< Salme 106 >
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Hallelú Yah. Celebrad a Yahvé porque es bueno, porque su misericordia es para siempre.
2 Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
¿Quién dirá las hazañas de Yahvé? ¿Pregonará todas sus alabanzas?
3 Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
Bienaventurados los que conservan sus estatutos y practican la justicia en todo tiempo.
4 Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
Señor, acuérdate de mí cuando muestres tu bondad para con tu pueblo; visítame cuando operes la salvación
5 at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
para que yo vea la felicidad de tus escogidos, me goce del gozo de tu pueblo y me gloríe con tu herencia.
6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
Hemos pecado lo mismo que nuestros padres; obramos el mal, fuimos impíos.
7 Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
Nuestros padres en Egipto no tuvieron en cuenta tus prodigios; no se acordaron de la multitud de tus favores, sino que se rebelaron contra el Altísimo junto al Mar Rojo.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
Pero Él los salvó a causa de su Nombre, para dar a conocer su poderío.
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
Increpó al Mar Rojo y lo secó, y los condujo por entre las aguas como por un llano.
10 Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
Los sacó de las manos de sus aborrecedores, y los rescató del poder del enemigo.
11 Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
Las aguas cubrieron a sus adversarios, no quedó ni uno de ellos.
12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
Entonces creyeron a Sus palabras y cantaron Sus alabanzas.
13 Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
Pronto olvidaron las obras de Él, no aguardaron sus designios,
14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
sino que en el desierto se entregaron a su propia concupiscencia y en la soledad provocaron a Dios.
15 Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
Él les concedió lo que pedían, pero les envió la consunción.
16 Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
Luego envidiaron a Moisés en el campamento, y a Aarón, el santo de Yahvé.
17 Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
Y la tierra se abrió, y se tragó a Datan, y cubrió a la facción de Abirón.
18 Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
Y se encendió contra su banda un fuego; la llama devoró a los inicuos.
19 De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
Hicieron un becerro en Horeb, y adoraron una estatua de fundición;
20 Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
trocando su Gloria por la figura del buey harto de heno,
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
olvidaron a Dios, que los había salvado y que había hecho portentos en Egipto,
22 underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
cosas maravillosas en la tierra de Cam, cosas estupendas junto al Mar Rojo.
23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
Los habría deshecho, si Moisés, escogido por Él, no se hubiese puesto en la brecha frente a Él, para apartar su furor a fin de que no los exterminase.
24 De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
Y despreciaron la tierra codiciable, no dando crédito a su palabra;
25 Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
y murmuraron en sus tiendas, no escucharon la voz de Yahvé.
26 Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
Mas Él con mano alzada les juró que los haría caer en el desierto;
27 og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
que haría caer a su descendencia entre los gentiles y los dispersaría por las tierras.
28 Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
Y se consagraron a Baalfegor, y comieron de las víctimas inmoladas a dioses muertos.
29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
Con tales delitos le provocaron a ira, y una plaga cayó sobre ellos.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
Pero se irguió Fineés, y ejerció la venganza, y la plaga cesó.
31 Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
Y esto le fue imputado a justicia por todas sus generaciones para siempre jamás.
32 De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
Y lo irritaron juntó a las aguas de Meribá; y a Moisés le fue mal por culpa de ellos;
33 Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
porque ellos exacerbaron su espíritu, y él dejó que sus labios hablaran inconsideradamente.
34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
No destruyeron los pueblos que Dios les había señalado;
35 Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
sino que se mezclaron con los gentiles, y aprendieron sus obras,
36 Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
y adoraron sus ídolos, que fueron para ellos un lazo;
37 Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
e inmolaron sus hijos y sus hijas a los demonios,
38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
derramando sangre inocente, la sangre de sus hijos y de sus hijas, que sacrificaron a los ídolos de Canaán; y la tierra quedó profanada por la sangre.
39 Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
Se contaminaron por sus actos y fornicaron con sus propias obras.
40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
Se encendió entonces la ira de Yahvé contra su pueblo, y abominó de su herencia;
41 Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
los entregó en manos de los gentiles, y fueron dominados por quienes los odiaban.
42 Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
Oprimidos por sus enemigos, tuvieron que doblegarse ante ellos.
43 Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
Muchas veces Él los salvó, mas ellos lo exasperaron por sus empeños, y se hundieron más en su iniquidad.
44 Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
Con todo, al percibir sus lamentos, fijaba Él los ojos en sus tribulaciones;
45 Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
en favor de ellos se acordaba de su alianza, y se arrepentía según la grandeza de su misericordia.
46 Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
Y los hacía objeto de la compasión de aquellos que los tenían en cautiverio.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
Sálvanos, Yahvé, Dios nuestro, y congréganos de en medio de las naciones, para que celebremos tu santo Nombre y nos gloriemos en tu alabanza.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!
Bendito sea Yahvé, Dios de Israel, de siglo en siglo. Y todo el pueblo diga: Amén. ¡Hallelú Yah!