< Salme 106 >
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
¡Alaben al Señor! ¡Agradézcanle, porque es bueno! Su gran amor durará para siempre.
2 Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
¿Quién puede dar cuenta de todas las maravillas que el Señor ha hecho? ¿Quién puede darle toda la alabanza que merece?
3 Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
Felices son esos que tratan a la gente de forma justa, quienes siempre hacen lo correcto.
4 Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
Acuérdate de mi, por favor, cuando seas generoso con tu pueblo; piensa en mí cuando vengas a salvar.
5 at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
Déjame ver a tu pueblo escogido prosperar; déjame alegrarme juntamente con tu nación santa; déjame compartir tu gozo con los tuyos.
6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
Hemos pecado como nuestros antepasados. Nos hemos equivocado. Somos culpables.
7 Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
No prestaron atención a todas las cosas buenas que hiciste. No guardaron en su corazón cuánto los amabas, sino que eligieron rebelarse en el mar Rojo.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
Tanto así que los salvó por su carácter santo, y para mostrar su poder
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
Él dio la orden al mar Rojo, y este se secó. Guió a su pueblo a través de la profundidad del mar como si fueran por el desierto.
10 Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
Los rescató de aquellos que lo odiaban; los salvó del poder de sus enemigos.
11 Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
El agua ahogó a sus enemigos, ni uno de ellos sobrevivió,
12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
Entonces su pueblo confió en lo que él había prometido, y cantó alabanzas a su nombre.
13 Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
Pero ellos olvidaron rápidamente lo que Dios había hecho por ellos, y no escucharon sus advertencias.
14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
Estaban llenos de ansias desesperadas en el desierto; provocaron a Dios en el desierto.
15 Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
Dios les dio lo que querían, pero también les envió una plaga.
16 Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
La gente se volvió celosa de Moisés, y de Aarón, los sacerdotes santos del Señor.
17 Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
La tierra se abrió y se tragó a Datán; sepultó a Abiram y a sus seguidores.
18 Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
Fuego ardiente se encendió en medio de ellos. Una llama que los quemó a todos.
19 De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
En el monte Sinaí elaboraron un becerro, se postraron ante un ídolo de metal.
20 Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
¡Reemplazaron su rey de gloria por un toro que comía yerba!
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
Se olvidaron de Dios, su Salvador, quien había hecho cosas maravillosas en Egipto;
22 underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
obrando toda clase de milagros en la tierra de Cam, haciendo cosas maravillosas en el mar Rojo.
23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
Y entonces dijo que iba a destruirlos, pero Moisés, su líder escogido, se colocó entre Dios y el pueblo para persuadirlo de nos destruirlos en su ira.
24 De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
Más tarde el pueblo se rehusó a entrar a la tierra prometida; no confiaron en que Él cumpliría lo que había prometido.
25 Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
Hablaban en sus tiendas sobre el Señor, y se rehusaron a obedecer lo que les había ordenado.
26 Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
Entonces levantó su mano para hacerles una seria advertencia de que los destruiría en el desierto,
27 og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
que dispersaría a sus descendientes entre las naciones, mandándolos a países lejanos.
28 Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
Proclamaron fidelidad a Baal Peor, y comieron alimento sacrificado a los muertos.
29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
Provocaron al Señor con lo que hicieron, haciéndolo enojar, y una plaga cayó sobre ellos.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
Pero Finees tomó un lugar por el Señor e intervino, y la plaga se detuvo.
31 Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
Ha sido considerado como un hombre que vivió con rectitud desde entonces hasta ahora, durante todas las generaciones.
32 De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
También hicieron airar al Señor en las aguas de Meribá, cuando las cosas se pusieron en contra de Moisés por culpa de ellos.
33 Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
Lo hicieron enfurecer tanto que habló sin pensar en el calor del momento.
34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
No destruyeron a los pueblos paganos como el Señor les había dicho,
35 Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
sino que en su lugar se unieron a ellos y adoptaron su estilo de vida.
36 Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
Adoraron a sus ídolos paganos que se convirtieron en una trampa para ellos.
37 Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
Incluso rindieron en sacrificio a sus hijos e hijas a esos demonios.
38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
Derramaron sangre de niños inocentes, sus propios hijos, sacrificándolos a los dioses de Canaán. Al hacerlo, mancharon la tierra con sangre.
39 Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
Incluso mancharon sus propias vidas con lo que hicieron: sus acciones fueron adulterio espiritual.
40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
Por eso el Señor se airó con su pueblo, odió a aquellos que le pertenecían.
41 Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
Y los entregó a las naciones paganas. Estos pueblos que los odiaban ahora se convirtieron en sus dirigentes.
42 Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
Sus enemigos los dominaron y los doblegaron con su poder.
43 Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
El Señor los rescató repetidas veces, pero ellos continuaron con sus actos rebeldes, hasta que fueron destruidos por sus propios pecados.
44 Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
Pero, a pesar de todo esto, el Señor fue movido por su sufrimiento; oyó sus lamentos quejumbrosos.
45 Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
Recordó el pacto que había hecho con ellos, y se contuvo por gran bondad y amor.
46 Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
Hizo que los pueblos que los habían capturado los trataran con misericordia.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
¡Sálvanos, Señor, Dios nuestro! reúnenos nuevamente de entre todas las naciones, para que podamos agradecerte y hablar de lo maravilloso que eres.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!
¡Cuán grande es el Señor, el Dios de Israel, quien vive por siempre y para siempre! ¡Todo el mundo diga “Amén”! ¡Alaben al Señor!