Salme 105
1 Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
Louez l’Éternel, invoquez son nom! Faites connaître parmi les peuples ses hauts faits!
2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
Chantez, chantez en son honneur! Parlez de toutes ses merveilles!
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
Glorifiez-vous de son saint nom! Que le cœur de ceux qui cherchent l’Éternel se réjouisse!
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
Ayez recours à l’Éternel et à son appui, Cherchez continuellement sa face!
5 Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
Souvenez-vous des prodiges qu’il a faits, De ses miracles et des jugements de sa bouche,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
Postérité d’Abraham, son serviteur, Enfants de Jacob, ses élus!
7 Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
L’Éternel est notre Dieu; Ses jugements s’exercent sur toute la terre.
8 Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
Il se rappelle à toujours son alliance, Ses promesses pour mille générations,
9 som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
L’alliance qu’il a traitée avec Abraham, Et le serment qu’il a fait à Isaac;
10 hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
Il l’a érigée pour Jacob en loi, Pour Israël en alliance éternelle,
11 sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
Disant: Je te donnerai le pays de Canaan Comme héritage qui vous est échu.
12 der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
Ils étaient alors peu nombreux, Très peu nombreux, et étrangers dans le pays,
13 og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
Et ils allaient d’une nation à l’autre Et d’un royaume vers un autre peuple;
14 Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
Mais il ne permit à personne de les opprimer, Et il châtia des rois à cause d’eux:
15 „Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
Ne touchez pas à mes oints, Et ne faites pas de mal à mes prophètes!
16 Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
Il appela sur le pays la famine, Il coupa tout moyen de subsistance.
17 Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
Il envoya devant eux un homme: Joseph fut vendu comme esclave.
18 De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
On serra ses pieds dans des liens, On le mit aux fers,
19 indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
Jusqu’au temps où arriva ce qu’il avait annoncé, Et où la parole de l’Éternel l’éprouva.
20 Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
Le roi fit ôter ses liens, Le dominateur des peuples le délivra.
21 Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
Il l’établit seigneur sur sa maison, Et gouverneur de tous ses biens,
22 at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
Afin qu’il pût à son gré enchaîner ses princes, Et qu’il enseignât la sagesse à ses anciens.
23 Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
Alors Israël vint en Égypte, Et Jacob séjourna dans le pays de Cham.
24 Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
Il rendit son peuple très fécond, Et plus puissant que ses adversaires.
25 Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
Il changea leur cœur, au point qu’ils haïrent son peuple Et qu’ils traitèrent ses serviteurs avec perfidie.
26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
Il envoya Moïse, son serviteur, Et Aaron, qu’il avait choisi.
27 De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
Ils accomplirent par son pouvoir des prodiges au milieu d’eux, Ils firent des miracles dans le pays de Cham.
28 Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
Il envoya des ténèbres et amena l’obscurité, Et ils ne furent pas rebelles à sa parole.
29 Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
Il changea leurs eaux en sang, Et fit périr leurs poissons.
30 Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
Le pays fourmilla de grenouilles, Jusque dans les chambres de leurs rois.
31 Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
Il dit, et parurent les mouches venimeuses, Les poux sur tout leur territoire.
32 Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
Il leur donna pour pluie de la grêle, Des flammes de feu dans leur pays.
33 Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
Il frappa leurs vignes et leurs figuiers, Et brisa les arbres de leur contrée.
34 Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
Il dit, et parurent les sauterelles, Des sauterelles sans nombre,
35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
Qui dévorèrent toute l’herbe du pays, Qui dévorèrent les fruits de leurs champs.
36 Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
Il frappa tous les premiers-nés dans leur pays, Toutes les prémices de leur force.
37 Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
Il fit sortir son peuple avec de l’argent et de l’or, Et nul ne chancela parmi ses tribus.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
Les Égyptiens se réjouirent de leur départ, Car la terreur qu’ils avaient d’eux les saisissait.
39 Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
Il étendit la nuée pour les couvrir, Et le feu pour éclairer la nuit.
40 De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
A leur demande, il fit venir des cailles, Et il les rassasia du pain du ciel.
41 Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
Il ouvrit le rocher, et des eaux coulèrent; Elles se répandirent comme un fleuve dans les lieux arides.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
Car il se souvint de sa parole sainte, Et d’Abraham, son serviteur.
43 Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
Il fit sortir son peuple dans l’allégresse, Ses élus au milieu des cris de joie.
44 Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
Il leur donna les terres des nations, Et ils possédèrent le fruit du travail des peuples,
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
Afin qu’ils gardassent ses ordonnances, Et qu’ils observassent ses lois. Louez l’Éternel!
