Salme 105
1 Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
Célébrez Yahweh, invoquez son nom, faites connaître parmi les nations ses grandes œuvres.
2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
Chantez-le, célébrez-le! Proclamez toutes ses merveilles.
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
Glorifiez-vous de son saint nom; joyeux soit le cœur de ceux qui cherchent Yahweh!
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
Cherchez Yahweh et sa force, ne cessez pas de chercher sa face.
5 Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
Souvenez-vous des merveilles qu’il a opérées, de ses prodiges et des jugements sortis de sa bouche,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
race d’Abraham, son serviteur, enfants de Jacob, ses élus.
7 Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
Lui, Yahweh, est notre Dieu; ses jugements atteignent toute la terre.
8 Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
Il se souvient éternellement de son alliance, de la parole qu’il a affirmée pour mille générations,
9 som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
de l’alliance qu’il a contractée avec Abraham, et du serment qu’il a fait à Isaac.
10 hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
Il l’a érigé pour Jacob en loi, pour Israël en alliance éternelle,
11 sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
disant: « Je te donnerai le pays de Canaan comme la part de ton héritage. »
12 der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
Comme ils étaient alors en petit nombre, peu nombreux et étrangers dans le pays,
13 og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
qu’ils allaient d’une nation à l’autre, et d’un royaume vers un autre peuple,
14 Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
il ne permit à personne de les opprimer, et il châtia les rois à cause d’eux:
15 „Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
« Ne touchez pas à mes oints, et ne faites pas de mal à mes prophètes! »
16 Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
Il appela la famine sur le pays, il les priva du pain qui les soutenait.
17 Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
Il envoya devant eux un homme: Joseph fut vendu comme esclave.
18 De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
On serra ses pieds dans des liens, on le jeta dans les fers,
19 indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
jusqu’au jour où s’accomplit sa prédiction, et où la parole de Dieu le justifia.
20 Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
Le roi envoya ôter ses liens, le souverain des peuples le mit en liberté.
21 Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
Il l’établit seigneur sur sa maison, et gouverneur de tous ses domaines,
22 at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
afin de lier les princes, selon son gré, et pour enseigner la sagesse à ses anciens.
23 Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
Alors Israël vint en Égypte, et Jacob séjourna dans le pays de Cham.
24 Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
Dieu accrut grandement son peuple, et le rendit plus puissant que ses oppresseurs.
25 Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
Il changea leur cœur, au point qu’ils haïrent son peuple, et usèrent de perfidie envers ses serviteurs.
26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
Il envoya Moïse, son serviteur, et Aaron qu’il avait choisi.
27 De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
Ils accomplirent ses prodiges parmi eux, ils firent des miracles dans le pays de Cham.
28 Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
Il envoya des ténèbres et il fit la nuit, et ils ne furent pas rebelles à sa parole.
29 Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
Il changea leurs eaux en sang, et fit périr leurs poissons.
30 Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
Leur pays fourmilla de grenouilles, jusque dans les chambres de leurs rois.
31 Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
Il dit, et vint une nuée d’insectes, des moucherons sur tout leur territoire.
32 Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
Il leur donna pour pluie de la grêle, des flammes de feu dans leur pays.
33 Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
Il frappa leurs vignes et leurs figuiers, et brisa les arbres de leur contrée.
34 Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
Il dit, et arriva la sauterelle, des sauterelles sans nombre;
35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
elle dévorèrent toute l’herbe de leur pays, elles dévorèrent les produits de leurs champs.
36 Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
Il frappa tous les premiers-nés de leurs pays, les prémices de toute leur vigueur.
37 Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
Il fit sortir son peuple avec de l’argent et de l’or, et nul dans ses tribus ne chancela.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
Les Egyptiens se réjouirent de leur départ, car la crainte d’Israël les avait saisis.
39 Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
Il étendit la nuée pour les couvrir, et le feu pour les éclairer la nuit.
40 De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
A leur demande, il fit venir des cailles, et il les rassasia du pain du ciel.
41 Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
Il ouvrit le rocher, et des eaux jaillirent; elles coulèrent comme un fleuve dans le désert.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
Car il se souvint de sa parole sainte, d’Abraham, son serviteur.
43 Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
Il fit sortir son peuple dans l’allégresse, ses élus au milieu des cris de joie.
44 Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
Il leur donna les terres des nations, et ils possédèrent le fruit du travail des peuples,
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
à la condition de garder ses préceptes, et d’observer ses lois. Alleluia!
