Salme 106

1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

Hvalite Gospoda. O zahvaljujte se Gospodu, ker je dober, kajti njegovo usmiljenje traja večno.

2 Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?

Kdo lahko izreče mogočna Gospodova dela? Kdo lahko naznanja vso njegovo hvalo?

3 Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.

Blagoslovljeni so tisti, ki se držijo sodbe in tisti, ki ob vseh časih ravna pravično.

4 Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,

Spomni se me, oh Gospod, z naklonjenostjo, ki jo prinašaš svojemu ljudstvu. Oh obišči me s svojo rešitvijo duše,

5 at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.

da lahko vidim dobro tvojega izbranca, da se lahko veselim v veselju tvojega naroda, da se lahko ponašam s tvojo dediščino.

6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.

Grešili smo s svojimi očeti, zagrešili smo krivičnost, ravnali smo zlobno.

7 Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.

Naši očetje v Egiptu niso razumeli tvojih čudežev, niso se spominjali množice tvojih milosti, temveč so ga dražili pri morju, celó pri Rdečem morju.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.

Pa vendar jih je rešil zaradi svojega imena, da je lahko storil, da se spozna njegova mogočna moč.

9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.

Oštel je tudi Rdeče morje in le-to se je posušilo, tako jih je vodil skozi globine kakor skozi divjino.

10 Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.

Rešil jih je iz roke tistega, ki jih je sovražil in jih odkupil iz sovražnikove roke.

11 Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.

Vode so pokrile njihove sovražnike; niti eden izmed njih ni preostal.

12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.

Potem so verjeli njegovim besedam; peli so njegovo hvalo.

13 Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.

Kmalu so pozabili njegova dela, niso čakali na njegov nasvet,

14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.

temveč so silno hrepeneli v divjini in skušali Boga v puščavi.

15 Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.

Dal jim je njihovo zahtevo, toda poslal je pustost v njihove duše.

16 Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.

Zavidali so tudi Mojzesu v taboru in Aronu, Gospodovemu svetemu.

17 Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.

Zemlja se je odprla in požrla Datána in pokrila Abirámovo druščino.

18 Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.

V njuni druščini pa je bil vžgan ogenj, plamen je požgal zlobne.

19 De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.

Naredili so tele na Horebu in oboževali ulito podobo.

20 Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.

Tako so svojo slavo zamenjali v podobnost vola, ki jé travo.

21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,

Pozabili so Boga, svojega rešitelja, ki je v Egiptu storil velike stvari,

22 underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.

čudovita dela v Hamovi deželi in strašne stvari pri Rdečem morju.

23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!

Zato je rekel, da jih bo uničil, če ne bi njegov izbranec Mojzes stal pred njim v vrzeli, da odvrne njegov bes, da jih ne bi uničil.

24 De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.

Da, prezirali so prijetno deželo, niso verovali njegovi besedi,

25 Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.

temveč so godrnjali v svojih šotorih in niso prisluhnili Gospodovemu glasu.

26 Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,

Zato je dvignil svojo roko zoper njih, da jih zruši v divjini,

27 og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.

da uniči njihovo seme tudi med narodi in da jih razkropi po deželah.

28 Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.

Pridružili so se tudi k Báal Peórju in jedli žrtvovanje mrtvim.

29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,

Tako so ga s svojimi domiselnostmi dražili do jeze, in mednje je vdrla nadloga.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.

Potem se je dvignil Pinhás in izvršil sodbo in tako se je nadloga zaustavila.

31 Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.

To mu je bilo šteto v pravičnost, vsem rodovom na vékomaj.

32 De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.

Jezili so ga tudi pri vodah prepira, tako da se je zaradi njih za Mojzesa slabo izteklo,

33 Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.

ker so dražili njegovega duha, tako da je s svojimi ustnicami nepremišljeno govoril.

34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.

Niso pokončali narodov, glede katerih jim je Gospod zapovedal,

35 Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.

temveč so bili pomešani med pogane in se naučili njihovih del.

36 Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.

Služili so svojim malikom, ki so bili zanje past.

37 Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.

Da, svoje sinove in svoje hčere so žrtvovali hudičem

38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.

in prelivali nedolžno kri, celó kri svojih sinov in svojih hčera, ki so jih žrtvovali kánaanskim malikom, in dežela je bila oskrunjena s krvjo.

39 Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.

Tako so bili omadeževani s svojimi lastnimi deli in se šli vlačuganje s svojo lastno domiselnostjo.

40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.

Zato je bil zoper njegovo ljudstvo vžgan Gospodov bes, do take mere, da je preziral svojo lastno dediščino.

41 Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.

Izročil jih je v roko poganov in tisti, ki so jih sovražili, so vladali nad njimi.

42 Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

Tudi njihovi sovražniki so jih zatirali in privedeni so bili v podjarmljenje, pod njihovo roko.

43 Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.

Mnogokrat jih je osvobodil, toda dražili so ga s svojo namero in bili so ponižani zaradi svoje krivičnosti.

44 Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.

Vendar ko je slišal njihovo vpitje, se je ozrl na njihovo stisko

45 Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

in zanje se je spomnil svoje zaveze in se pokesal glede na množico svojih usmiljenj.

46 Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.

Pripravil jim je tudi usmiljenje pred vsemi tistimi, ki so jih odvedli ujete.

47 Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!

Reši nas, oh Gospod, naš Bog in zberi nas izmed poganov, da se zahvaljujemo tvojemu svetemu imenu in da zmagujemo v tvojem hvaljenju.

48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!

Blagoslovljen bodi Gospod, Izraelov Bog, od večnosti do večnosti in vse ljudstvo naj reče: »Amen. Hvalite Gospoda.«