwagala kwe okutaggwaawo, n’olw’ebikolwa bye eby’ekyewuunyo by’akolera abaana b’abantu!

32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.

Bamugulumizenga ng’abantu bakuŋŋaanye, era bamutenderezenga mu lukiiko lw’abakulu.

33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;

Afuula emigga amalungu, n’emikutu gy’amazzi ne giba ng’ettaka ekkalu,

34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.

ensi engimu n’agifuula olukoola olw’olunnyo olw’obwonoonyi bw’abantu baamu.

35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.

Eddungu yalijjuza ebidiba by’amazzi, n’ensi enkalu n’agikulukusizaamu amazzi,

36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.

abalina enjala n’abateeka omwo, ne beezimbira ekibuga eky’okubeeramu,

37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.

ennimiro zaabwe ne bazisigamu emmere, ne basimba emizabbibu, ne bakungula ebibala bingi.

38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.

Yabawa omukisa gwe, ne beeyongera obungi; n’ebisibo byabwe n’atabiganya kukendeera.

39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.

Ate ne bakendeera obungi, ne bakkakkanyizibwa olw’okujeezebwa, n’okujoogebwa n’okulaba ennaku;

40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.

oyo anyooma n’abakungu, n’ababungeetanyiza mu lukoola omutali kantu.

41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.

Naye abaali mu kwetaaga yabamalako ennaku n’okubonaabona, n’ayaza ezzadde lyabwe ng’ebisibo.

42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.

Abagolokofu, bino babiraba ne basanyuka; naye abakola ebibi bo basirika busirisi.

43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!

Abalina amagezi bonna, bagondere ebigambo bino era bategeere okwagala kwa Mukama okutaggwaawo.