Salme 105

1 Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!

Alleluia. Confitemini Domino, et invocate nomen eius: annunciate inter gentes opera eius.

2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!

Cantate ei, et psallite ei: narrate omnia mirabilia eius.

3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!

Laudamini in nomine sancto eius: lætetur cor quærentium Dominum.

4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!

Quærite Dominum, et confirmamini: quærite faciem eius semper.

5 Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.

Mementote mirabilium eius, quæ fecit: prodigia eius, et iudicia oris eius.

6 I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!

Semen Abraham, servi eius: filii Iacob electi eius.

7 Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.

Ipse Dominus Deus noster: in universa terra iudicia eius.

8 Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,

Memor fuit in sæculum testamenti sui: verbi, quod mandavit in mille generationes:

9 som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,

Quod disposuit ad Abraham: et iuramenti sui ad Isaac:

10 hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt

Et statuit illud Iacob in præceptum: et Israel in testamentum æternum:

11 sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;

Dicens: Tibi dabo Terram Chanaan, funiculum hereditatis vestræ.

12 der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;

Cum essent numero brevi, paucissimi et incolæ eius:

13 og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.

Et pertransierunt de gente in gentem, et de regno ad populum alterum.

14 Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:

Non reliquit hominem nocere eis: et corripuit pro eis reges.

15 „Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.

Nolite tangere christos meos: et in prophetis meis nolite malignari.

16 Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.

Et vocavit famem super terram: et omne firmamentum panis contrivit.

17 Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.

Misit ante eos virum: in servum venundatus est Ioseph.

18 De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern

Humiliaverunt in compedibus pedes eius, ferrum pertransiit animam eius,

19 indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.

donec veniret verbum eius. Eloquium Domini inflammavit eum:

20 Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.

misit rex, et solvit eum; princeps populorum, et dimisit eum.

21 Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,

Constituit eum dominum domus suæ: et principem omnis possessionis suæ:

22 at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.

Ut erudiret principes eius sicut semetipsum: et senes eius prudentiam doceret.

23 Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.

Et intravit Israel in Ægyptum: et Iacob accola fuit in Terra Cham.

24 Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.

Et auxit populum suum vehementer: et firmavit eum super inimicos eius.

25 Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.

Convertit cor eorum ut odirent populum eius: et dolum facerent in servos eius.

26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.

Misit Moysen servum suum: Aaron, quem elegit ipsum.

27 De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.

Posuit in eis verba signorum suorum, et prodigiorum in Terra Cham.

28 Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.

Misit tenebras, et obscuravit: et non exacerbavit sermones suos.

29 Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.

Convertit aquas eorum in sanguinem: et occidit pisces eorum.

30 Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.

Edidit terra eorum ranas in penetralibus regum ipsorum.

31 Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.

Dixit, et venit cœnomyia: et cinifes in omnibus finibus eorum.

32 Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.

Posuit pluvias eorum grandinem: ignem comburentem in terra ipsorum.

33 Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.

Et percussit vineas eorum, et ficulneas eorum: et contrivit lignum finium eorum.

34 Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.

Dixit, et venit locusta, et bruchus, cuius non erat numerus:

35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.

Et comedit omne fœnum in terra eorum: et comedit omnem fructum terræ eorum.

36 Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.

Et percussit omne primogenitum in terra eorum: primitias omnis laboris eorum.

37 Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.

Et eduxit eos cum argento et auro: et non erat in tribubus eorum infirmus.

38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.

Lætata est Ægyptus in profectione eorum: quia incubuit timor eorum super eos.

39 Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.

Expandit nubem in protectionem eorum, et ignem ut luceret eis per noctem.

40 De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.

Petierunt, et venit coturnix: et pane cæli saturavit eos.

41 Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.

Dirupit petram, et fluxerunt aquæ: abierunt in sicco flumina;

42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.

Quoniam memor fuit verbi sancti sui, quod habuit ad Abraham puerum suum.

43 Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.

Et eduxit populum suum in exultatione, et electos suos in lætitia.

44 Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,

Et dedit illis regiones gentium: et labores populorum possederunt:

45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!

Ut custodiant iustificationes eius, et legem eius requirant.