Salme 105
1 Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
BOEIPA te uem uh lah. A ming te khue uh lah. A khoboe te pilnam rhoek taengah tukkil uh lah.
2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
Amah te hlai uh lah. Amah te tingtoeng uh lamtah amah kah khobaerhambae boeih te lolmang taeng uh lah.
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
A ming cim neh thangthen uh lamtah, BOEIPA aka tlap rhoek kah a lungbuei tah a kohoe saeh.
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
BOEIPA neh amah kah a sarhi te tlap lah. A maelhmai khaw tlap taitu lah.
5 Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
A kopoekrhainah a saii neh a ka dongkah laitloeknah bangla anih khobaerhambae khaw,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
A sal Abraham tiingan neh a coelh Jakob koca rhoek loh thoelh uh lah.
7 Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
BOEIPA amah ni mamih kah Pathen coeng. A laitloeknah khaw diklai pum ah om.
8 Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
A paipi tekumhal duela a thoelh dongah cadilcahma thawngkhat ham olka a uen.
9 som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
Abraham neh Isaak taengah a saii a olhlo te,
10 hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
Jakob taengah oltlueh la, Israel taengah kumhal paipi la a sut pah.
11 sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
Te dongah, “Kanaan kho rhi te na rho la nang taengah kam paek ni,” na ti nah.
12 der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
A hlang kah hlangmi te a sii la om pueng tih, a khuiah bakuep uh.
13 og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
Te vaengah namtom taeng lamkah namtom taengla, ram pakhat lamkah pilnam pakhat taengla poengdoe uh.
14 Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
Amih aka hnaemtaek ham hlang khueh pah pawt tih amih kongah manghai rhoek khaw a tluung pah.
15 “Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt”.
Ka koelh soah ben boel lamtah ka tonghma rhoek te thaehuet thil boeh,” a ti nah.
16 Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
Khokha a khue vaengah kho khuiah conghol neh caak boeih te a phae pah.
17 Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
Amih hmai kah a tueih hlang, Joseph te sal bangla a yoih.
18 De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
A kho te hlong neh a phaep pah uh a hinglu ah thicung loh a toeh.
19 indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
A olthui a thoeng tue a pha due BOEIPA kah olthui loh ol loh anih te a cil a poe.
20 Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
Manghai loh a tah dongah pilnam aka taem loh anih a doek tih a hlah.
21 Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
Amah im kah boei neh a hnopai boeih aka taemrhai hamla,
22 at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
A hinglu bangla a mangpa rhoek te khoh tih a hamca rhoek te cueih sak ham te a khueh.
23 Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
Te vaengah Israel loh Egypt la kun tih Jakob loh Ham kho ah bakuep.
24 Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
Tedae a pilnam te muep a pungtai sak tih a rhal rhoek lakah a yet sak.
25 Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
BOEIPA loh a sal rhoek te rhaithi sak tih, a pilnam aka hmuhuet ham Egypt rhoek kah lungbuei te a maelh pah.
26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
A sal Moses neh anih ham a coelh Aron te a tueih.
27 De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
Amih rhoi loh Egypt rhoek taengah Boeipa kah miknoek olka a tueng sak rhoi tih, Ham kho ah khaw kopoekrhai hno te a tueng sak rhoi.
28 Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
Khohmuep a tueih tih a hmuep sak dongah Boeipa kah olthui olka te koek uh thai pawh.
29 Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
A tui te thii la a poeh sak tih a nga khaw a duek sak.
30 Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
A kho kah bukak rhoek te a manghai rhoek kah imkhui la a khae sak.
31 Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
Amah loh a uen tih a khorhi tom ah pil neh pilhlip uihli tlung.
32 Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
Khonal te rhael la a poeh sak tih a kho ah hmaisai hmai la coeng.
33 Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
A misur neh a thaibu te khaw a haih pah tih a khorhi kah thing te a khaem pah.
34 Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
A uen bal tih kaisih neh lungang te tae na pawt la halo.
35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
Te vaengah a kho kah baelhing boeih a caak tih a khohmuen kah a thaihtae khaw a caak pah.
36 Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
A kho khuikah caming boeih neh a thahuem boeih khuikah a thaihcuek te a ngawn pah.
37 Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
Te vaengah amih te cak neh, sui neh ham pawk puei dongah amah koca rhoek khuikah tah paloe pawh.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
Amih Egypt rhoek te birhihnah loh a vuei tih amih rhoek a nong vaengah a kohoe uh.
39 Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
Himbaiyan bangla cingmai a yaal pah tih khoyin ah hmai a vang pah.
40 De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
A bih vaengah tanghuem a khuen pah tih vaan kah buh te amih a kum sak.
41 Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
Lungpang a ong vaengah tui ha phuet tih rhamrhae ah tuiva la a long sak te,
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
a sal Abraham taengkah a olkhueh cim te a poek dongah ni.
43 Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
A pilnam khaw omngaihnah tamlung a coelh neh a khuen.
44 Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
Te vaengah namtu rhoek kah a thakthaenah namtom khohmuen te a paek tih a pang uh te,
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
a oltlueh ngaithuen sak ham neh a olkhueng te kueinah sak ham ni. BOEIPA te thangthen lah.
