Salme 106
1 Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
BOEIPA te thangthen uh. Amah kah sitlohnah tah kumhal hil ham a then dongah BOEIPA te uem uh lah.
2 Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
BOEIPA kah thayung thamal te unim aka thui thai vetih amah koehnah te boeih aka yakming thai eh?
3 Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
A tuetang boeih dongah tiktamnah aka ngaithuen tih duengnah aka saii tah a yoethen pai saeh.
4 Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
Aw BOEIPA, na pilnam kah kolonah khuiah kai m'poek lamtah namah kah khangnah neh kai n'hip lah.
5 at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
Na coelh rhoek kah hnothen te hmuh sak ham, na namtu kah kohoenah dongah kohoe sak ham, na rho neh thangthen ham ni.
6 Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
A pa rhoek neh ka tholh uh dongah, paihaeh la ka boe uh.
7 Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
A pa rhoek loh Egypt ah nang kah khobaerhambae bangla cangbam uh pawt tih, na sitlohnah cungkuem te a poek uh pawt dongah, tuitunli kah carhaek li ah a koek uh.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
Tedae a ming neh a thayung thamal te ming sak hamla amih te a khang.
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
Carhaek li te a ho tih a kak sak phoeiah tuidung longah khosoek bangla amih te a caeh puei.
10 Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
Te vaengah amih te a lunguet kut lamloh a khang tih thunkha kut lamkah a tlan.
11 Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
A rhal rhoek te tui loh a khuk uh tih pakhat kangna khaw sueng uh pawh.
12 Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
A olkhueh te a tangnah uh tih amah koehnah te a hlai uh.
13 Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
A bibi te koeloe a hnilh uh tih a oluen te rhing uh pawh.
14 Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
Te dongah khosoek ah hoehhamnah a pael uh tih khopong ah Pathen a noemcai uh.
15 Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
Amih kah huithuinah te a paek ngawn dae a hinglu dongah pimyet a tueih pah.
16 Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
Rhaehhmuen ah Moses taeng neh BOEIPA kah hlang cim Aron taengah thatlai uh.
17 Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
Diklai te ang tih Dathan te a dolh dongah Abiram hlangboel te khup a vuei.
18 Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
A hlangboel lakliah hmai loh rhong tih halang rhoek te hmaisai loh a hlawp.
19 De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
Horeb ah vaitoca mueihlawn a saii uh tih a bawk uh.
20 Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
Amih kah thangpomnah te rham aka ca vaitotal muei la a hoi uh.
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
Egypt ah hno len a saii tih amih aka khang Pathen,
22 underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
Ham kho ah khobaerhambae aka saii, Carhaek li ah mueirhih aka saii te a hnilh uh.
23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
Amih te mitmoeng sak ham a ti vaengah a mikhmuh kah a puut ah a coelh Moses pai pawt koinih a kosi mael pawt vetih a phae pawn ni.
24 De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
Sahnaih khohmuen te a hnawt uh dongah a olkhueh te tangnah uh pawh.
25 Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
Amih kah dap khuiah cailak uh tih BOEIPA ol te hnatun uh pawh.
26 Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
Te dongah amih te khosoek ah cungku sak ham,
27 og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
Namtom taengah a tiingan cungku sak ham neh diklai ah thaekyak ham kut a thueng thil.
28 Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
Te dongah Baalpeor neh sun uh tih aka duek kah hmueih te a caak uh.
29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
A khoboe neh BOEIPA a veet uh dongah, amih taengah lucik a pung pah.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
Tedae Phinekha te thoo tih a thangthui daengah lucik khaw cing.
31 Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
Te vaengah anih te cadilcahma phoeikah cadilcahma ham kumhal hil duengnah la a nawt.
32 De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
Meribah tui taengah a thintoek uh bal tih amih kongah Moses te a talh.
33 Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
A mueihla te a koek uh dongah a ka nen khaw cal buengrhuet.
34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
Amih taengkah BOEIPA loh a uen bangla pilnam rhoek mitmoeng sak uh pawh.
35 Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
Tedae namtom rhoek neh pitpom uh hmaih tih amih kah bibi te a awt uh.
36 Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
Te dongah amamih ham hlaeh la aka poeh muei taengah tho a thueng uh.
37 Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
Te vaengah a ca huta khaw tongpa khaw rhaithae taengla a nawn uh.
38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
Kanaan muei taengah a nawn uh tih ommongsitoe thii, a ca tongpa neh a ca huta kah thii a long sak uh dongah thii loh diklai a poeih.
39 Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
A bibi neh a poeih uh tih a khoboe neh cukhalh uh.
40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
Te dongah a pilnam te BOEIPA kah thintoek loh sai coeng tih a rho te a tuei.
41 Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
Te vaengah amih te namtom kut ah a paek tih a lunguet loh amih te rhep a buem.
42 Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
A thunkha rhoek loh amih a nen uh tih a kut hmuiah a kunyun sakuh.
43 Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
Amih te koep koep puet a huul coeng dae amamih kah kopoek neh a koek uh dongah amamih kathaesainah neh tlumhmawn uh.
44 Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
Tedae amih kah a tamlung te a yaak vaengah amih kah rhal te a hmuh pah.
45 Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
Te vaengah a paipi te amih ham a poek pah tih a sitlohnah khuikah a sitlohnah cungkuem neh ko koep a hlawt.
46 Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
Te dongah amih aka sol rhoek boeih loh amih taengah haidamnah ham a paek.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
Kaimih kah Pathen BOEIPA kaimih he n'khang lamtah na ming cim uem ham neh nang koehnah dongah ka domyok ham khaw, namtom rhoek kut lamkah kaimih n'coi lah.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!
Israel Pathen, BOEIPA tah khosuen lamkah kumhal duela a yoethen pai tih pilnam boeih loh, “Amen, BOEIPA thangthen uh,” ti saeh.
