Salme 107

1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

Mida akpe na Yehowa, elabena enyo, eye eƒe lɔlɔ̃ li ɖaa.

2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,

Ame siwo Yehowa ɖe la negblɔ esia; ame siwo wòɖe tso futɔ la ƒe asi me,

3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.

ame siwo nu wòƒo ƒui tso anyigbawo dzi, tso ɣedzeƒe kple ɣetoɖoƒe, anyiehe kple dziehe.

4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;

Ame aɖewo tsa tsaglãla le gbedzi kple gbedadaƒo, eye womekpɔ mɔ si woato ayi du aɖe si me woanɔ la o.

5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.

Dɔ kple tsikɔ wu wo, eye nu te woƒe luʋɔ ŋu le wo me.

6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.

Tete wodo ɣli yɔ Yehowa le woƒe xaxa la me, eye wòɖe wo le woƒe hiã la me.

7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.

Ekplɔ wo tẽe yi ɖe du aɖe si me woanɔ.

8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

Woneda akpe na Yehowa le eƒe lɔlɔ̃ si meʋãna o la ta kple eƒe nukudɔ siwo wòwɔna na amewo la ta.

9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

Elabena etsɔa nu nyuiwo ɖia ƒoe na ame siwo dɔ kple tsikɔ le wuwum.

10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;

Ame aɖewo nɔ viviti kple blukɔ tsiɖitsiɖi me, gamenɔla siwo le fu kpem le gakɔsɔkɔsɔwo me,

11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;

elabena wodze aglã ɖe Mawu ƒe nyawo ŋuti, eye wodo vlo Dziƒoʋĩtɔ la ƒe aɖaŋudede.

12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.

Eya ta wòtsɔ wo de asi na dɔ sesẽ wɔwɔ, womu sɔgɔsɔgɔsɔgɔ, eye ame aɖeke meli akpe ɖe wo ŋu o.

13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

Tete wodo ɣli na Yehowa le woƒe xaxa la me, eye wòɖe wo le woƒe hiã la me.

14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.

Eɖe wo le viviti kple blukɔ tsiɖitsiɖitsiɖi la me, eye wòtso woƒe gakɔsɔkɔsɔwo.

15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

Woneda akpe na Yehowa le eƒe lɔlɔ̃ si meʋãna o la ta kple eƒe nukudɔ siwo wòwɔna na amewo la ta,

16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.

elabena eŋe akɔbligbowo, eye wòlã gayibɔ ƒe gametiwo me.

17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.

Wo dometɔ aɖewo zu bometsilawo to woƒe aglãdzenuwo wɔwɔ me, eye wokpe fu le woƒe dzidadawo ta.

18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

Wonyɔ ŋu nuɖuɖu ɖe sia ɖe, eye woɖo ku ƒe agbowo nu.

19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

Wodo ɣli na Yehowa le woƒe xaxa la me, eye wòɖe wo le woƒe hiã la me.

20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.

Edɔ eƒe nya ɖa, eye wòyɔ dɔ wo, heɖe wo tso tsiẽƒe.

21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

Woneda akpe na Yehowa le eƒe lɔlɔ̃ si meʋãna o la ta kple eƒe nukudɔ siwo wòwɔna na amewo la ta.

22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.

Wonesa akpedavɔ nɛ, eye woaɖe eƒe dɔwɔwɔwo afia to aseyetsohawo me.

23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,

Ame aɖewo le meli me zɔ atsiaƒu dzi, wonye asitsalawo le tɔ gãwo dzi.

24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.

Wokpɔ Yehowa ƒe dɔwɔwɔwo, wokpɔ eƒe nukudɔwo le atsiaƒu gɔme,

25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.

elabena eƒo nu, elɔ ahom kɔ ɖe ƒu la dzi, eye eƒe tsotsoewo dze agbo.

26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.

Woyi dziƒo boo, eye wogadze eme le gogloƒe ke, ale le woƒe agbe ƒe xaxa me, woƒe dzideƒo lolo gbana.

27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.

Wole mumum sɔgɔsɔgɔsɔgɔ, le nu klim abe ame siwo mu aha ene, eye womegale naneke gɔme sem o.

28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

Tete wodo ɣli na Yehowa le woƒe xaxa la me, eye wòɖe wo le woƒe hiã la me.

29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.

Etsi ahom la nu wòzi ɖoɖoe abe dalĩ dom wole ene, eye ƒutsotsoeawo hã ɖo to kpoo.

30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.

Wokpɔ dzidzɔ esi wòdze kɔ anyi, eye wòkplɔ wo va se ɖe esime wova ɖo afi si wodi be yewoanɔ.

31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

Woneda akpe na Yehowa le eƒe lɔlɔ̃ si meʋãna o la ta kple eƒe nukudɔ siwo wòwɔna na amewo la ta.

32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.

Wonedoe ɖe dzi le dukɔ la ƒe ƒuƒoƒo me, eye woakafui le dumegãwo ƒe takpekpe me.

33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;

Etrɔ tɔsisiwo wozu gbegbe kple tsidzɔƒewo wozu kuɖiɖinyigba,

34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.

eye agbledeƒe zu dzeƒi le ame siwo le teƒe ma ƒe nu vɔ̃ɖi wɔwɔ ta.

35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.

Etrɔ gbegbe wòzu tɔʋu, eye kuɖiɖinyigba zu tsidzɔƒe;

36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.

afi mae wòkplɔ dɔwuitɔwo be woava nɔ, eye wotso du si me woanɔ.

37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.

Woƒã nukuwo ɖe agble me, wode waingblewo, eye wotse ku geɖe hena xaxa.

38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.

Eyra wo, eye woƒe xexlẽme dzi ɖe edzi ŋutɔ. Nenema ke mena woƒe lãhawo dzi ɖe kpɔtɔ o.

39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.

Tete wozu ʋɛ, wobɔbɔ wo ɖe anyi le teteɖeanyi, dzɔgbevɔ̃e kple nuxaxa me;

40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.

eye eya ame si trɔa vlododo kɔna ɖe ame ŋkutawo dzi la, wɔe be wole tsaglãla tsam le gbegbe afi si mɔtoƒe aɖeke mele o.

41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.

Ke ekɔ hiãtɔwo ɖe dzi tso woƒe hiã me, eye wòna woƒe ƒome dzi ɖe edzi abe lãhawo ene.

42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.

Ame dzɔdzɔe kpɔe, eye wòkpɔ dzidzɔ, gake ame vɔ̃ɖiwo katã mia woƒe nu.

43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!

Ame si nye nunyala la, neɖo to nu siawo, eye wòabu Yehowa ƒe lɔlɔ̃ deto la ŋuti.