Salme 104
1 Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
Min sjel, lov Herren! Herre min Gud, du er såre stor, høihet og herlighet har du iklædd dig.
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
Han hyller sig i lys som i et klædebon, han spenner himmelen ut som et telt,
3 Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
han som tømrer i vannene sine høie saler, han som gjør skyene til sin vogn, som farer frem på vindens vinger.
4 Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
Han gjør vinder til sine engler, luende ild til sine tjenere.
5 Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
Han grunnfestet jorden på dens støtter, den skal ikke rokkes i all evighet.
6 Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
Du hadde dekket den med dype vann som med et klædebon; vannene stod over fjellene.
7 De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
For din trusel flydde de, for din tordens røst for de hastig bort.
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
De steg op til fjellene, fór ned i dalene, til det sted du hadde grunnfestet for dem.
9 Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
En grense satte du, som de ikke skal overskride; de skal ikke vende tilbake for å dekke jorden.
10 Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
Han lar kilder springe frem i dalene; mellem fjellene går de.
11 De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
De gir alle markens dyr å drikke; villeslene slukker sin tørst.
12 Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
Over dem bor himmelens fugler; mellem grenene lar de høre sin røst.
13 Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
Han vanner fjellene fra sine høie saler; av dine gjerningers frukt mettes jorden.
14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
Han lar gress gro for feet og urter til menneskets tjeneste, til å få brød frem av jorden.
15 Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
Og vin gleder menneskets hjerte, så den gjør åsynet mer skinnende enn olje, og brød styrker menneskets hjerte.
16 Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
Herrens trær mettes, Libanons sedrer som han har plantet,
17 der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
der hvor fuglene bygger rede, storken som har sin bolig i cypressene.
18 De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
De høie fjell er for stengjetene, klippene er tilflukt for fjellgrevlingene.
19 Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
Han gjorde månen til å fastsette tidene; solen kjenner sin nedgangstid.
20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
Du gjør mørke, og det blir natt; i den rører sig alle dyrene i skogen.
21 De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
De unge løver brøler efter rov, for å kreve sin føde av Gud.
22 Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
Solen går op, de trekker sig tilbake og legger sig i sine boliger.
23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
Mennesket går ut til sin gjerning og til sitt arbeid inntil aftenen.
24 Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
Hvor mange dine gjerninger er, Herre! Du gjorde dem alle viselig; jorden er full av det du har skapt.
25 Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
Der er havet, stort og vidtstrakt; der er en vrimmel uten tall, der er dyr, både små og store.
26 Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
Der går skibene, Leviatan, som du skapte til å leke sig der.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
Alle venter de på dig, at du skal gi dem deres føde i sin tid.
28 Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
Du gir dem, de sanker; du oplater din hånd, de mettes med godt.
29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
Du skjuler ditt åsyn, de forferdes; du drar deres livsånde tilbake, de dør og vender tilbake til sitt støv.
30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
Du sender din Ånd ut, de skapes, og du gjør jordens skikkelse ny igjen.
31 Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
Herrens ære være til evig tid! Herren glede sig i sine gjerninger!
32 Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
Han som ser til jorden, og den bever, som rører ved fjellene, og de ryker.
33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
Jeg vil lovsynge Herren så lenge jeg lever; jeg vil synge for min Gud så lenge jeg er til.
34 Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
Måtte min tale tekkes ham! Jeg vil glede mig i Herren!
35 Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
Men måtte syndere utryddes av jorden, og ugudelige ikke mere finnes! Min sjel, lov Herren! Halleluja!
