Salme 104
1 Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
Rumbidza Jehovha, mweya wangu. Haiwa Jehovha Mwari wangu, muri mukuru kwazvo; makashongedzwa nokubwinya noumambo.
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
Iye anozviputira muchiedza seanozviputira nenguo; anotatamura matenga kunge tende
3 Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
uye anogadzika matanda edzimba dzake dzapamusoro pamusoro pemvura yadzo zhinji. Anoita makore ngoro dzake, uye anokwira pamapapiro emhepo.
4 Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
Anoita mhepo nhume dzake, namazhenje omoto varanda vake.
5 Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
Akamisa nyika pamusoro penheyo dzayo; haingatongozungunuswi.
6 Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
Makaifukidza nokwakadzika somunofukidza nenguo; mvura zhinji yakamira pamusoro pamakomo.
7 De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
Asi pakutsiura kwenyu mvura zhinji yakatiza, pakunzwa kutinhira wenyu yakatiza;
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
yakayerera napamusoro pamakomo, ikadzika nomumipata, ichienda kunzvimbo yamakairayira.
9 Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
Makatara muganhu waisingadariki; haichazombofukidzizve nyika.
10 Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
Anoita kuti matsime adire mvura mumipata; inoyerera napakati pamakomo.
11 De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
Anonwisa mhuka dzose dzesango mvura; mbizi dzinopedza nyota yadzo.
12 Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
Shiri dzedenga dzinovaka matendere adzo pedyo nemvura; dzinorira dziri pakati pamatavi.
13 Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
Anodiridza makomo ari padzimba dzake dzapamusoro; nyika inogutswa nezvibereko zvebasa rake.
14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
Anomeresa uswa hwemombe, nembeu kuti vanhu vasakure, achibudisa zvokudya kubva pasi:
15 Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
iyo waini inofadza mwoyo womunhu, namafuta anopenyesa chiso chake, nechingwa chinosimbisa mwoyo wake.
16 Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
Miti yaJehovha inodiridzwa zvakanaka, iyo misidhari yeRebhanoni yaakasima.
17 der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
Shiri dzinoruka matendere adzo ipapo; dambiramurove rakaita imba yaro mumiti yomupaini.
18 De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
Makomo marefu ndeengururu; mapako ndiwo utiziro hwembira.
19 Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
Mwedzi unotara nguva, uye zuva rinoziva nguva yokuvira kwaro.
20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
Munouyisa rima, usiku hugovapo, uye zvikara zvose zvesango zvinobuda kundovhima.
21 De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
Shumba dzinoomba dzichitsvaka nyama, uye dzinotsvaka zvokudya zvadzo kubva kuna Mwari.
22 Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
Kana zuva robuda, idzo dzinoenda kure; dzinodzokera dzondovata mumapako adzo.
23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
Ipapo munhu anobuda oenda kubasa rake, kumushando wake kusvikira madekwana.
24 Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
Haiwa Jehovha, mabasa enyu manganiko! Makaaita ose nenjere; nyika izere nezvisikwa zvenyu.
25 Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
Hero gungwa, rakakura uye rakapamhama, rine zvisikwa zvisingagoni kuverengwa, zvipenyu zvikuru nezviduku.
26 Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
Hezvo zvikepe zvinofamba-famba, nengwena, yamakaumba kuti itambemo.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
Zvose izvi zvinotarira kwamuri kuti muzvipe zvokudya zvazvo nenguva yakafanira.
28 Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
Pamunozvipa, zvinozviunganidza; pamunozarura ruoko rwenyu, izvo zvinogutswa nezvinhu zvakanaka.
29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
Pamunovanza chiso chenyu, izvo zvinovhundutswa; pamunozvitorera mweya, izvo zvinofa uye zvinodzokera kuguruva.
30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
Pamunotuma Mweya wenyu, izvo zvinosikwa, uye munovandudza chiso chenyika.
31 Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
Kubwinya kwaJehovha ngakugare nokusingaperi; Jehovha ngaafare nebasa rake,
32 Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
iye anotarira nyika, yobva yabvunda, iye anobata makomo obva apwititika utsi.
33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
Ndichaimbira Jehovha upenyu hwangu hwose; ndichaimbira Mwari wangu nziyo dzokurumbidza ndichiri mupenyu.
34 Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
Kurangarira kwangu ngakumufadze, pandinofara muna Jehovha.
35 Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
Asi vatadzi ngavaparadzwe panyika, uye vakaipa ngavarege kuzovapozve. Rumbidza Jehovha, mweya wangu. Rumbidzai Jehovha.
