Salme 107
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
A sitlohnah tah kumhal hil ham a then dongah BOEIPA te uem uh lah.
2 Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
Rhal kut lamkah a tlan hlang loh BOEIPA kah a tlan te thui saeh.
3 og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
Te vaengah amih te khocuk, khotlak, tlangpuei, tuitunli, khohmuen amkah a coi.
4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
Khosoek khopong ah khopuei tolrhum longpuei a hmuh uh mueh la kho a hmanguh.
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
Bungpong neh tuihalh la a khuiah a hinglu te rhae.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
Kho a bing vaengah BOEIPA te a khue uh tih khobing khui lamkah amih te a huul.
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
Te dongah amih te tolrhum khopuei la caeh ham a thuem longpuei neh a hoihaeng.
8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
A hinglu aka halthi te tuihalh a dip pah sak tih a hinglu aka pongnaeng te khaw hnothen a cung sak.
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
Hlangvang tah khohmuep neh dueknah hlipkhup kah thirhui neh phacipphabaem la aka ngol thongtla la coenguh.
11 thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
Pathen kah olka te a koek uh tih Khohni kah oluen khaw a tlaitlaek uh.
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
Te dongah thakthaenah dongla a kunyun sak tih a lungbuei a toh uh vaengah bom pawh.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Tedae kho a bing uh vaengah BOEIPA taengla pang uh tih amih te khobing khui lamkah koep a khang.
14 Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
Amih te khohmuep neh dueknah hlipkhup lamkah a poh tih a kuelrhui khaw a bawt pah.
15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
16 thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
Rhohum thohkhaih te a phil tih thicung thohkalh khaw a tloek.
17 De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
Amih tah boekoek longpuei kah hlang ang neh amamih kathaesainah dongah phaep uh.
18 Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
A hinglu loh caak boeih a tuei pah uh tih dueknah vongka te a paan uh.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
Kho a bing vaengah BOEIPA taengah pang uh tih amih te khobing khui lamkah a khang.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
A ol a hlah phoeiah amih a hoeih sak tih amih rhomhmop te a poeng a hal sak.
21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
22 og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
Te dongah uemonah hmueih te nawn uh saeh lamtah tamlung neh a bibi te doek uh saeh.
23 De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
Sangpho neh tuitunli ah suntla uh tih tui puei ah bitat aka saii rhoek loh,
24 de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
BOEIPA kah bibi neh a laedil kah khobaerhambae te a hmuh uh.
25 Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
A voek vaengah hlipuei khohli thoo tih tuilae khaw samboek.
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
Vaan la luei uh tih tuidung la a suntlak uh vaengah a hinglu tah yoethaenah neh paci uh.
27 De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
Yurhui bangla lam uh tih a yoka dongah a cueihnah boeih hma uh.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
Kho a bing vaengah BOEIPA taengla pang uh tih amih te khobing khui lamkah a poh.
29 Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
Hlipuei te bidip la a duem sak tih tuiphu rhoek khaw ngam uh.
30 Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
Tuiphu a sap vaengah a kohoe uh tih amamih kah a naepnah langdai la a mawt.
31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
32 og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
Te dongah pilnam hlangping lakliah amah te pomsang uh saeh lamtah patong rhoek kah tolrhum ah thangthen uh saeh.
33 Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
Tuiva te khosoek la, tuiphuet tui khaw tuihang la a khueh.
34 et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
Cangthen kho khaw boethae loh kho a sak thil dongah lungkaehlai la,
35 Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
khosoek te tuibap tui la, rhamrhae lai khaw tuiphuet tui la a khueh.
36 Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
Teah te bungpong rhoek kho a sak sak tih tolrhum khopuei a thong uh.
37 Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
Te vaengah khohmuen a tawn uh tih misur a tue dongah a vuei a thaih cuen.
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
Amih te yoethen a paek tih muep a ping uh vaengah a rhamsa khaw polpai sak pawh.
39 Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
Tedae a polpai uh vaengah caya yoethae neh kothae dongah ngam uh sut.
40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
Hlangcong rhoek te nueihbu a hawk thil tih long mueng hinghong la kho a hmang sak.
41 Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
Tedae khodaeng te phacipphabaem lamkah a hoeptlang tih a hui a ko te boiva bangla a khueh.
42 De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
Aka thuem rhoek loh a hmuh uh vaengah a kohoe uh dae dumlai boeih long tah a ka khoep a buem.
43 Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
U khaw aka cueih long tah hekah he kuem saeh lamtah BOEIPA kah sitlohnah te yakming uh saeh.
