Salme 105
1 Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
Angraeng khaeah anghoehaih lok to thui ah; anih ih ahmin to kawk oh; a sak ih hmuennawk to kaminawk khaeah amtuengsak oh.
2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
Angmah khaeah laasah oh loe, angmah khaeah saam laa to sah oh; a sak ih dawnrai hmuennawk to thui oh.
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
Anih ih ciimcai ahmin to lensawkhaih hoiah amoek o haih ah; Angraeng pakrong kaminawk ih palungthin loe anghoe nasoe.
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
Angraeng hoi a thacakhaih to pakrong oh; a mikhmai to pakrong oh!
5 Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
A sak ih dawnrai, anghmang thok hmuennawk, angmah ih pakha hoi tacawt lokcaekhaihnawk to pakuem oh,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
a tamna Abraham ih caanawk, a qoih ih Jakob ih caanawk to panoek oh!
7 Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
Anih loe aicae Angraeng Sithaw ah oh; a lokcaekhaih loe long nui boih ah oh.
8 Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
Anih loe angmah sak ih lokmaihaih to dungzan khoek to panoek poe, a thuih ih lok to adung sangto khoek to panoek,
9 som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
anih loe Abraham hoi a sak ih lokmaihaih, Isaak khaeah sak ih lokkamhaih to panoek poe;
10 hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
to lokmaihaih to Jakob khaeah a caksak moe, Israel khaeah dungzan lokmaihaih ah a suek:
11 sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
Kanaan prae to kang paek han, nangmah ih taham ah kaom qawk baktiah na toep tih, tiah a naa.
12 der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
Nihcae loe kami tamsi o, ue, paroeai tamsi kaminawk loe prae thungah angvin ah oh o.
13 og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
Nihcae mah acaeng maeto hoi maeto khaeah caeh o moe, prae maeto hoi kalah kaminawk khaeah a caeh o naah,
14 Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
mi doeh kasae hmuen to sahsak ai; ue, nihcae pongah siangpahrangnawk to a thuitaek,
15 „Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
situi ka bawh ih kami to sui o hmah; kai ih tahmaanawk to nganbawh kana paek o hmah, tiah a naa.
16 Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
Anih mah prae thungah khokhahaih to phaksak; caaknaek boih amrosak.
17 Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
Nihcae hmaa ah kami maeto, tamna ah zawh o ih, Joseph to patoeh.
18 De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
Anih ih khok to thlongthuk pae o moe, sumboeng hoiah pacaekthlaek o;
19 indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
a thuih ih lok acung ai karoek to, Angraeng ih lok mah anih to tanoek.
20 Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
Siangpahrang mah kami to patoeh moe, loisak; kaminawk ukkung mah doeh anih to loisak.
21 Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
Anih to a imthung ah angraeng ah suek, a tawnh ih hmuennawk boih ukkung ah a suek,
22 at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
Anih mah angraeng capanawk to a koeh baktiah patuk, to tiah anih loe kacoehtanawk palunghahaih patuk hanah oh.
23 Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
Israel doeh Izip prae thungah angzoh; Jakob loe Ham prae thungah oh.
24 Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
Angraeng mah angmah ih kaminawk to pungsak moe, nihcae ih misanawk pongah tha a caksak kue.
25 Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
Anih ih kaminawk hnukma moe, a tamnanawk kasae sak pacaeng hanah, nihcae ih palungthin to a paqoi pae.
26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
A tamna Mosi hoi a qoih ih Aaron to patoeh.
27 De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
Nihnik mah nihcae khaeah Angraeng ih angmathaih to sak pae hoi, anghmang thok hmuennawk to Ham prae ah a sak pae hoi.
28 Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
Vinghaih to patoeh pae moe, prae to khovingsak; to tiah nihcae mah anih ih lok to aek o ai.
29 Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
Nihcae ih tuinawk to athii ah angcoengsak moe, tanganawk to dueksak.
30 Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
Nihcae ih prae thungah ukongnawk to a pungsak, angmacae siangpahrang iihhaih ahmuen khoek to ohsak.
31 Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
Lok a thuih moe, taksaenawk to a pungsak, prae thung boih ah alungh to koi.
32 Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
Anih mah khotui zuengah qaetui to paek moe, a prae thungah hmai kangqong to phaksak.
33 Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
Misurkung hoi thaiduetkungnawk to amrosak king moe, prae thung ih thingnawk to amtimsak boih.
34 Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
Anih mah lokthuih let naah, pakhuhnawk to angzoh o, kroeklaek ai langkawknawk to angzoh o,
35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
angmacae prae thung ih kahing aanqamnawk to caak pae o king moe, long ah kamprawk thingthai qumponawk doeh caak pae o boih.
36 Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
Angmacae prae thungah kami ih athaih tangsuek ah kaom a calunawk to a hum pae boih.
37 Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
Anih mah nihcae han sui hoi sumkanglung to phawsak; angmah ih acaengnawk thungah thacak ai kami maeto doeh om ai.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
Izip kaminawk mah nihcae to zit pongah, nihcae amlaem o naah prae boih anghoe o.
39 Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
Nihcae khuk hanah tamai to amzamsak, aqum ah aanghaih paek hanah hmai to a paek.
40 De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
Kaminawk mah hnik o naah, kuikoem to a paek, van ih takaw hoiah nihcae to zok amhahsak.
41 Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
Anih mah thlung to paongh moe, tui to tacawt; tui loe prae karoem ah vapui baktiah longh.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
Anih loe a tamna Abraham khaeah paek ih, kaciim a lokkamhaih to panoek poe.
43 Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
Anih mah angmah ih kaminawk to anghoehaih hoiah caeh haih, a qoih ih kaminawk to anghoehaih hoiah a zaeh,
44 Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
Sithaw panoek ai kaminawk ih prae to nihcae hanah a paek; minawk mah sak tangcae ih prae to nihcae mah qawk ah toep o,
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
nihcae mah anih ih kaalok to pakuem o moe, a paek ih loknawk to pazui o thai hanah, to tiah a sak pae. Angraeng to saphaw oh!
