Salme 106

1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

Aleluja! Slavite Gospoda, ker je dober, ker je vekomaj milost njegova.

2 Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?

Kdo bi dopovedal najvišjo moč Gospodovo, oznanil vso hvalo njegovo?

3 Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.

O blagor jim, ki se držé postave té, ki delajo pravico vsak čas!

4 Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,

Spomni se me, Gospod, po blagovoljnosti, katero izkazuješ svojemu ljudstvu, obišči me z blaginjo svojo.

5 at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.

Da uživam izvoljenih tvojih dobroto, da se radujem radosti naroda tvojega; da se s posestjo tvojo ponašam.

6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.

Grešili smo z očeti svojimi: krivično smo delali, ravnali hudobno.

7 Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.

Očetje naši niso umeli v Egiptu čudovitih dél tvojih; spominjali se niso milosti tvojih obilosti; temuč priliko so dajali izpremeniti jih pri morji, ko so stopali v morje trstovito.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.

Vendar jih je rešil zavoljo imena svojega, da bi pokazal svojo moč.

9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.

Ker zarotil je trstovito morje, in posušilo se je; in peljal jih je skozi valove kakor skozi puščavo.

10 Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.

Tako jih je rešil roke sovražnikove; otel jih je neprijateljeve roke.

11 Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.

Pokrile pa so vode njih sovražnike; eden izmed njih ni ostal.

12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.

Da sì so verjeli besedam njegovim, peli hvalo njegovo,

13 Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.

Pozabili so naglo dél njegovih; čakali niso sveta njegovega.

14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.

Ampak iz poželjivosti v puščavi izkušali so Boga mogočnega v samoti.

15 Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.

Tako da je podelivši jim, kar so prosili, poslal kugo nad nje.

16 Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.

Potem ko so bili nevoščljivi Mojzesu v šatorji, Aronu svetniku Gospodovemu,

17 Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.

Odprla se je zemlja in požrla Datana in zagrnila je drhal Abiramovo.

18 Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.

In vnel se je ogenj v njih drhal, in s plamenom požgal krivične.

19 De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.

Naredili so tele na Horebu, in klanjali so se podobi.

20 Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.

In premenivši čast svojo v podobo vola, ki travo jé,

21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,

Pozabili so Boga mogočnega, rešitelja svojega, kateri je bil storil velike reči v Egiptu,

22 underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.

Čudovita dela v deželi Kamovi, strašna pri trstovitem morji.

23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!

Zatorej je rekel, da jih bode pogubil; ko bi ne bil Mojzes, izvoljenec njegov, stopil v ón predór pred njim, da bi odvrnil jezo njegovo, da jih ne pogubi.

24 De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.

Zavrgli so tudi zaželeno deželo, ne verujoč besedi njegovi.

25 Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.

In godrnjaje v šatorih svojih niso poslušali glasú Gospodovega.

26 Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,

Zatorej je dvignil roko svojo ter prisegel, da jih podere v sami puščavi.

27 og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.

In da podere seme njih med narodi, in razkropi jih po deželah.

28 Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.

Razen tega so se združili tudi z malikom Peorjem, in jedli mrtvih daritve.

29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,

Klicali so tako Boga v nevoljo z deli svojimi, da je pridrla nad nje nadloga.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.

Dokler ni vstal Pineas in storil sodbo, ter je bila ustavljena tista nadloga;

31 Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.

Kar se mu je štelo za pravico, od roda do roda vekomaj.

32 De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.

Enako so razdražili gorečo jezo pri vodah prepira, tako da se je slabo godilo Mojzesu zavoljo njih.

33 Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.

Ko so bili razdražili duha njegovega, in je izgovoril z ustnami svojimi razdraženje svoje:

34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.

Pokončali niso onih ljudstev, za katera jim je bil zapovedal Gospod;

35 Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.

Ampak pomešali so se z onimi narodi in naučili se njih dél.

36 Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.

In čestili so njih podobe, katere so bile njim v izpotiko.

37 Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.

Ker darovali so sinove svoje in hčere svoje hudobnim duhovom;

38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.

In prelivali so nedolžno kri, kri sinov svojih in hčer svojih, katere so darovali podobam Kanaanskim, tako da je bila zemlja onečiščena z njih moritvami.

39 Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.

In oskrunjali so se sè svojimi deli; prešestvovali z dejanji svojimi.

40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.

Zatorej se je razsrdil Gospod nad ljudstvom svojim in studil svojo posest,

41 Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.

Tako da jih je dal v roko narodom, da bi jim gospodovali njih sovražniki, črtilci,

42 Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

In jih zatirali njih neprijatelji, in da bi se poniževali pod njih roko.

43 Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.

Mnogokrat jih je rešil, dasì so ga bili razsrdili z naklepom svojim, in so bili ponižani zavoljo krivice svoje.

44 Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.

Ozrl se je na njih stisko, slišal je njih vpitje.

45 Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

In spomnivši se zá nje zaveze svoje, kesal se je po obilosti milosti svojih;

46 Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.

Tako da jim je izkazal usmiljenje pred vsemí, kateri so jih v sužnjosti imeli.

47 Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!

Reši nas, Gospod, Bog naš, in zberi nas izmed tistih narodov, da slavimo sveto ime tvoje, in se s hvaljenjem priporočamo v hvali tvoji,

48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!

Blagoslovljen Gospod, Izraelov Bog, od veka do veka in vse ljudstvo naj govori: Aleluja!