Salme 106
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Kaksakin LEUM GOD! Sang kulo nu sin LEUM GOD, tuh El wo, Ac lungkulang lal oan ma pahtpat.
2 Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
Su ku in fahk ke ma wo nukewa ma El oru? Su ku in fahk lupan kaksak su fal nu sel?
3 Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
Insewowo elos su liyaung ma sap lal, Su oru ma suwohs pacl e nukewa.
4 Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
Esamyu, LEUM GOD, ke kom kasru mwet lom; Oekyu ke kom ac molela mwet lom.
5 at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
Lela tuh nga in liye kapkapak lun mwet lom Ac wi engan lun mutanfahl lom, Tuh nga in welulos su konkin in pangpang mwet lom.
6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
Kut orekma koluk oana mwet matu lasr somla; Kut mwet koluk ac sesuwos.
7 Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
Mwet matu lasr elos tia kalem ke orekma wolana lal in acn Egypt, Elos tia esam pacl puspis ma El akkalemye lungse lal nu selos, Ac elos lain El su Kulana ke sisken Meoa Srusra.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
Tusruktu El molelosla oana El tuh wulela kac, In akkalemye ku lulap lal.
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
El sang sap lal nu sin Meoa Srusra, Na mu paola; El kolla mwet lal fahla fin acn pao.
10 Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
El molelosla liki inpoun mwet su srungalos; El aksukosokyalos liki mwet lokoalok lalos.
11 Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
A mwet lokoalok lalos walomla in kof uh; Wangin sie selos lula.
12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
Na mwet lal elos tufah lulalfongi wuleang lal Ac elos on ac kaksakunul.
13 Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
Tusruktu, elos sa na mulkunla ma El oru; Elos orekma na, tia tupan kas lal.
14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
Nunkunma nwakulosla yen mwesis, Ac elos srike God we.
15 Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
Ke ma inge El sang ma elos siyuk kac, Tusruk El supwala pac sie mas upa nu inmasrlolos.
16 Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
In acn mwesis, elos sok sel Moses Ac Aaron, mwet kulansap mutal lun LEUM GOD.
17 Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
Ke ma inge faclu mangelik ac okmulla Dathan, Ac piknilya Abiram ac sou lal.
18 Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
Oayapa e tuku lucng me Ac esukak un mwet koluk su welulos.
19 De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
Elos sang gold ac orala soko cow fusr kac in acn Sinai, Ac elos alu nu ke ma sruloala sac.
20 Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
Ouinge elos aolla wolana lun God Ke luman soko kosro su mongo mah.
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
Elos mulkunla God su molelosla Ke orekma kulana lal in acn Egypt.
22 underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
Fuka lupan wolana ke ma El oru we, Ac mwe lut lulap su El oru sisken Meoa Srusra!
23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
Ke God El fahk mu El ac kunausla mwet lal, Na Moses, mwet kulansap su El sulela, el tuyak lainul kac, Ac el sikulya mulat lun God tuh Elan tia kunauselosla.
24 De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
Na elos sisla facl wowo sac, Mweyen elos tia lulalfongi wulela lun God.
25 Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
Elos muta torkaskas in lohm nuknuk selos, Ac tia porongo pusren LEUM GOD.
26 Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
Ke ma inge El fulahk nu selos Lah El ac oru tuh elos in misa yen mwesis uh,
27 og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
Ac akfahsryelik fwil natulos nu inmasrlon mwet pegan, Ac lela elos in misa in acn sin mwetsac.
28 Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
Na in acn Peor elos sifacna eisalosyang in wi alu nu sel Baal, Ac kang mongo ma kisakinyuk nu sin god misa uh.
29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
Ouinge elos arulana purakak kasrkusrak lun LEUM GOD ke ma elos oru, Na mas na upa se sikyak inmasrlolos.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
Na Phinehas el tuyak ac sang kai nu selos su oru ma koluk, Ac mas sac wanginla.
31 Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
Ma se inge mwe esmakin na yohk kacl, Oayapa nu sin fwil nu ke fwil tok uh.
32 De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
Mwet uh sifilpa akkasrkusrakye LEUM GOD sisken kof Meribah, Ac ma inge aktukulkulyel Moses.
33 Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
Elos oru Moses el arulana kasrkusrak Pwanang el kaskas ac tia nunku ke ma el fahk.
34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
Elos tiana onela mwet pegan In oana ma LEUM GOD El fahk nu selos.
35 Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
A elos payuk nu selos Ac oru ouiya lun mwet pegan.
36 Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
Mwet lun God elos alu nu ke ma sruloala, Na ma inge kunauselosla.
37 Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
Elos kisakin wen ac acn natulos Tuh in mwe kisa nu sin ma sruloala in facl Canaan.
38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
Elos uniya tulik natulos su wangin koluk la, Ac acn we kolukla ke srahn akmas inge.
39 Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
Ouinge elos akfohkfokyalos ke orekma koluk lalos Ac elos tia inse pwaye nu sin God.
40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
Ke ma inge LEUM GOD El mulat sin mwet lal; Ac El srungalosla.
41 Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
El fuhlelosyang nu inpoun mwet pegan, Ac mwet lokoalok lalos elos leum faclos.
42 Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
Mwet lokoalok lalos akkeokyalos Ac elos muta ye nununku lalos.
43 Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
Pacl puspis LEUM GOD El molela mwet lal, Tusruktu elos sikalani in lainul Pwanang elos tili in ma koluk.
44 Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
Tusruktu, LEUM GOD El akilen keok lalos Ac porongalos ke elos wowoyak nu sel.
45 Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
Ke sripalos, El esam wuleang lal, Ac ke sripen lungse yohk lal nu selos El pakomutalos ac auliyak.
46 Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
El oru tuh elos su akkohsyelos In pakomutalos.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
Molikutla, O LEUM GOD lasr, Ac uskutme liki inmasrlon mutunfacl uh, Tuh kut fah fahkak kulo lasr nu sum Ac kaksakin Ine mutal lom.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!
Kaksakin LEUM GOD, God lun Israel; Kaksakunul inge ac nwe tok. Lela mwet nukewa in fahk, “Amen.” Kaksakin LEUM GOD!
