< Salme 105 >

1 Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
Hvalite Gospoda; glasite ime njegovo; javljajte po narodima djela njegova.
2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
Pjevajte mu i slavite ga; kazujte sva èudesa njegova.
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
Hvalite se svetijem imenom njegovijem; nek se veseli srce onijeh koji traže Gospoda.
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
Tražite Gospoda i silu njegovu, tražite lice njegovo bez prestanka.
5 Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
Pamtite èudesa njegova koja je uèinio, znake njegove i sudove usta njegovijeh.
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
Sjeme Avramovo sluge su njegove, sinovi Jakovljevi izbrani njegovi.
7 Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
On je Gospod Bog naš, po svoj su zemlji sudovi njegovi.
8 Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
Pamti uvijek zavjet svoj, rijeè, koju je dao na tisuæu koljena,
9 som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
Što je zavjetovao Avramu, i za što se kleo Isaku.
10 hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
To je postavio Jakovu za zakon, i Izrailju za zavjet vjeèni,
11 sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
Govoreæi: tebi æu dati zemlju Hanansku u našljedni dio.
12 der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
Tada ih još bijaše malo na broj, bijaše ih malo, i bjehu došljaci.
13 og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
Iðahu od naroda do naroda, iz jednoga carstva k drugome plemenu.
14 Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
Ne dade nikome da im naudi, i karaše za njih careve:
15 „Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
“Ne dirajte u pomazanike moje, i prorocima mojim ne èinite zla.”
16 Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
I pusti glad na onu zemlju; i potr sav hljeb što je za hranu.
17 Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
Posla pred njima èovjeka; u roblje prodan bi Josif.
18 De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
Okovima stegoše noge njegove, gvožðe tištaše dušu njegovu,
19 indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
Dok se steèe rijeè njegova, i rijeè Gospodnja proslavi ga.
20 Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
Posla car i odriješi ga; gospodar nad narodima, i pusti ga.
21 Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
Postavi ga gospodarem nad domom svojim, i zapovjednikom nad svijem što imaše.
22 at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
Da vlada nad knezovima njegovijem po svojoj volji, i starješine njegove urazumljuje.
23 Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
Tada doðe Izrailj u Misir, i Jakov se preseli u zemlju Hamovu.
24 Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
I namnoži Bog narod svoj i uèini ga jaèega od neprijatelja njegovijeh.
25 Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
Prevrnu se srce njihovo te omrznuše na narod njegov, i èiniše lukavstvo slugama njegovijem.
26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
Posla Mojsija, slugu svojega, Arona izbranika svojega.
27 De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
Pokazaše meðu njima èudotvornu silu njegovu i znake njegove u zemlji Hamovoj.
28 Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
Pusti mrak i zamraèi, i ne protiviše se rijeèi njegovoj.
29 Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
Pretvori vodu njihovu u krv, i pomori ribu njihovu.
30 Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
Provre zemlja njihova žabama, i klijeti careva njihovijeh.
31 Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
Reèe, i doðoše bubine, uši po svijem krajevima njihovijem.
32 Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
Mjesto dažda posla na njih grad, živi oganj na zemlju njihovu.
33 Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
I pobi èokote njihove i smokve njihove, i potr drveta u krajevima njihovijem.
34 Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
Reèe, i doðoše skakavci i gusjenice nebrojene;
35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
I izjedoše svu travu po zemlji njihovoj, i pojedoše rod u polju njihovu.
36 Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
I pobi sve prvence u zemlji njihovoj, prvine svakoga truda njihova.
37 Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
Izvede Izrailjce sa srebrom i zlatom, i ne bješe sustala u plemenima njihovijem.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
Obradova se Misir izlasku njihovu, jer strah njihov bješe na nj pao.
39 Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
Razastrije im oblak za pokrivaè, i oganj da svijetli noæu.
40 De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
Moliše, i posla im prepelice, i hljebom ih nebeskim hrani.
41 Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
Otvori kamen i proteèe voda, rijeke protekoše po suhoj pustinji.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
Jer se opominjaše svete rijeèi svoje k Avramu, sluzi svojemu.
43 Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
I izvede narod svoj u radosti, izbrane svoje u veselju.
44 Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
I dade im zemlju naroda i trud tuðinaca u našljedstvo.
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
Da bi èuvali zapovijesti njegove, i zakone njegove pazili. Aliluja.

< Salme 105 >