Salme 106
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Alleluia! Célébrez Yahweh, car il est bon, car sa miséricorde est éternelle.
2 Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
Qui dira les hauts faits de Yahweh! Qui publiera toute sa gloire?
3 Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
Heureux ceux qui observent la loi, qui accomplissent la justice en tout temps!
4 Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
Souviens-toi de moi, Yahweh, dans ta bonté pour ton peuple, visite-moi avec ton secours,
5 at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
afin que je voie le bonheur de tes élus, que je me réjouisse de la joie de ton peuple, et que je me glorifie avec ton héritage.
6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
Nous avons péché comme nos pères, nous avons commis l’iniquité, nous avons fait le mal.
7 Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
Nos pères en Égypte n’eurent pas d’égard à tes prodiges, ils ne se souvinrent pas de la multitude de tes grâces, ils se sont révoltés à la mer, à la mer Rouge.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
Il les sauva pourtant à cause de son nom, pour faire éclater sa puissance.
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
Il menaça la mer Rouge, et elle se dessécha; et il les fit marcher à travers l’abîme comme dans un désert.
10 Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
Il les sauva de la main de celui qui les haïssait, il les délivra de la main de l’oppresseur.
11 Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
Les flots couvrirent leurs adversaires, pas un seul n’échappa.
12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
Ils crurent alors à ses paroles, ils chantèrent ses louanges.
13 Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
Mais ils oublièrent bientôt ses œuvres, ils n’attendirent pas qu’il exécutât ses desseins.
14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
Ils furent pris de convoitise dans le désert, et ils tentèrent Dieu dans la solitude.
15 Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
Il leur accorda ce qu’ils demandaient, mais il les frappa de consomption.
16 Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
Puis ils furent jaloux de Moïse dans le camp, et d’Aaron, le saint de Yahweh.
17 Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
La terre s’ouvrit et engloutit Dathan, et elle se referma sur la troupe d’Abiron;
18 Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
Le feu dévora leur troupe, la flamme consuma les méchants.
19 De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
Ils firent un veau au mont Horeb, ils se prosternèrent devant une image de métal fondu;
20 Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
Ils échangèrent leur gloire contre la figure d’un bœuf qui mange l’herbe.
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
Ils oublièrent Dieu, leur sauveur, qui avait fait de grandes choses en Égypte,
22 underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
des miracles dans le pays de Cham, des prodiges à la mer Rouge.
23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
Il parlait de les exterminer, si Moïse, son élu, ne se fût tenu sur la brèche devant lui, pour empêcher sa colère de les détruire.
24 De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
Ils dédaignèrent la terre de délices, ils ne crurent pas à la parole de Yahweh;
25 Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
ils murmurèrent dans leurs tentes, et n’obéirent pas à sa voix.
26 Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
Alors il leva la main contre eux, jurant de les faire périr dans le désert,
27 og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
de faire périr leur race parmi les nations, et de les disperser en d’autres contrées.
28 Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
Ils s’attachèrent à Béelphégor et mangèrent des victimes offertes aux morts.
29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
Ils irritèrent Yahweh par leurs actions, et un fléau fit irruption parmi eux.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
Phinées se leva et donna satisfaction, et le fléau fut arrêté.
31 Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
Cette action fut imputée à justice, d’âge en âge, à jamais.
32 De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
Ils irritèrent Yahweh aux eaux de Mériba, et Moïse eut à souffrir à cause d’eux;
33 Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
car ils aigrirent son esprit, et il prononça des paroles inconsidérées.
34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
Ils n’exterminèrent pas les peuples que Yahweh leur avait ordonné de détruire.
35 Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
Ils se mêlèrent aux nations, et ils apprirent leurs œuvres.
36 Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
Ils servirent leurs idoles, qui furent pour eux un piège.
37 Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
Ils immolèrent leurs fils et leurs filles aux démons.
38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
Ils versèrent le sang innocent, le sang de leurs fils et de leurs filles, qu’ils sacrifiaient aux idoles de Canaan; et le pays fut profané par des meurtres.
39 Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
Ils se souillèrent par leurs œuvres, ils se prostituèrent par leurs actions.
40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
La colère de Yahweh s’alluma contre son peuple, et il prit en horreur son héritage.
41 Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
Il les livra entre les mains des nations, ceux qui les haïssaient dominèrent sur eux.
42 Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
Leurs ennemis les opprimèrent, et ils furent humiliés sous leur main.
43 Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
Bien des fois il les délivra, mais ils furent rebelles dans leurs desseins, et se perdirent par leurs iniquités.
44 Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
Néanmoins, il regarda leur détresse, lorsqu’il entendit leurs supplications.
45 Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
Il se souvint en leur faveur de son alliance, il eut pitié d’eux selon sa grande bonté,
46 Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
et il en fit l’objet de ses miséricordes, devant tous ceux qui les tenaient captifs.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
Sauve-nous Yahweh, notre Dieu, et rassemble-nous du milieu des nations, afin que nous célébrions ton saint nom, et que nous mettions notre gloire à te louer.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!
Béni soit Yahweh, Dieu d’Israël, d’éternité en éternité! Et que tout le peuple dise: Amen! Alleluia!
