Salme 105
1 Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
Andriaño t’Iehovà, kanjio ty tahina’e; ampahafohino ondatio o fitoloña’eo.
2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
Isabò, rengeo an-tsabo; talilio o raha fanjaka nanoe’eo.
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
Mitreña, amy tahina’e masiñey; ampirebehañ’ añ’arofo’ o mipay Iehovào.
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
Paiavo t’Iehovà naho ty haozara’e; tsoeho nainai’e ty lahara’e.
5 Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
Tiahio o raha fanjaka nanoe’eo, o halatsañeo, naho o fizakam-palie’eo.
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
Ry tarira’ i Avrahame mpitoro’eo, ry ana’ Iakobe jinobo’eo;
7 Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
Ie t’Iehovà Andrianañaharentika; mahaatseke ty tane toy o fandilia’eo.
8 Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
Toe tiahi’e nainai’e i fañina’ey, i tsara linili’e pak’an-tarira’e fah’arivo’e,
9 som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
i nanoe’e amy Avrahamey, naho i nifantà’e am’ Ietsakey,
10 hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
vaho niventè’e am’Iakobe ho fañè, amy Israele ho fañina nainai’e:
11 sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
ami’ty hoe: Hatoloko azo ty tane’ Kanàne, ty anjara lova’o.
12 der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
Ie ondaty mbe nitsiampeampe, toe nitsiampe, mbore nirenetane ama’e,
13 og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
ie nitsatsà-tane mb’an-tane, boak’am-pifeheañe raike sikal’am’ondaty ila’eo.
14 Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
tsy nimetea’e ho lovilovie’ ondatio; le trinevo’e o mpanjakao ty am’ iereo:
15 „Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
Ko mitsipaoke o norizakoo; le ko joie’ areo o mpitokikoo.
16 Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
Le nikanjie’e san-kerè o taneo, fonga nifolahe’e o tahon-kaneñeo;
17 Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
Nirahe’e t’indaty hiaolo iareo, Iosefe naletake ho ondevo.
18 De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
Jinoi’ iareo am-bahotse o fandia’eo, najo am-po viñe ao i sandri’ey,
19 indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
ampara’ ty andro nañenefañe i nitokia’ey, namente aze ty tsara’ Iehovà.
20 Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
Nafanto’ i mpanjakay le nabalake re, hinaha’ ty mpifehe’ ondatio,
21 Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
Nanoe’e talèn’ anjomba’e naho mpamandroñe o vara’eo,
22 at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
nifehe o roandria’eo an-tsatri’e, nanoro hihitse amo androanavio.
23 Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
Nimoake e Mitsraime ao ka t’Israele, nitaveañe an-tane’ i Kame añe t’Iakobe.
24 Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
Le nampanaranahe’e ondati’eo; vaho nampaozare’e ambone’ o rafelahi’iareoo
25 Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
Nampifotere’e ty arofo’ iareo halaiñe ondati’eo, hikinia o mpitoro’eo.
26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
Nirahe’e t’i Mosè mpitoro’e, i Aharone jinobo’ey.
27 De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
Nanoe’ iereo añivo’ iareo eo o raha tsitantane’eo, naho halatsàñe an-tane’ i Kame ao.
28 Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
Nañitrifa’e ieñe, le nampimoromoroñe’e, vaho tsy niolà’ iareo o tsara’eo.
29 Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
Novae’e ho lio ty rano’ iareo, naho zinama’e o fia’ iareoo.
30 Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
Nisamborian-tsahoñe ty tane’ iareo, añ’efem-pandrea’ o mpanjaka’ iareoo.
31 Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
Nitsara re, le niropahen-daletse, naho nandrambañe ty tane’ iareo ty haon-doha.
32 Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
Tinolo’e havandra hisolo orañe, naho afo nilebaleba an-tane’ iareo.
33 Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
Finofo’e o vahe’eo naho o sakoa’eo, vaho tsineratsera’e o hatae an-tane’iareoo.
34 Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
Nisaontsie’e, le nimb’eo o betratrao, naho ty kijeja tsy fotofoto;
35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
hene navorembore’ iereo ze naindoñe an-tane’ iareo ao, fonga nabotseke ty vokan-tane’ iareo.
36 Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
Nampivetrahe’e iaby ka o tañoloñoloñan-tane’ iareoo, ze hene lengom-boan- kaozara’iareo.
37 Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
Le nakare’e reketse volafoty naho volamena t’Israele, leo raike tsy nitsikapy amo rofoko’eo.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
Nifale t’i Mitsraime t’ie niakatse, fa nivotraha’ ty fihembañañe.
39 Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
Nandafiha’e rahoñe ho fialofañe, naho afo ho fañazavàn-kaleñe.
40 De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
Nihalaly iereo le nanjotsoa’e hatrakatrake, nampieneña’e mahakaman-dikerañe.
41 Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
Sinoka’e i lamilamiy, le nidoandoañe ty rano nikararake an-dratraratra ao hoe saka.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
Fa nitiahi’e i tsara’e masiñe amy Avrahame mpitoro’ey.
43 Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
Le naaka’e am-pirebehañe ondati’eo, am-pazake o jinobo’eo;
44 Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
natolo’e ty tane’ o kilakila ondatio, vaho rinambe’ iareo ho lova o nimokora’ ondatioo:
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
soa t’ie hañambeñe o fañè’eo vaho hañorike i Tsara’ey. Treño t’Ià!
