Salme 106
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
ヱホバをほめたたへヱホバに感謝せよ そのめぐみはふかくその憐憫はかぎりなし
2 Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
たれかヱホバの力ある事跡をかたり その讃べきことを悉とくいひあらはし得んや
3 Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
審判をまもる人々つねに正義をおこなふ者はさいはひなり
4 Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
ヱホバよなんぢの民にたまふ惠をもて我をおぼえ なんぢの救をもてわれに臨みたまへ
5 at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
さらば我なんぢの撰びたまへる者のさいはひを見 なんぢの國の歓喜をよろこび なんぢの嗣業とともに誇ることをせん
6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
われら列祖とともに罪ををかせり 我儕よこしまをなし惡をおこなへり
7 Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
われらの列祖はなんぢがエジプトにてなしたまへる奇しき事跡をさとらず 汝のあはれみの豊かなるを心にとめず 海のほとり即ち紅海のほとりにて逆きたり
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
されどヱホバはその名のゆゑをもて彼等をすくひたまへり こは大なる能力をしらしめんとてなり
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
また紅海を叱咤したまひたれば乾きたり かくて民をみちびきて野をゆくがごとくに淵をすぎしめ
10 Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
恨むるものの手よりかれらをすくひ 仇の手よりかれらを贖ひたまへり
11 Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
水その敵をおほひたればその一人だにのこりし者なかりき
12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
このとき彼等そのみことばを信じその頌美をうたへり
13 Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
彼等しばしがほどにその事跡をわすれその訓誨をまたず
14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
野にていたくむさぼり荒野にて神をこころみたりき
15 Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
ヱホバはかれらの願欲をかなへたまひしかど その霊魂をやせしめたまへり
16 Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
たみは營のうちにてモーセを嫉みヱホパの聖者アロンをねたみしかば
17 Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
地ひらけてダタンを呑みアビラムの黨類をおほひ
18 Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
火はこのともがらの中にもえおこり熖はあしき者をやきつくせり
19 De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
かれらはホレブの山にて犢をつくり鑄たる像ををがみたり
20 Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
かくの如くおのが榮光をかへて草をくらふ牛のかたちに似す
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
救主なる神はエジプトにて大なるわざをなし
22 underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
ハムの地にて奇しき事跡をなし紅海のほとりにて懼るべきことを爲たまへり かれは斯る神をわすれたり
23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
この故にヱホバかれらを亡さんと宣まへり されど神のえらみたまへる者モーセやぶれの間隙にありてその前にたちその烈怒をひきかへして滅亡をまぬかれしめたり
24 De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
かれら美しき地を蔑しそのみことばを信ぜず
25 Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
剰さへその幕屋にてつぶやきヱホバの聲をもきかざりき
26 Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
この故に手をあげて彼等にむかひたまへり これ野にてかれらを斃れしめんとし
27 og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
又もろもろの國のうちにてその裔をたふれしめ もろもろの地にかれらを散さんとしたまへるなり
28 Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
彼らはバアルベオルにつきて死るものの祭物をくらひたり
29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
斯のごとくその行爲をもてヱホバの烈怒をひきいだしければえやみ侵しいりたり
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
そのときピネハスたちて裁判をなせり かくて疫癘はやみぬ
31 Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
ピネハスは萬代までとこしへにこのことを義とせられたり
32 De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
民メリバの水のほとりにてヱホバの烈怒をひきおこししかば かれらの故によりてモーセも禍害にあへり
33 Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
かれら神の霊にそむきしかばモーセその口唇にて妄にものいひたればなり
34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
かれらはヱホバの命じたまへる事にしたがはずしてもろもろの民をほろぼさず
35 Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
反てもろもろの國人とまじりをりてその行爲にならひ
36 Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
おのが羂となりしその偶像につかへたり
37 Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
かれらはその子女を鬼にささぐ
38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
罪なき血すなはちカナンの偶像にささげたる己がむすこむすめの血をながしぬ 斯てくには血にてけがされたり
39 Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
またそのわざは自己をけがし そのおこなふところは姦淫なり
40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
このゆゑにヱホバの怒その民にむかひて起り その嗣業をにくみて
41 Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
かれらをもろもろの國の手にわたしたまへり 彼等はおのれを恨るものに制へられ
42 Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
おのれの仇にしへたげられ その手の下にうちふせられたり
43 Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
ヱホバはしばしば助けたまひしかどかれらは謀略をまうけて逆き そのよこしまに卑くせられたり
44 Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
されどヱホバはかれらの哭聲をききたまひしとき その患難をかへりみ
45 Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
その契約をかれらの爲におもひいだし その憐憫のゆたかなるにより聖意をかへさせ給ひて
46 Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
かれらを己がとりこにせられたる者どもに憐まるることを得しめたまへり
47 Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
われらの神ヱホバよ われらをすくひて列邦のなかより取集めたまへ われらは聖名に謝し なんぢのほむべき事をほこらん
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!
イスラエルの神ヱホバはとこしへより永遠までほむべきかな すべての民はアーメンととなふべし ヱホバを讃稱へよ
