Salme 106
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
KAPINA Ieowa, pwe i me mau, pwe a kalanan pan potopot
2 Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
Ij me kak inda duen dodok manaman en Ieowa, o ij me kak kapina japwilim a dodok kajapwal?
3 Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
Meid pai, me kolekol me pun, o me kin wiada me pun anjau karoj!
4 Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
Main Ieowa, kom kotin taman ia da duen ar kalanan, me kom kotin inauki on japwilim omui aramaj akan, kajanjanle don kit omui jauaj!
5 at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
Pwe i en kilan pai en japwilim omui pilipildar akan o peren kidar peren en japwilim omui aramaj akan, o kapina ian omui jojo.
6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
Kit ian jam at oko wiadar dip, je wiadar japun, je kawelar kujoned o kapwaiada tiak en me pun kan.
7 Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
Jam at akan nan Akipten jota injenoki japwilim omui manaman akan, pwe re jota tamanda omui kalanan lapalap, o re katiwo on me lapalap o ni kailan madau ni jed waitata.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
Ari jo, a kotin dore ir ala pweki mar a, pwen kajaleda a manaman.
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
A kotin majani on jed waitata, ap nalanaledier; o a kotin kalua irail waja lol dueta jap tan eu.
10 Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
Iduen a kotin dore ir ala jan nan pa en me kailon kin ir, o a kotin jauja ir jan nan pa en imwintiti.
11 Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
Pil kadupaledi arail imwintiti kan, jota amen pitila.
12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
Irail ap kamelele a majan akan, o kaul en kapin on i.
13 Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
A re pil madan monokelar a wiawia kan, o re jota auiaui a majan.
14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
Irail dire kila inon jued, ap kajonejon. Kot nan jap tan,
15 Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
Ap kotin mueid on injen arail, o kotiki on ir, lol ar lao juedala.
16 Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
Re ap kanudi on Mojej nan deu’rail, on Aron me jaraui en Ieowa men.
17 Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
Jap ap jar pajan katalala Datan, o pur penan pon pwin en Apiram.
18 Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
O kijiniai eu kamajikada nan pun en arail pwin, umpul en kijiniai eu karonalar me doo jan Kot akan.
19 De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
Re wiadar kau pul amen ni Orep, o dairukedi jan mon kilel kold eu.
20 Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
O re kawilianeki arail linan kilel en kau ol amen, me kin kankan ra.
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
Re monokelar Kot, arail jaunkamaur, me kotin wiadar dodok lapalap nan Akipten.
22 underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
O manaman akan nan jap en Am, o men kamajak ni jed waitata.
23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
I ap kotin kupukupura, me a pan kame ir ala, ma Mojej japwilim a pilipildar amen jota pan pukoki dip arail, pwen kotiki wei jan japwilim a onion, pwe ren der mela.
24 De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
A re mamaleki jap kajelel, o jota kamelele a majan kan.
25 Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
O re lipaned nan im arail, o jota peiki on majan en Ieowa.
26 Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
I ap kotin kaula on ir, me a pan kame ir ala nan jap tan.
27 og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
O kadaudok ar en wowokidi nan pun en men liki kan, o kamueit ir pajan nan jap akan.
28 Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
O re wuki on PalPeor, o kanala kijan mairon en ani mal.
29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
O re kupur jued kin i ar wiawia kan, kalokolok eu ap lel on ir.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
Pineaj ap kotida, kadeik irail ada, kalokolok ap imwijokalar.
31 Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
Mepukat me a wadekida ni pun, jan eu kainok lel eu kokolata.
32 De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
O re kupur juede kin i ni pil en Meripa, i me irail kareki on Mojej apwal laud.
33 Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
Pwe re kapataui nen i, ap kotin japunala ekij ni a majan kan.
34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
Re jota pil kanikiala wei kan, me Ieowa kotin majani on ir.
35 Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
O re dolola men liki kan, o padakki arail tiak kan.
36 Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
O re kaudoki on arail dikedik en ani kan, rap wialar injar arail.
37 Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
O re maironki on tewil jued akan nairail putak o jeripein kan.
38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
O re kamelar mal aramaj, iei udan nair putak o jeripein oko, me re maironki on ani mal en Kanaan, a jap o kajamin kila nta.
39 Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
O re kajamine kila pein irail ar wia kan, o nenekki ar dodok jued.
40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
Ieowa ap kotin onioni on japwilim a aramaj akan o kotin juedeki japwilim a jojo.
41 Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
A kotin mueid on ir nan pa en men liki kan, o me kailon kin ir, wialar ar kaun.
42 Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
O ar imwintiti katoutoui ir, o re namenokalar pan pa’rail
43 Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
A kotin dore ir ala pan pak toto, a re duedueta ni ar inon jued o madamadaua, o re malaulau kilar ar japun.
44 Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
A a kotin ireron ar kan kaneraner, ni a kotin ereki ai weriwer.
45 Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
O a kotin tamanda japwilim a inau, o a kotin kalukila duen a kalanan lapalap.
46 Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
O a kotin maki on ir mon karoj, me jali irail weier.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
Ieowa at Kot, kom kotin dore kit ala, jan ren men liki kan, pwe kit en danke mar omul jaraui o japwilim ar dodok mau kan.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!
Kapin on Ieowa, Kot en Ijrael, jan maj kokodo o pil kokolata! 0 aramaj karoj en inda: Amen, Aleluia!
