Salme 107
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
"Dem Herrn sagt Dank! Denn er ist gut. Auf ewig währet seine Huld."
2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
So singen die vom Herrn Erlösten, die er aus Feindes Hand befreit
3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
und aus den Ländern sammelt von Morgen, Abend, Mitternacht und Süden. -
4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
Sie irren in der Steppenwüste und finden keine Bahn zur Wohnstatt hin.
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
Sie leiden Durst und Hunger, und ihre Seele sinkt darob in Ohnmacht.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
Sie schreien zu dem Herrn in ihrer Not; Er rettet sie aus ihren Ängsten
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
und leitet sie auf rechtem Wege, die Wohnstatt zu erreichen.
8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Sie sollen dankbar sein dem Herrn für seine Gnade, für seine Wunder an den Menschenkindern,
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
daß er ihr Lechzen stillt und ihren Hunger mit dem Nötigen befriedigt! -
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
In Finsternis und Todesschatten sitzen sie, gebannt in Elend und in Eisen;
11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
denn Gottes Worten widerspenstig, verschmähen sie des Höchsten Rat.
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
Durch Mühsal beugt er ihren Sinn; sie werden machtlos; niemand hilft.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Sie schrein zum Herrn in ihrer Not; er rettet sie aus ihren Ängsten.
14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
Aus Finsternis und Todesschatten führt er sie, und ihre Fesseln sprengt er auf.
15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Sie sollen dankbar sein dem Herrn für seine Gnade, für seine Wunder an den Menschenkindern,
16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
daß er zertrümmert eherne Pforten und Eisenriegel bricht! -
17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
Die Kranken leiden schwer ob ihres Sündenwandels und wegen ihrer Missetaten,
18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
daß sie vor jeder Speise ekelt und sie des Todes Pforten schon berühren.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Sie schreien zu dem Herrn in ihrer Not; er rettet sie aus ihren Ängsten.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
Er schickt sein Wort, macht sie gesund und rettet sie vor ihren Grüften.
21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Sie sollen dankbar sein dem Herrn für seine Gnade, für seine Wunder an den Menschenkindern,
22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
ihm Dankesopfer bringen, jubelnd seine Taten künden! -
23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
Die auf der See in Schiffen fahren und ihr Geschäft auf großen Wassern treiben,
24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
erblicken hier des Herren Werke und seine Wunder mit der tiefen Flut.
25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
Ein Sturm erhebt sich auf sein Wort, und seine Wellen türmen sich.
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
Sie steigen bis zum Himmel, fahren in die Tiefen. Ihr Leben ist gefährdet.
27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
Sie tanzen, schwanken wie Betrunkene. Dahin ist ihre ganze Kunst.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
Sie schrein zum Herrn in ihrer Not; er rettet sie aus ihren Ängsten.
29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
Er macht den Sturm zum Säuselwind; da legen sich des Meeres Wellen.
30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
Sie jubeln, daß sie stille liegen und er sie an ihr Endziel führt.
31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Sie sollen dankbar sein dem Herrn für seine Gnade, für seine Wunder an den Menschenkindern
32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
und ihn vor allem Volk erheben und ihn im Kreis der Alten loben! -
33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
Er macht zur Wüste Ströme, zu dürrem Lande Quellenorte,
34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
ein fruchtbar Land zum salzigen Grund, der Bosheit der Bewohner wegen.
35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
Er macht zum Wasserteich die Wüste und dürres Land zum Quellenort;
36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
die Hungrigen läßt er hier wohnen; Sie bauen eine Wohnstatt dort,
37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
besäen Felder, pflanzen Weinberge, die lohnend Früchte tragen.
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
Er segnet sie, daß sie sich riesig mehren, und läßt ihr Vieh sich nicht vermindern.
39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
Vermindern sie sich, werden sie gebeugt von Druck und Elend und von Jammer,
40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
dann gießt auf Fürsten er Verachtung aus und führt sie in die unwegsame Öde.
41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
Doch aus dem Elend hebt er Arme auf und macht Geschlechter Herden gleich.
42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
Das sehen Redliche und freuen sich, und jeder Frevelmund verstummt. -
43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
Wer weise ist, beachtet dies, und Anerkennung finden so des Herren Gnadentaten.
