< Salme 107 >
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Agyamankayo kenni Yahweh, ta naimbag isuna, ken ti kinapudnona iti tulagna ket agtalinaed iti agnanayon.
2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
Agsao koma dagiti sinubbot ni Yahweh, dagiditi inispalna manipud iti pannakabalin ti kabusor.
3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
Inruarna ida kadagiti ganggannaet a daga, manipud iti laud ken manipud iti daya, manipud iti amianan ken manipud iti abagatan.
4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
Nagalla-allada idiay let-ang iti awan matataona a dalan ket awan ti nasarakanda a siudad a pagnaedanda.
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
Gapu ta nabisinan ken nawawda, natalimudawda gapu ta napakapsutanda.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
Ket immawagda kenni Yahweh iti pakariribukanda ket inispalna ida manipud iti pakarigatanda.
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
Indalanna ida iti nalinteg a dalan tapno makapanda iti siudad a pagnaedanda.
8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
O idaydayaw koma dagita a tattao ni Yahweh gapu iti kinapudnona iti tulagna ken gapu kadagiti nakakaskasdaaw a banbanag nga inaramidna iti sangkataoan!
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
Ta penpennekenna dagiti tarigagay dagiti mawaw ken pinunnona dagiti tarigagay dagiti mabisin kadagiti nasayaat a banbanag.
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
Nagtugaw dagiti dadduma iti kasipngetan ken nalidem, a balbalud iti panagsagaba ken kadagiti kawar.
11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
Daytoy ket gapu iti panagsukirda iti sao ti Dios ken linaksidda ti pagannurutan ti Kangangatoan.
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
Pinagpakumbabana dagiti pusoda babaen iti panagrigat; naitublakda ket awan iti tumulong a mangibangon kadakuada.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Ket immawagda ngarud kenni Yahweh iti panagrigatda ket inyaonna ida iti pakarikutanda.
14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
Inikkatna ida manipud iti sipnget ken lidem ken pinugsatna dagiti kawarda.
15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
O idaydayaw koma dagita a tattao ni Yahweh gapu iti kinapudnona iti tulagna ken gapu kadagiti nakakaskasdaaw a banbanag nga inaramidna iti sangkataoan!
16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
Ta dinadaelna dagiti bronse a ruangan ken pinutedna dagiti landok a balunek.
17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
Maagda kadagiti panagsukirda ken nagrigatda gapu kadagiti basbasolda.
18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
Napukawda ti ganasda a mangan iti aniaman a taraon, ket immasidegda kadagiti ruangan ti patay.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Ket immawagda kenni Yahweh iti panagrigatda, ket inispalna ida manipud iti pakarikutanda.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
Imbaonna dagiti saona ket pinaimbagna ida, ken inispalna ida manipud iti pannakadadaelda.
21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
O dayawen koma dagita a tattao ni Yahweh gapu iti kinapudnona iti tulagna ken gapu kadagiti nakaskasdaaw a banbanag nga inaramidna iti sangkataoan!
22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
Agidatonda koma kadagiti daton ti panagyaman ken iwaragawagda dagiti aramidna babaen iti panagkankanta.
23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
Dagiti dadduma ket nagdaliasat iti baybay babaen iti barko ken nagnegosyoda iti ballasiw ti taaw.
24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
Nakita dagitoy dagiti aramid ni Yahweh ken dagiti datdatlag nga inaramidna kadagiti taaw.
25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
Ta binilinna ken pinarnuayna ti napigsa nga angin a nangpadalluyon kadagiti taaw.
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
Nagpangatoda aginggana iti tangatang; limnedda iti kaadalman. Narunaw dagiti biagda gapu iti pakarigatan.
27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
Nagdiwerdiwer ken naiparusisida a kasla kadagiti mammartek ket nagpatinggan ti laingda.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
Ket immawagda ngarud kenni Yahweh iti pakariribukanda, ket inyaonna ida manipud iti pakarigatanda.
29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
Pinagkalmana ti bagyo ket nagtalna dagiti dalluyon.
30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
Ket nagrag-oda gapu ta kimmalma ti baybay, ken inyapanna ida iti tinarigagayanda a pagsangladan.
31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
O dayawen koma dagita a tattao ni Yahweh gapu iti kinapudnona iti tulagna ken gapu kadagiti nakakaskasdaaw a banbanag nga inaramidna iti sangkataoan!
32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
Itag-ayda koma isuna iti gimongan dagiti tattao ken idaydayawda koma isuna iti taripnong dagiti panglakayen.
33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
Pagbalbalinenna a let-ang dagiti karayan, dagiti ubbog ti danum a namaga a daga,
34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
ken pagbalinenna a langalang ti nabunga a daga gapu iti kinadangkes dagiti tattaona.
35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
Pagbalbalinenna a dan-aw dagiti let-ang ken ti namaga a daga nga ubbog dagiti danum.
36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
Pagnanaedenna ti mabisin sadiay, ket mangbangonda iti siudad a pagnaedanda.
37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
Mangbangonda it siudad a pagtalonanda, a pagmulaanda iti ubas, ken mangpataud iti nawadwad nga apit.
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
Benbendisionanna ida isu nga immadoda. Saanna nga ipalubos a maksayan ti bilang dagiti tarakenda.
39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
Bimmassit ken naibabainda gapu iti nasaem a riribuk ken panagsagaba.
40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
Imbuyatna ti pungtotna kadagiti mangidadaulo a nakaigapuan iti panagalla-allada idiay let-ang, nga awanan iti dal-dalan.
41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
Ngem salsalaknibanna ti agkasapulan manipud iti panagrigat ken ay-aywananna dagiti pamiliana a kasla iti arban.
42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
Makita daytoy dagiti nalinteg ket agrag-oda, ket nagulimek dagiti amin a kinadangkes.
43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
Ti siasinoman a nasirib ket rumbeng a panunotenda dagitoy a banbanag ken utubenna dagiti aramid ni Yahweh iti kinapudnona ti tulagna.