Salme 107
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
ヱホバに感謝せよ ヱホバは惠ふかくましましてその憐憫かぎりなし
2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
ヱホバの救贖をかうぶる者はみな然いふべきなり
3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
ヱホバは敵の手よりかれらを贖ひもろもろの地よ東西北南よりとりあつめたまへり
4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
かれら野にてあれはてたる路にさまよひその住ふべき邑にあはざりき
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
かれら饑また渇きそのうちの霊魂おとろへたり
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
斯てその困苦のうちにてヱホバをよばはりたればヱホバこれを患難よりたすけいだし
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
住ふべき邑にゆかしめんとて直き路にみちびきたまへり
8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
願くはすべての人はヱホバの惠により人の子になしたまへる奇しき事跡によりてヱホバを讃稱へんことを
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
ヱホバは渇きしたふ霊魂をたらはせ饑たるたましひを嘉物にてあかしめ給へばなり
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
くらきと死の蔭とに居るもの患難とくろがねとに縛しめらるるもの
11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
神の言にそむき至高者のをしへを蔑しめければ
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
勤勞をもてその心をひくうしたまへり かれら仆れたれど助くるものもなかりき
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
斯てその困苦のうちにてヱホバをよばはりたればヱホバこれを患難よりすくひ
14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
くらきと死のかげより彼等をみちびき出してその械をこぼちたまへり
15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
願くはすべての人はヱホバの惠により人の子になしたまへる奇しき事跡によりてヱホバを讃稱へんことを
16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
そはあかがねの門をこぼち くろがねの關木をたちきりたまへり
17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
愚かなる者はおのが愆の道により己がよこしまによりて惱めり
18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
かれらの霊魂はすべての食物をきらひて死の門にちかづく
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
かくてその困苦のうちにてヱホバをよばふ ヱホバこれを患難よりすくひたまふ
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
その聖言をつかはして之をいやし之をその滅亡よりたすけいだしたまふ
21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
願くはすべての人ヱホバのめぐみにより人の子になしたまへる奇しき事跡によりてヱホバをほめたたへんことを
22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
かれらは感謝のそなへものをささげ喜びうたひてその事跡をいひあらはすべし
23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
舟にて海にうかび大洋にて事をいとなむ者は
24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
ヱホバのみわざを見また淵にてその奇しき事跡をみる
25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
ヱホバ命じたまへばあらき風おこりてその浪をあぐ
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
かれら天にのぼりまた淵にくだり患難によりてその霊魂とけさり
27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
左た右たにかたぶき酔たる者のごとく踉蹌てなす所をしらず
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
かくてその困苦のうちにてヱホバをよばふ ヱホバこれを患難よりたづさへいで
29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
狂風をしづめて浪をおだやかになし給へり
30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
かれらはおのが靜かなるをよろこぶ 斯てヱホバはかれらをその望むところの湊にみちびきたまふ
31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
願くはすべての人ヱホバの惠により人の子になしたまへる奇しき事跡によりてヱホバをほめたたへんことを
32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
かれら民の會にてこれをあがめ長老の座にてこれを讃稱ふべし
33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
ヱホバは河を野にかはらせ泉をかわける地に變らせ
34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
また豊かなる地にすめる民の惡によりてそこを鹵の地にかはらせ給ふ
35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
野を池にかはらせ乾ける地をいづみにかはらせ
36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
ここに餓たるものを住はせたまふ されば彼らは己がすまひの邑をたて
37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
畠にたねをまき葡萄園をまうけてそのむすべる實をえたり
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
ヱホバはかれらの甚くふえひろごれるまでに惠をあたへ その牲畜のへることをも許したまはず
39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
されどまた虐待くるしみ悲哀によりて減ゆき且うなたれたり
40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
ヱホバもろもろの君に侮辱をそそぎ道なき荒地にさまよはせたまふ
41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
然はあれど貧しきものを患難のうちより擧てその家族をひつじの群のごとくならしめたまふ
42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
直きものは之をみて喜びもろもろの不義はその口をふさがん
43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
すべて慧者はこれらのことに心をよせヱホバの憐憫をさとるべし
