Salme 107
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Alleluia alleluia. Confitemini Domino quoniam bonus: quoniam in saeculum misericordia eius.
2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
Dicant qui redempti sunt a Domino, quos redemit de manu inimici: et de regionibus congregavit eos:
3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
A solis ortu, et occasu: ab aquilone, et mari.
4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
Erraverunt in solitudine in inaquoso: viam civitatis habitaculi non invenerunt,
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
Esurientes, et sitientes: anima eorum in ipsis defecit.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur: et de necessitatibus eorum eripuit eos.
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
Et deduxit eos in viam rectam: ut irent in civitatem habitationis.
8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Confiteantur Domino misericordiae eius: et mirabilia eius filiis hominum.
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
Quia satiavit animam inanem: et animam esurientem satiavit bonis.
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
Sedentes in tenebris, et umbra mortis: vinctos in mendicitate, et ferro.
11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
Quia exacerbaverunt eloquia Dei: et consilium Altissimi irritaverunt.
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
Et humiliatum est in laboribus cor eorum: infirmati sunt, nec fuit qui adiuvaret.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur: et de necessitatibus eorum liberavit eos.
14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
Et eduxit eos de tenebris, et umbra mortis: et vincula eorum dirupit.
15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Confiteantur Domino misericordiae eius: et mirabilia eius filiis hominum.
16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
Quia contrivit portas aereas: et vectes ferreos confregit.
17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
Suscepit eos de via iniquitatis eorum: propter iniustitias enim suas humiliati sunt.
18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
Omnem escam abominata est anima eorum: et appropinquaverunt usque ad portas mortis.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur: et de necessitatibus eorum liberavit eos.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
Misit verbum suum, et sanavit eos: et eripuit eos de interitionibus eorum.
21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Confiteantur Domino misericordiae eius: et mirabilia eius filiis hominum.
22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
Et sacrificent sacrificium laudis: et annuncient opera eius in exultatione.
23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
Qui descendunt mare in navibus, facientes operationem in aquis multis.
24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
Ipsi viderunt opera Domini, et mirabilia eius in profundo.
25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
Dixit, et stetit spiritus procellae: et exaltati sunt fluctus eius.
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
Ascendunt usque ad caelos, et descendunt usque ad abyssos: anima eorum in malis tabescebat.
27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
Turbati sunt, et moti sunt sicut ebrius: et omnis sapientia eorum devorata est.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur, et de necessitatibus eorum eduxit eos.
29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
Et statuit procellam eius in auram: et siluerunt fluctus eius.
30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
Et laetati sunt quia siluerunt: et deduxit eos in portum voluntatis eorum.
31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Confiteantur Domino misericordiae eius: et mirabilia eius filiis hominum.
32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
Et exaltent eum in ecclesia plebis: et in cathedra seniorum laudent eum.
33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
Posuit flumina in desertum: et exitus aquarum in sitim.
34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
Terram fructiferam in salsuginem, a malitia inhabitantium in ea.
35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
Posuit desertum in stagna aquarum: et terram sine aqua in exitus aquarum.
36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
Et collocavit illic esurientes: et constituerunt civitatem habitationis.
37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
Et seminaverunt agros, et plantaverunt vineas: et fecerunt fructum nativitatis.
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
Et benedixit eis, et multiplicati sunt nimis: et iumenta eorum non minoravit.
39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
Et pauci facti sunt: et vexati sunt a tribulatione malorum, et dolore.
40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
Effusa est contentio super principes: et errare fecit eos in invio, et non in via.
41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
Et adiuvit pauperem de inopia: et posuit sicut oves familias.
42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
Videbunt recti, et laetabuntur: et omnis iniquitas oppilabit os suum.
43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
Quis sapiens et custodiet haec? et intelliget misericordias Domini?
