Salme 106
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Monkamfo Awurade! Monna Awurade ase na ɔyɛ; na nʼadɔeɛ wɔ hɔ daa.
2 Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
Hwan na ɔbɛtumi aka nneɛma akɛseɛ a Awurade ayɛ? Anaasɛ ɔbɛtumi aka ne nkamfo awie?
3 Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
Nhyira nka wɔn a wɔkɔ so bu atɛntenenee, na daa wɔyɛ deɛ ɛyɛ.
4 Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
Ao Awurade, sɛ wohunu wo nkurɔfoɔ mmɔbɔ a kae me. Sɛ wogye wɔn nkwa a, boa me,
5 at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
na manya wɔn a wapa wɔn no yiedie mu kyɛfa, na manya wo manfoɔ anigyeɛ no mu kyɛfa na me ne wʼagyapadeɛ no abɔ mu de nkamfo ama wo.
6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
Yɛayɛ bɔne sɛdeɛ yɛn nananom yɛeɛ no; yɛayɛ mfomsoɔ na yɛadi atirimuɔdensɛm.
7 Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
Ɛberɛ a yɛn nananom wɔ Misraim no, wɔannwene wo nsɛnkyerɛnneɛ ho; wɔankae wʼadɔeɛ bebrebe no, na wɔtee atua wɔ Ɛpo Kɔkɔɔ no ho.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
Nanso, ne din enti ɔgyee wɔn nkwa, sɛdeɛ ɔbɛda ne tumi kɛseɛ no adi.
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
Ɔteaa Ɛpo Kɔkɔɔ no ma ɛwee; ɔde wɔn faa abunu mu te sɛ ɛserɛ so.
10 Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
Ɔgyee wɔn firii ɔtamfoɔ no nsam; deɛ ɔtane wɔn nsam na ɔyii wɔn firiiɛ.
11 Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
Nsuo kataa wɔn atamfoɔ so; na ɔbaako mpo annya nkwa.
12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
Afei wɔgyee ne bɔhyɛ no diiɛ na wɔtoo nʼayɛyie dwom.
13 Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
Nanso, ntɛm so, wɔn werɛ firii deɛ wayɛ na wɔantwɛn nʼagyinatuo.
14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
Akɔnnɔ bɛhyɛɛ wɔn mu wɔ ɛserɛ so hɔ, na wɔ asase paradada no so, wɔsɔɔ Onyankopɔn hwɛeɛ,
15 Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
enti ɔmaa wɔn deɛ wɔbisaeɛ, nanso, ɔde ɔfɔn yadeɛ baa wɔn so.
16 Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
Na nsraban mu hɔ wɔn ani beree Mose ne Aaron a Awurade ate ne ho no.
17 Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
Asase mu buee na ɛmenee Datan na ɛsiee Abiram asafo no.
18 Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
Egya tɔɔ wɔn akyidifoɔ no mu; ogyaframa hyee amumuyɛfoɔ no.
19 De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
Wɔyɛɛ nantwie ba wɔ Horeb na wɔkotoo ohoni a wɔde fagudeɛ ayɛ.
20 Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
Wɔsesaa wɔn Animuonyam. Wɔde nantwinini, a ɔwe ɛserɛ nsɛsodeɛ.
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
Wɔn werɛ firii Onyankopɔn a ɔgyee wɔn nkwa, deɛ ɔyɛɛ nneɛma akɛseɛ wɔ Misraim no,
22 underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
nsɛnkyerɛnneɛ a ɔyɛɛ wɔ Ham asase so ne nneɛma a ɛyɛ hu wɔ Ɛpo Kɔkɔɔ ho no.
23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
Enti ɔkaa sɛ ɔbɛsɛe wɔn, nanso Mose a ɔyɛ deɛ wapa noɔ no sɔre gyinaa Onyankopɔn ne nnipa no ntam; ɔsrɛɛ no, dwodwoo nʼabufuo no ano sɛdeɛ ɔrensɛe wɔn.
