Salme 105
1 Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
Hina Godema nodone sia: ma! Ea gasa bagade hou olelema! Ea hamobe amo fifi asi gala huluanema olelema!
2 Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
Hina Godema nodone gesami hea: le ima! Amola liligi noga: idafa Ea hamobe amo adodoma.
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
Nini da Ea fi dunuba: le, hahawane nodoma. Amola dunu huluane Ema nodone sia: ne gadobe amo da hahawane nodoma: ma.
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
Hina Gode Ea fidima: ne lala masa, amola Ema mae yolele nodonanoma!
5 Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
Dilia da Gode Ea hawa: hamosu dunu A: ibalaha: me amola Ya: igobe, Hi ilegele lai, egaga fifi mana. Dilia da Gode Ea musa: degabo hame ba: su hou hamoi amo dawa: ma, amola se imunusa: fofada: su Ea hamoi, amo bu dawa: ma.
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
7 Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
Hina Gode da ninia Gode. Ea hamoma: ne sia: i, E da osobo bagade fifi asi huluane ilima sia: i.
8 Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
E da Ea Gousa: su sema hamoi amo eso huluane mae fisili ouligilalumu. E hamomusa: ilegei da fifi manebe 1,000 bobaligila masunu, ilima dialumu.
9 som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
E da A: ibalaha: me amola Aisage elama hamomusa: ilegele sia: i, amo E da gagui dialumu.
10 hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
Hina Gode da Ya: igobema eso huluane dialoma: ne gousa: su hamoi.
11 sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
E amane ilegele sia: i, “Na da Ga: ina: ne soge dima imunu. Amo soge da di fawane gaguli esalumu.”
12 der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
Gode Ea fi dunu da bagahame galu. Ilia da Ga: ina: ne soge ganodini ga fi dunu agoane ba: i.
13 og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
Ilia da soge enoga enogaia udigili lafiadalu. Ilia da fifilai enoga enogaia udigili lafiadalu.
14 Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
Be Gode da ili gaga: iba: le, eno fi da ili hame banenesi. Ili gaga: ma: ne, Gode da eno hina bagade dunu ilima amane sisane i,
15 „Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
“Na ilegei hawa: hamosu dunu, ilima mae se nabasima. Na balofede dunuma, mae digili ba: ma!”
16 Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
Hina Gode da ilia sogega ha: iasi amola ilia ha: i manu logo hedofai dagoi.
17 Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
Be E da dunu ea dio amo Yousefe, (e da udigili hawa: hamomusa: bidi lai) amo ili bisima: ne asunasi.
18 De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
Ea emo da sia: inega la: gi amola ea galogoa sisiga: le, ouli gisa: gisu ba: i.
19 indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
E da se nabawane ouesalu amogainini ea musa: ba: la: lusu liligi da dafawane doaga: i dagoi ba: i. Hina Gode Ea sia: da ea ba: la: lusu da dafawane olelei.
20 Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
Amalalu, Idibidi hina bagade (e da fifi asi gala bagohame ouligisu) ea se iasu diasu logo doasima: ne sia: i.
21 Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
E da Yousefe amo Idibidi gamane ouligima: ne sia: i. E da Idibidi soge huluane, ea fawane ouligima: ne sia: i. Yousefe da eagene dunu amola hina bagade
22 at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
Hina bagade ea sia: beba: le, Yousefe da eagene dunu amola hina bagade ea fada: i sia: su dunu huluanema ouligi galu.
23 Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
Amalalu, Ya: igobe da Idibidi sogega asili, ha: ini fi.
24 Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
Hina Gode da Ea fi dunuma, mano bagohame i. E da ilima ha lai dunu baligima: ne, gasa bagade Ea fi dunuma i.
25 Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
Hina Gode da hamobeba: le, Idibidi dunu da Gode Ea fi dunuma bagade higasu. Idibidi dunu da Isala: ili dunuma bagadewane ogogosu.
26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
Amalalu, Gode da Ea ilegei hawa: hamosu dunu Mousese amola Elane ela asunasi.
27 De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
Ela da Gode Ea gasa bagade hou amola musa: hame ba: su hou amo Idibidi soge ganodini hamoi.
28 Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
Gode da Idibidi sogega gasi iasi. Be Idibidi dunu da Ea hamoma: ne sia: i nabawane hame hamoi.
29 Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
E da ilia hano huluane maga: me a: i asili, menabo huluane bogogia: i.
30 Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
Guama da ilia soge huluane nabalesi. Hina bagade ea diasu amolawane guamaga nabalesi.
31 Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
Gode da hamoma: ne sia: beba: le, gagoba: amola mimini da soge huluane ganodini bagadewane wa: le lafia: su.
32 Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
E da gibu mae iawane, mugene amola ha: ha: na fawane ilia sogega iasi.
33 Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
Amoga E da ilia waini efe amola figi ifa amola ifa huluane gugunufinisi dagoi.
34 Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
E da hamoma: ne sia: beba: le, danuba: wa: i osea: i, idimu hamedeidafa, amo ilima asunasi.
35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
Ilia da ifalabo amola ha: i manu bugi amo huluane na dagoi.
36 Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
E da Idibidi sosogo fi magobo dunu mano huluane fane lelegei.
37 Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
Amalalu, E da Isala: ili dunu gadili oule asi. Ilia da silifa amola gouli gisawene gadili asi. Ilia huluane da dagumui amola gasa bagade ba: i.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
Idibidi dunu da iliba: le beda: i, amola ili ahoabeba: le hahawane ba: i.
39 Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
Gode da Ea fi dunuma mu mobiga dedeboi. Amola gasia hadigima: ne lalu iasi.
40 De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
Ilia Ema edegeiba: le, e da ilima aiyei (quail) sio i. E da Hebeneganini, ili sadima: ne, ha: i manu i.
41 Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
E da igi da: iya fabeba: le, hano fudagala: le, musa: le sa: ili, hano bagadewane hafoga: i sogega hano yogo asi.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
E da musa: Ea hawa: hamosu dunu A: ibalaha: mema hadigi ilegele sia: su, amo bu dawa: i.
43 Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
Amaiba: le, e da Ea ilegei fi dunu gadili oule asi. Amola ilia da hahawaneba: le, nodone gesami hea: i amola wele sia: i.
44 Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
Ea fi dunu da Ea sema amo noga: le nabawane hamoma: ne, amola Ea hamoma: ne sia: i amo huluane noga: le fa: no bobogema: ne, E da eno dunu fi ilia soge samogene, Ea fi dunuma i. Amola Ea fi dunu da eno dunu ilia bugili nasu soge gesoama: ne, E da logo doasi. Hina Godema nodoma!
