Salme 107
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Louez l’Éternel, car il est bon, Car sa miséricorde dure à toujours!
2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
Qu’ainsi disent les rachetés de l’Éternel, Ceux qu’il a délivrés de la main de l’ennemi,
3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
Et qu’il a rassemblés de tous les pays, De l’orient et de l’occident, du nord et de la mer!
4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
Ils erraient dans le désert, ils marchaient dans la solitude, Sans trouver une ville où ils pussent habiter.
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
Ils souffraient de la faim et de la soif; Leur âme était languissante.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
Dans leur détresse, ils crièrent à l’Éternel, Et il les délivra de leurs angoisses;
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
Il les conduisit par le droit chemin, Pour qu’ils arrivassent dans une ville habitable.
8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Qu’ils louent l’Éternel pour sa bonté, Et pour ses merveilles en faveur des fils de l’homme!
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
Car il a satisfait l’âme altérée, Il a comblé de biens l’âme affamée.
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
Ceux qui avaient pour demeure les ténèbres et l’ombre de la mort Vivaient captifs dans la misère et dans les chaînes,
11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
Parce qu’ils s’étaient révoltés contre les paroles de Dieu, Parce qu’ils avaient méprisé le conseil du Très-Haut.
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
Il humilia leur cœur par la souffrance; Ils succombèrent, et personne ne les secourut.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Dans leur détresse, ils crièrent à l’Éternel, Et il les délivra de leurs angoisses;
14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
Il les fit sortir des ténèbres et de l’ombre de la mort, Et il rompit leurs liens.
15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Qu’ils louent l’Éternel pour sa bonté, Et pour ses merveilles en faveur des fils de l’homme!
16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
Car il a brisé les portes d’airain, Il a rompu les verrous de fer.
17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
Les insensés, par leur conduite coupable Et par leurs iniquités, s’étaient rendus malheureux.
18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
Leur âme avait en horreur toute nourriture, Et ils touchaient aux portes de la mort.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Dans leur détresse, ils crièrent à l’Éternel, Et il les délivra de leurs angoisses;
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
Il envoya sa parole et les guérit, Il les fit échapper de la fosse.
21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Qu’ils louent l’Éternel pour sa bonté, Et pour ses merveilles en faveur des fils de l’homme!
22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
Qu’ils offrent des sacrifices d’actions de grâces, Et qu’ils publient ses œuvres avec des cris de joie!
23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
Ceux qui étaient descendus sur la mer dans des navires, Et qui travaillaient sur les grandes eaux,
24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
Ceux-là virent les œuvres de l’Éternel Et ses merveilles au milieu de l’abîme.
25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
Il dit, et il fit souffler la tempête, Qui souleva les flots de la mer.
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
Ils montaient vers les cieux, ils descendaient dans l’abîme; Leur âme était éperdue en face du danger;
27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
Saisis de vertige, ils chancelaient comme un homme ivre, Et toute leur habileté était anéantie.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
Dans leur détresse, ils crièrent à l’Éternel, Et il les délivra de leurs angoisses;
29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
Il arrêta la tempête, ramena le calme, Et les ondes se turent.
30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
Ils se réjouirent de ce qu’elles s’étaient apaisées, Et l’Éternel les conduisit au port désiré.
31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Qu’ils louent l’Éternel pour sa bonté, Et pour ses merveilles en faveur des fils de l’homme!
32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
Qu’ils l’exaltent dans l’assemblée du peuple, Et qu’ils le célèbrent dans la réunion des anciens!
33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
Il change les fleuves en désert, Et les sources d’eaux en terre desséchée,
34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
Le pays fertile en pays salé, A cause de la méchanceté de ses habitants.
35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
Il change le désert en étang, Et la terre aride en sources d’eaux,
36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
Et il y établit ceux qui sont affamés. Ils fondent une ville pour l’habiter;
37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
Ils ensemencent des champs, plantent des vignes, Et ils en recueillent les produits.
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
Il les bénit, et ils deviennent très nombreux, Et il ne diminue point leur bétail.
39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
Sont-ils amoindris et humiliés Par l’oppression, le malheur et la souffrance;
40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
Verse-t-il le mépris sur les grands, Les fait-il errer dans des déserts sans chemin,
41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
Il relève l’indigent et le délivre de la misère, Il multiplie les familles comme des troupeaux.
42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
Les hommes droits le voient et se réjouissent, Mais toute iniquité ferme la bouche.
43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
Que celui qui est sage prenne garde à ces choses, Et qu’il soit attentif aux bontés de l’Éternel.