24 De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
Afei, wɔn ani ansɔ asase fɛfɛ no; na wɔannye ne bɔhyɛ anni.
25 Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
Wɔnwiinwii wɔ wɔn ntomadan mu na wɔannyɛ ɔsetie amma Awurade.
26 Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
Enti ɔmaa ne nsa so kaa ntam kyerɛɛ wɔn sɛ ɔbɛma wɔn atotɔ wɔ ɛserɛ no so,
27 og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
ɔbɛma wɔn asefoɔ atotɔ wɔ amanaman mu na wabɔ wɔn ahwete nsase nyinaa so.
28 Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
Wɔde wɔn ho bɔɔ Baal-peor ho na wɔdii afɔrebɔdeɛ a wɔde ama anyame a wɔnni nkwa;
29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
wɔde wɔn atirimuɔdensɛm hyɛɛ Awurade abufuo na ɔyaredɔm sii wɔn mu.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
Na Pinehas sɔre dii agyinamu, na Awurade sii ɔyaredɔm no ano.
31 Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
Wɔde yei yɛɛ tenenee maa Pinehas wɔ awoɔ ntoatoasoɔ a ɛnni awieeɛ a ɛbɛba no mu.
32 De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
Meriba nsuo ho nso, wɔhyɛɛ Awurade abufuo, na wɔn enti, ɔhaw baa Mose so,
33 Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
ɛfiri sɛ wɔtee Onyankopɔn Honhom anim atua, na asɛm a wannwene ho firii Mose anomu.
34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
Wɔansɛe nnipa no sɛdeɛ Awurade hyɛɛ wɔn no,
35 Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
nanso wɔde wɔn ho frafraa amanaman no yɛɛ nneɛma a wɔyɛ no bi.
36 Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
Wɔsomm wɔn ahoni na ɛbɛyɛɛ afidie maa wɔn.
37 Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
Wɔde wɔn mmammarima ne wɔn mmammaa bɔɔ afɔdeɛ maa abosom.
38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
Wɔkaa mogya a ɛdi bem guiɛ; wɔn mmammarima ne wɔn mmammaa mogya a wɔde bɔɔ afɔdeɛ maa Kanaan ahoni no maa asase no ho guu fi.
39 Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
Wɔde deɛ wɔyɛeɛ no guu wɔn ankasa ho fi; wɔnam deɛ wɔyɛeɛ no so bɔɔ adwaman.
40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
Enti, Awurade bo fuu ne nkurɔfoɔ; na ɔkyirii nʼagyapadeɛ.
41 Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
Ɔdanee wɔn maa amanaman no, na wɔn atamfoɔ dii wɔn so.
42 Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
Wɔn atamfoɔ hyɛɛ wɔn so na wɔkaa wɔn hyɛɛ wɔn tumi ase.
43 Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
Mpɛn bebree, Awurade gyee wɔn, nanso wɔkɔɔ so tee atua na wɔsɛe wɔ wɔn bɔne mu.
44 Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
Nanso ɔhunuu wɔn ahohiahia ɛberɛ a wɔsu frɛɛ noɔ no;
45 Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
Wɔn enti, ɔkaee nʼapam no na ɔfirii nʼadɔeɛ kɛseɛ no mu hunuu wɔn mmɔbɔ.
46 Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
Ɔmaa sodifoɔ a wɔafa wɔn nnommum no nyaa ahummɔborɔ maa wɔn.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
Gye yɛn, Ao Awurade yɛn nkwagyeɛ Onyankopɔn, na boaboa yɛn ano firi amanaman so, na yɛada wo din kronkron no ase, na yɛde nkamfo ahyɛ wo animuonyam.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!
Ayɛyie nka Awurade, Israel Onyankopɔn, ɛmfiri mmerɛsanten nkɔsi nnasanten. Momma nnipa no nyinaa nka sɛ, “Amen!” Monkamfo Awurade.
