Salme 105
1 Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
Pǝrwǝrdigarƣa tǝxǝkkür eytinglar, Uning namini qaⱪirip iltija ⱪilinglar, Uning ⱪilƣanlirini hǝlⱪlǝr arisida ayan ⱪilinglar!
2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
Uningƣa nahxilar eytip, Uni küylǝnglar; Uning pütkül karamǝt mɵjiziliri üstidǝ seƣinip oylininglar.
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
Muⱪǝddǝs namidin pǝhirlinip danglanglar, Pǝrwǝrdigarni izdigüqilǝrning kɵngli xadlansun!
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
Pǝrwǝrdigarni ⱨǝmdǝ Uning küqini izdǝnglar, Didar-ⱨuzurini tohtimay izdǝnglar.
5 Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
Uning yaratⱪan mɵjizilirini, Karamǝt-alamǝtlirini ⱨǝm aƣzidin qiⱪⱪan ⱨɵkümlirini ǝstǝ tutunglar,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
I Uning ⱪuli Ibraⱨim nǝsli, Ɵzi talliƣanliri, Yaⱪupning oƣulliri!
7 Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
U, Pǝrwǝrdigar — Hudayimiz, Uning ⱨɵkümliri pütkül yǝr yüzididur.
8 Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
Ɵzi tüzgǝn ǝⱨdisini ǝbǝdiy yadida tutidu — — Bu Uning ming ǝwladⱪiqǝ wǝdixlǝxkǝn sɵzidur, —
9 som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
Yǝni Ibraⱨim bilǝn tüzgǝn ǝⱨdisi, Isⱨaⱪⱪa iqkǝn ⱪǝsimidur.
10 hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
U buni Yaⱪupⱪimu nizam dǝp jǝzmlǝxtürdi, Israilƣa ǝbǝdiy ǝⱨdǝ ⱪilip berip: —
11 sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
«Sanga Ⱪanaan zeminini berimǝn, Uni mirasing bolƣan nesiwǝng ⱪilimǝn», — dedi,
12 der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
— Gǝrqǝ xu qaƣda ularning sani az, Etiwarƣa elinmiƣan, xu yǝrdiki musapirlar bolsimu.
13 og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
Ular u yurttin bu yurtⱪa, Bu ǝldin u ⱪǝbiligǝ kezip yürdi;
14 Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
U ⱨeqkimning ularni ezixigǝ yol ⱪoymidi, Ularni dǝp padixaⱨlarƣimu tǝnbiⱨ berip: —
15 „Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
Mǝn mǝsiⱨ ⱪilƣanlirimƣa tǝgmǝ, Pǝyƣǝmbǝrlirimgǝ yaman ix ⱪilma! — dedi.
16 Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
U axu yurtⱪa aqarqiliⱪni buyrudi, Tirǝk bolƣan ax-nanni ⱪurutuwǝtti.
17 Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
U ulardin burun bir adǝmni ǝwǝtkǝnidi, Yüsüp ⱪul ⱪilip setilƣanidi.
18 De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
Uning putliri zǝnjirdǝ aƣridi, Uning jeni tɵmürgǝ kirip ⱪisildi;
19 indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
Xundaⱪla ta ɵzigǝ eytilƣan wǝⱨiy ǝmǝlgǝ axurulƣuqǝ, Pǝrwǝrdigarning sɵz-kalami uni sinap tawlidi;
20 Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
Pirǝwn adǝmlirini ǝwǝtip uni boxatⱪuzdi, Ⱪowmlarning ⱨɵkümdari uni ⱨɵrlükkǝ qiⱪardi.
21 Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
Uni ɵz ordisiƣa ƣojidar ⱪilip ⱪoydi, Pütün mal-mülkigǝ baxliⱪ ⱪilip tǝyinlǝp,
22 at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
Ɵz wǝzirlirini uning ihtiyarida bolup tǝrbiyilinixkǝ, Aⱪsaⱪalliriƣa danaliⱪ ɵgitixkǝ tapxurdi.
23 Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
Xuning bilǝn Israil Misirƣa kǝldi, Yaⱪuplar Ⱨamning zeminida musapir bolup yaxidi.
