Salme 107

1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

"Rendez hommage à l’Eternel, car il est bon, car sa grâce dure à jamais!"

2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,

Qu’ils parlent ainsi, ceux que l’Eternel a délivrés, qu’il a délivrés de la main de l’oppresseur,

3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.

qu’il a rassemblés de tous les pays, de l’Orient et du couchant, du Nord et de la mer.

4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;

Ils erraient dans le désert, par des chemins désolés, sans trouver de ville habitée.

5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.

Eprouvés par la faim et la soif, ils sentaient leur âme défaillir en eux.

6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.

Mais ils crièrent vers l’Eternel dans leur détresse: il les sauva de leurs angoisses.

7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.

Il les guida par une route toute droite pour les amener dans une ville habitée.

8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

Qu’ils rendent grâce à l’Eternel pour sa bonté, pour ses miracles en faveur des hommes!

9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

Car il rassasia l’âme exténuée, et remplit de délices l’âme affamée.

10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;

Il en est qui demeuraient dans les ténèbres et les ombres de la mort, enchaînés dans la misère et des liens de fer;

11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;

parce qu’ils s’étaient insurgés contre les paroles de Dieu, et avaient méprisé les desseins du Très-Haut.

12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.

Il avait accablé leur cœur de maux; ils avaient trébuché, sans personne pour les secourir.

13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

Mais ils crièrent vers l’Eternel dans leur détresse: il les sauva de leurs angoisses.

14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.

Il les retira des ténèbres, des ombres de la mort, et rompit leurs liens.

15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

Qu’ils rendent grâce à l’Eternel pour sa bonté, pour ses miracles en faveur des hommes!

16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.

Car il a brisé des portes d’airain, abattu des verrous de fer.

17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.

D’Autres se montrèrent insensés par leur conduite criminelle, et furent accablés sous le poids de leurs fautes.

18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

Leur âme éprouvait du dégoût pour toute nourriture; ils étaient arrivés jusqu’aux portes de la mort.

19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

Mais ils crièrent vers l’Eternel dans leur détresse: il les sauva de leurs angoisses.

20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.

Il envoya sa parole pour les guérir, et les faire échapper de leurs tombeaux.

21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

Qu’ils rendent grâce à l’Eternel pour sa bonté, pour ses miracles en faveur des hommes!

22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.

Qu’ils immolent des sacrifices de reconnaissance et racontent ses œuvres dans des chants joyeux!

23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,

D’Autres voguaient sur la mer dans des navires, faisaient leur besogne dans l’immensité des eaux;

24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.

Ils voyaient, ceux-là, les œuvres de l’Eternel, ses merveilles dans les profondeurs de l’océan.

25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.

Il parlait, et faisait souffler un vent de tempête qui soulève les vagues.

26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.

Ils montaient jusqu’au ciel, descendaient dans les abîmes; leur âme se fondait dans la souffrance.

27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.

Ils dansaient, ils titubaient comme l’homme ivre; toute leur sagesse était réduite à néant.

28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

Mais ils crièrent vers l’Eternel dans leur détresse: il les sauva de leurs angoisses.

29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.

Il transforma l’ouragan en une brise légère, et les vagues apaisèrent leur fureur.

30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.

Ce fut une joie pour eux de voir renaître le calme; Dieu les conduisit au terme désiré de leur voyage.

31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

Qu’ils rendent grâce à l’Eternel pour sa bonté, pour ses miracles en faveur des hommes!

32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.

Qu’ils l’exaltent dans l’assemblée du peuple, proclament ses louanges dans le conseil des anciens!

33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;

Il changea les fleuves en désert, en une terre altérée les sources jaillissantes,

34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.

un sol plantureux en une plage de sel, à cause de la méchanceté de ses habitants.

35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.

Il changea le désert en un pays de lacs, en sources jaillissantes une terre desséchée.

36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.

Là il établit des gens éprouvés par la faim, pour y fonder une ville populeuse.

37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.

Ils ensemencent des champs, plantent des vignes, qui portent d’abondantes récoltes.

38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.

Il les bénit, ils se multiplient prodigieusement, et il ne laisse pas s’amoindrir leur bétail.

39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.

D’Autres, au contraire, sont décimés, et fléchissent sous l’étreinte du malheur et du chagrin.

40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.

Il répand le mépris sur les nobles, les égare dans un chaos sans issue;

41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.

tandis qu’il relève le malheureux de sa misère et rend les familles nombreuses comme des troupeaux.

42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.

Les justes le voient et se réjouissent, et toute méchanceté tient la bouche close.

43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!

Quiconque est sage doit observer ces faits et se pénétrer des grâces de l’Eternel.