Salme 106
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Aleluja! Hvalite Jahvu jer je dobar, jer je vječna ljubav njegova!
2 Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
Tko će izreć' djela moći Jahvine, tko li mu iskazat' sve pohvale?
3 Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
Blaženi što drže naredbe njegove i čine pravo u svako doba!
4 Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
Sjeti me se, Jahve, po dobroti prema svome puku, pohodi me spasenjem svojim
5 at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
da uživam sreću izabranih tvojih, da se radujem radosti naroda tvoga, da tvojom se baštinom ponosim.
6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
Zgriješismo kao oci naši, činismo bezakonje, bezbožno radismo.
7 Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
Oci naši u Egiptu, nehajni za čudesa tvoja, ne spominjahu se velike ljubavi tvoje, već na Svevišnjeg digoše se na Crvenom moru.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
Al' on ih izbavi rad' imena svoga da pokaže silu svoju.
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
Zapovjedi Crvenome moru, i presahnu ono, provede ih izmed valÄa kao kroz pustinju.
10 Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
Iz ruku mrzitelja njih izbavi, oslobodi iz ruku dušmana.
11 Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
I prekriše vode neprijatelje njine, ne ostade nijednoga od njih.
12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
Vjerovahu riječima njegovim i hvale mu pjevahu.
13 Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
Zaboraviše brzo djela njegova, ne uzdaše se u volju njegovu.
14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
Pohlepi se daše u pustinji, iskušavahu Boga u samoći.
15 Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
I dade im što iskahu, al' u duše njine on groznicu posla.
16 Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
Zavidješe tada Mojsiju u taboru, Aronu, kog posveti Jahve.
17 Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
Otvori se zemlja, Datana proždrije, Abiramovo pokri mnoštvo.
18 Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
Oganj pade na sve mnoštvo njino i zlotvore plamen sažga.
19 De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
Načiniše tele na Horebu, klanjahu se liku od zlata slivenu.
20 Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
Zamijeniše Slavu svoju likom bika što proždire travu.
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
Zaboraviše Boga, koji ih izbavi u Egiptu znamenja čineći
22 underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
i čudesa u Kamovoj zemlji i strahote na Crvenome moru.
23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
Već namisli da ih satre, al' Mojsije, izabranik njegov, zauze se za njih da srdžbu mu odvrati, te ih ne uništi.
24 De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
Prezreše oni zemlju željkovanu ne vjerujuć' njegovoj riječi.
25 Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
Mrmljahu pod šatorima svojim, ne poslušaše glasa Jahvina.
26 Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
Zakle se tada podignutom rukom: sve će ih pokosit' u pustinji,
27 og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
potomstvo njino međ' narode razbacat', njih razasut' po zemljama.
28 Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
Posvetiše se Baal Peoru i jedoše žrtve bogova mrtvih.
29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
Razjariše ga nedjelima svojim, i on na njih pošast baci.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
Al' se Pinhas diže, sud izvrši i pošasti nesta tada.
31 Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
U zasluge to mu uđe u sva pokoljenja dovijeka.
32 De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
Razjariše ga opet kraj voda meripskih, i Mojsija zlo pogodi zbog njih,
33 Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
jer mu duh već ogorčiše, nesmotrenu riječ izusti.
34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
I ne istrijebiše naroda za koje im Jahve bješe naredio.
35 Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
S poganima miješahu se, naučiše djela njina.
36 Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
Štovahu likove njihove, koji im postaše zamka.
37 Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
Žrtvovahu sinove svoje i svoje kćeri zlodusima.
38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
Prolijevahu krv nevinu, krv sinova i kćeri svojih, koje žrtvovahu likovima kanaanskim. Zemlja bješe krvlju okaljana,
39 Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
djelima se svojim uprljaše, učiniše preljub svojim nedjelima.
40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
Na svoj narod Jahve srdžbom planu, zgadi mu se njegova baština.
41 Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
Predade ih u ruke pogana te vladahu njima mrzitelji njini.
42 Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
Mučili ih neprijatelji i tlačili rukom svojom.
43 Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
Prečesto ih izbavljaše, al' ga razjariše naumima svojim: pokošeni bjehu za bezakonja svoja.
44 Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
On pogleda opet na nevolju njinu kad njihove molitve začu
45 Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
i sjeti se svog Saveza s njima, sažali se na njih u velikom milosrđu svome.
46 Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
Učini da nađu milost u onih što ih bjehu zarobili.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
Spasi nas, Jahve, Bože naš, i saberi nas od bezbožnih naroda da slavimo tvoje sveto ime, da se tvojom slavom ponosimo.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!
Blagoslovljen Jahve, Bog Izraelov, od vijeka dovijeka! I sav narod neka kaže: “Amen! Aleluja!”