24 Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
[Pǝrwǝrdigar] Ɵz hǝlⱪini kɵp nǝsillik ⱪilip, Əzgüqiliridin küqlük ⱪildi.
25 Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
U [Misirliⱪlarning] ⱪǝlbidǝ Ɵz hǝlⱪigǝ nǝprǝt ⱨasil ⱪildi, Ularni Ɵz ⱪulliriƣa ⱨiylǝ-mikirlik boluxⱪa mayil ⱪildi.
26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
U Ɵz ⱪuli bolƣan Musani, Ɵzining talliƣini Ⱨarunni yollidi.
27 De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
Ular [Misirda] ilaⱨiy alamǝtlǝrni ayan ⱪilip, Ⱨam zeminida uning mɵjizilirini ornatti.
28 Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
Pǝrwǝrdigar ⱪarangƣuluⱪni ǝwǝtip, [Zeminni] zulmǝtkǝ ⱪaplitiwǝtti; [Misirliⱪlar] Uning ǝmrigǝ ⱪarxi turƣan ǝmǝsmu?
29 Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
U ularning sulirini ⱪanƣa aylandurdi, Beliⱪlirini ⱪurutiwǝtti.
30 Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
Ularning yǝrlirini miȥ-miȥ paⱪilar basti, Xaⱨ-ǝmirlirining ⱨujriliriƣimu ular tolup kǝtti.
31 Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
U bir sɵz bilǝnla, ƣuȥ-ƣuȥ qiwinlar besip kǝldi; Ⱨǝmmǝ bulung-puqⱪaⱪlarda ƣing-ƣing uqar qümülilǝr.
32 Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
U yamƣurning orniƣa mɵldür yaƣdurup, Bu zeminƣa yalⱪunluⱪ ot qüxürdi.
33 Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
U üzüm tallirini, ǝnjur dǝrǝhlirini urdi, Zemindiki dǝrǝhlǝrni sunduruwǝtti.
34 Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
U bir sɵz ⱪilixi bilǝnla, qekǝtkilǝr kǝldi, Sansiz yutⱪur ⱨaxarǝtlǝr miȥildap,
35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
Zeminida bar bolƣan giyaⱨlarni yutuwǝtti, Etizlarning barliⱪ ⱨosullirini yǝp tügǝtti.
36 Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
[Ahirda] zeminidiki barliⱪ tunji tuƣulƣanlarni, Ularning ƣururi bolƣan birinqi oƣul balilirini ⱪiriwǝtti.
37 Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
Ɵz hǝlⱪini bolsa, altun-kümüxlǝrni kɵtürgüzüp qiⱪardi, Ⱪǝbililiridǝ birsimu yiⱪilip qüxüp ⱪalƣini yoⱪ.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
Ularning qiⱪⱪiniƣa Misir huxal boldi, Qünki ularning wǝⱨimisi [Misirliⱪlarƣa] qüxti.
39 Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
U ularƣa bulutni sayiwǝn boluxⱪa, Otni tündǝ nur boluxⱪa bǝrdi.
40 De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
Ular soridi, U bɵdinilǝrni qiⱪardi, Ularni samawiy nan bilǝn ⱪandurdi.
41 Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
U taxni yardi, sular bulduⱪlap qiⱪti; Ⱪaⱪasliⱪta dǝryadǝk aⱪti.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
Qünki U bǝrgǝn muⱪǝddǝs sɵzini, Ɵz ⱪuli Ibraⱨimni ǝstǝ tutti.
43 Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
U hǝlⱪini xad-huramliⱪ bilǝn, Ɵz talliƣinini xadiyanǝ tǝntǝnilǝr bilǝn [azadliⱪⱪa] qiⱪardi.
44 Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
U ularƣa ǝllǝrning zeminlirini berip, Ularni hǝlⱪlǝrning ǝjir-meⱨnǝtlirigǝ muyǝssǝr ⱪildi,
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
Bu, ularning Uning bǝlgilimilirini tutup, Ⱪanunliriƣa itaǝt ⱪilixi üqün idi! Ⱨǝmdusana!
