Salme 105
1 Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
Hvalite Jahvu, prizivajte mu ime, navješćujte među narodima djela njegova!
2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
Pjevajte mu, svirajte mu, pripovijedajte sva njegova čudesa!
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
Dičite se svetim imenom njegovim, neka se raduje srce onih što traže Jahvu!
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
Tražite Jahvu i njegovu snagu, tražite svagda njegovo lice!
5 Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
Sjetite se čudesa koja učini, njegovih čuda i sudova usta njegovih!
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
Abrahamov rod sluga je njegov, sinovi Jakovljevi njegovi izabranici!
7 Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
On je Jahve, Bog naš; po svoj su zemlji njegovi sudovi!
8 Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
On se uvijek sjeća svojega Saveza, riječi koju dade tisući naraštaja:
9 som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
Saveza koji sklopi s Abrahamom i zakletve svoje Izaku.
10 hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
Ustanovi je kao zakon Jakovu, Izraelu vječni Savez,
11 sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
govoreći: “Tebi ću dati kanaansku zemlju kao dio u baštinu vašu.”
12 der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
Kad ih još bješe malo na broju, vrlo malo, i kad bjehu pridošlice u njoj,
13 og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
išli su od naroda do naroda, iz jednoga kraljevstva k drugom narodu,
14 Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
ali ne dopusti nikom da ih tlači, kažnjavaše zbog njih kraljeve:
15 „Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
“Ne dirajte u moje pomazanike, ne nanosite zla mojim prorocima!”
16 Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
I on pozva glad na zemlju, sve zalihe uništi krušne.
17 Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
Pred njima čovjeka posla: Josip u ropstvo bijaše prodan.
18 De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
Sputaše uzama noge njegove, u gvožđe mu vrat staviše,
19 indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
dok se ne ispuni proroštvo njegovo, Jahvina ga riječ potvrdi.
20 Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
Kralj naredi da ga driješe, narÄodÄa poglavar oslobodi njega.
21 Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
Za domaćina ga stavi kući svojoj, za nadstojnika sveg imanja svoga,
22 at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
da velikaše njegove po volji uči i starce njegove mudrosti da vodi.
23 Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
Tad Izrael u Egipat uđe, Jakov došljak bješe u Kamovoj zemlji.
24 Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
Narod svoj umnoži veoma, učini ga jačim od dušmana.
25 Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
Okrenu im srce da zamrze narod njegov, da slugama njegovim opaki budu.
26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
Mojsija posla, slugu svoga, Arona, kog odabra.
27 De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
Činjahu među njima znake njegove i čudesa u Kamovoj zemlji.
28 Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
Posla tmine, i smrknu se, al' prkosiše oni riječima njegovim.
29 Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
U krv im vode prometnu i pobi ribe njihove.
30 Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
Zemljom im žabe provrvješe, prodriješe i u dvore kraljevske.
31 Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
Reče, i muha roj doletje i komarci u sve kraje njine.
32 Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
Mjesto kiše grÓad im dade, ognjene munje po njihovoj zemlji.
33 Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
Udari im lozu i smokve, polomi stabla u krajima njinim.
34 Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
Reče, i skakavci dođoše i bezbrojne gusjenice s njima.
35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
U zemlji im proždriješe svu bilinu, proždriješe rod njihovih njiva.
36 Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
Pobi sve prvorođene u njihovoj zemlji, sve prvine snage njihove.
37 Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
Izvede ih sa srebrom i zlatom; u plemenima njinim bolesnih ne bješe.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
Odlasku njihovu Egipat se obradova, jer ga od njih strah spopade.
39 Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
Rasprostro je oblak kao pokrov i oganj da se obnoć sja.
40 De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
Zamoliše, i dovede prepelice, nebeskim ih kruhom tad nahrani.
41 Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
Hrid rascijepi, i provri voda, pustinjom poteče kao rijeka.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
Tad se sjeti svete riječi svoje što je zada sluzi svome Abrahamu.
43 Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
Puk svoj s klicanjem izvede i s veseljem izabrane svoje.
44 Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
I dade im zemlje poganske, trud naroda baštiniše,
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
da čuvaju naredbe njegove i zakone da mu paze. Aleluja!
