Salme 105
1 Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
Louez le Seigneur, et invoquez son nom: annoncez, parmi les nations, ses œuvres.
2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
Chantez-le, et jouez du psaltérion en son honneur: racontez toutes ses merveilles.
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
Glorifiez-vous en son nom saint: qu’il se réjouisse, le cœur de ceux qui cherchent le Seigneur.
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
Cherchez le Seigneur et soyez fortifiés: cherchez sa face sans cesse.
5 Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
Souvenez-vous de ses merveilles qu’il a faites; de ses prodiges, et des jugements de sa bouche,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
Postérité d’Abraham, ses serviteurs, enfants de Jacob, ses élus.
7 Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
Lui-même est le Seigneur notre Dieu: sur toute la terre s’exercent ses jugements.
8 Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
Il s’est toujours souvenu de son alliance; de la parole qu’il a prescrite pour mille générations,
9 som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
Qu’il a donnée à Abraham; de son serment à Isaac;
10 hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
Et il a établi ce serment avec Jacob en précepte, et avec Israël en alliance éternelle,
11 sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
Disant: Je te donnerai la terre de Chanaan pour cordeau de votre héritage.
12 der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
Lorsqu’ils étaient un petit nombre, très peu nombreux, et étrangers dans cette terre;
13 og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
Et ils passèrent de nation en nation, et d’un royaume à un autre peuple;
14 Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
Il ne permit pas qu’aucun homme leur fît du mal, il châtia même les rois à cause d’eux.
15 „Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
Ne touchez pas âmes oints, et ne maltraitez pas mes prophètes.
16 Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
Et il appela la famine sur la terre, et il brisa tout soutien de pain.
17 Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
Il envoya devant eux un homme: Joseph qui fut vendu comme esclave.
18 De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
On humilia ses pieds dans des entraves; un fer transperça son âme.
19 indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
Jusqu’à ce que s’accomplît sa parole. La parole du Seigneur l’enflamma;
20 Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
Le roi envoya et le délia: le prince des peuples envoya, et le mit en liberté.
21 Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
Il l’établit maître de sa maison, et prince de toutes ses possessions;
22 at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
Afin qu’il instruisît ses princes comme lui-même, et qu’il enseignât la sagesse à ses vieillards.
23 Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
Et Israël entra en Egypte, et Jacob habita comme étranger dans la terre de Cham.
24 Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
Et Dieu y multiplia son peuple prodigieusement, et le rendit plus puissant que ses ennemis.
25 Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
Il changea leur cœur, afin qu’ils haïssent son peuple, et qu’ils employassent la fraude contre ses serviteurs.
26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
Il envoya Moïse son serviteur, et Aaron qu’il choisit aussi.
27 De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
Il leur donna l’ordre de faire des signes et des prodiges dans la terre de Cham.
28 Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
Il envoya des ténèbres, et répandit l’obscurité; et il ne rétracta pas ses paroles.
29 Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
Il changea leurs eaux en sang, et fit mourir leurs poissons.
30 Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
Leur terre produisit des grenouilles, qui pénétrèrent dans les appartements de leurs rois.
31 Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
Il dit, et il vint des myriades de mouches, et des moucherons dans tout leur pays.
32 Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
Il changea leurs pluies en grêle, et envoya un feu qui brûlait dans leur terre.
33 Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
Et il frappa leurs vignes et leurs figuiers, et brisa les arbres de leur pays.
34 Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
Il dit, et vint la sauterelle, et la chenille qui était sans nombre;
35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
Et elle mangea toute l’herbe dans leur terre, et elle mangea tout le fruit de leur terre.
36 Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
Et il frappa tout premier-né dans leur terre, et les prémices de tout leur travail.
37 Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
Et il les fit sortir avec de l’or et de l’argent: et il n’y avait pas dans leurs tribus un seul malade.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
L’Égypte se réjouit à leur départ, parce que la crainte qu’elle avait d’eux fondit sur elle.
39 Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
Il étendit une nuée pour les couvrir, et un feu pour les éclairer pendant la nuit.
40 De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
Ils demandèrent, et la caille vint; et du pain du ciel il les rassasia.
41 Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
Il fendit un rocher, et des eaux coulèrent: et dans un lieu sec se répandirent des fleuves;
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
Parce qu’il se souvint de sa parole sainte qu’il a donnée à Abraham, son serviteur.
43 Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
Et il fit sortir son peuple dans l’exultation, et ses élus dans l’allégresse.
44 Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
Et il leur donna les contrées des nations, et ils possédèrent les travaux des peuples;
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
Afin qu’ils gardent ses ordonnances, et qu’ils recherchent sa loi.
