Salme 106

1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

Mumutendereze Mukama! Mwebaze Mukama kubanga mulungi, kubanga okwagala kwe tekuggwaawo emirembe gyonna.

2 Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?

Ani ayinza okwogera ku bikulu Mukama by’akola n’abimalayo, oba okumutendereza obulungi nga bw’asaanira?

3 Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.

Balina omukisa abalina obwenkanya, era abakola ebituufu bulijjo.

4 Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,

Onzijukiranga, Ayi Mukama, bw’obanga okolera abantu bo ebirungi; nange onnyambe bw’olibalokola,

5 at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.

ndyoke neeyagalire wamu n’abalonde bo nga bafunye ebirungi, nsanyukire wamu n’eggwanga lyo, era ntendererezenga mu bantu bo.

6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.

Twonoonye, nga bajjajjaffe bwe baakola; tukoze ebibi ne tusobya nnyo.

7 Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.

Bakadde baffe tebaafaayo kujjukira ebyamagero bye wakola nga bali mu Misiri; n’ebyekisa ebingi bye wabakolera tebaabijjukira, bwe baatuuka ku Nnyanja Emyufu ne bakujeemera.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.

Naye Mukama n’abalokola, olw’erinnya lye, alyoke amanyise amaanyi g’obuyinza bwe obungi.

9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.

Yaboggolera Ennyanja Emyufu, n’ekalira; n’abakulembera okubayisa mu buziba ng’abayita ku lukalu mu ddungu.

10 Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.

Yabawonya abalabe baabwe; n’abanunula mu mikono gy’abo ababakyawa.

11 Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.

Amazzi ne gabuutikira abalabe baabwe; ne wataba n’omu awona.

12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.

Olwo ne bakkiriza ebigambo bye, bye yabasuubiza; ne bayimba nga bamutendereza.

13 Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.

Waayita akabanga katono ne beerabira ebyo byonna bye yakola; ne batawulirizanga kubuulirira kwe.

14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.

Bwe baatuuka mu ddungu, okwegomba ne kubasukkirira; ne bagezesa Katonda nga bali mu lukoola olwo.

15 Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.

Bw’atyo n’abawa kye baasaba, kyokka n’abaleetera n’olumbe olw’amaanyi.

16 Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.

Nga bali mu lusiisira baakwatirwa obuggya eri Musa ne Alooni abalonde ba Mukama.

17 Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.

Ettaka ne lyasama ne limira Dasani; Abiraamu ne banne ne libasaanyaawo.

18 Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.

Omuliro ne gukoleera ne gukwata abagoberezi baabwe; ennimi z’omuliro ne zookya aboonoonyi.

19 De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.

Bwe baali e Kolebu ne beekolera ennyana; ne basinza ekifaananyi ekyo kye baakola mu byuma bye baasaanuusa.

20 Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.

Ekitiibwa kya Katonda ne bakiwaanyisaamu ekibumbe ekifaanana ente erya omuddo.

21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,

Ne beerabira Katonda eyabanunula, eyabakolera ebintu ebikulu bwe bityo mu Misiri,

22 underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.

ebyamagero bye yabakolera mu nsi ya Kaamu, n’ebikolwa eby’entiisa ku Nnyanja Emyufu.

23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!

N’agamba nti, Ajja kubazikiriza. Naye Musa, omulonde we, n’ayimirira mu maaso ge n’amwegayirira, obusungu bwe ne bumuggwaako n’atabazikiriza.

24 De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.

Baanyooma eby’ensi ennungi, kubanga ekisuubizo kye tebaakirinaamu bwesige.

25 Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.

Beemulugunyiriza mu weema zaabwe, ne batagondera ddoboozi lya Mukama.

26 Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,

Kyeyava yeerayirira nti alibazikiririza mu ddungu,

27 og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.

era nga n’abaana baabwe balisaasaanira mu mawanga ne bafiira eyo.

28 Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.

Baatandika okusinza Baali e Peoli; ne balya ebyaweebwangayo eri bakatonda abataliimu bulamu.

29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,

Ne banyiiza Katonda olw’ebikolwa byabwe ebibi; kawumpuli kyeyava abagwamu.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.

Naye Finekaasi n’ayimirira wakati waabwe ne Katonda, kawumpuli n’agenda.

31 Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.

Ekyo ne kimubalirwa nga kya butuukirivu emirembe gyonna.

32 De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.

Bwe baatuuka okumpi n’amazzi ag’e Meriba ne banyiiza Mukama, ne baleetera Musa emitawaana;

33 Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.

kubanga baajeemera ebiragiro bye, ne kimwogeza n’ebigambo ebitaali bya magezi.

34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.

Abantu be baalwanyisa tebaabazikiriza nga Mukama bwe yali abalagidde,

35 Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.

naye beetabika n’abannaggwanga ago ne bayiga empisa zaabwe.

36 Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.

Baasinza ebifaananyi ebikole n’emikono eby’amawanga ago ne bibafuukira omutego.

37 Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.

Baawaayo batabani baabwe ne bawala baabwe eri bakatonda abo.

38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.

Ne bayiwa omusaayi gwa batabani baabwe ne bawala baabwe abataliiko musango, be baawangayo eri ebifaananyi ebikole n’emikono Abakanani bye baakola, ensi n’eyonoonebwa n’omusaayi gwabwe.

39 Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.

Beeyonoona olw’ebyo bye baakola, ebikolwa byabwe ne bibafuula abataliimu nsa nga bavudde ku Katonda waabwe.

40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.

Mukama kyeyava asunguwalira abantu be, n’akyawa ezzadde lye.

41 Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.

N’abawaayo eri amawanga amalala, abalabe ne babafuga.

42 Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

Abalabe baabwe ne babanyigiriza, ne babatuntuza nnyo ddala.

43 Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.

Yabawonyanga abalabe baabwe emirundi mingi, naye obujeemu ne bubalemeramu, ebibi byabwe ne bigenda nga bibasaanyaawo.

44 Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.

Naye bwe yawulira okukaaba kwabwe, n’abakwatirwa ekisa;

45 Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

ku lwabwe, n’ajjukira endagaano ye; okwagala kwe okungi ne kumuleetera okukyusa ekirowoozo kye.

46 Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.

N’abaleetera okusaasirwa abo abaabawambanga.

47 Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!

Ayi Mukama Katonda, otulokole, otukuŋŋaanye, otuggye mu mawanga, tulyoke twebazenga erinnya lyo ettukuvu, era tusanyukenga nga tukutendereza.

48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!

Mukama atenderezebwenga, Katonda wa Isirayiri, emirembe n’emirembe. Abantu bonna ka boogere nti, “Amiina!” Mumutendereze Mukama.