Salme 104
1 Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
ipsi David benedic anima mea Domino Domine Deus meus magnificatus es vehementer confessionem et decorem induisti
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
amictus lumine sicut vestimento extendens caelum sicut pellem
3 Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
qui tegis in aquis superiora eius qui ponis nubem ascensum tuum qui ambulas super pinnas ventorum
4 Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
qui facis angelos tuos spiritus et ministros tuos ignem urentem
5 Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
qui fundasti terram super stabilitatem suam non inclinabitur in saeculum saeculi
6 Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
abyssus sicut vestimentum amictus eius super montes stabunt aquae
7 De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
ab increpatione tua fugient a voce tonitrui tui formidabunt
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
ascendunt montes et descendunt campi in locum quem fundasti eis
9 Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
terminum posuisti quem non transgredientur neque convertentur operire terram
10 Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
qui emittis fontes in convallibus inter medium montium pertransibunt aquae
11 De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
potabunt omnes bestiae agri expectabunt onagri in siti sua
12 Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
super ea volucres caeli habitabunt de medio petrarum dabunt vocem
13 Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
rigans montes de superioribus suis de fructu operum tuorum satiabitur terra
14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
producens faenum iumentis et herbam servituti hominum ut educas panem de terra
15 Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
et vinum laetificat cor hominis ut exhilaret faciem in oleo et panis cor hominis confirmat
16 Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
saturabuntur ligna campi et cedri Libani quas plantavit
17 der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
illic passeres nidificabunt erodii domus dux est eorum
18 De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
montes excelsi cervis petra refugium erinaciis
19 Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
fecit lunam in tempora sol cognovit occasum suum
20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
posuisti tenebras et facta est nox in ipsa pertransibunt omnes bestiae silvae
21 De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
catuli leonum rugientes ut rapiant et quaerant a Deo escam sibi
22 Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
ortus est sol et congregati sunt et in cubilibus suis conlocabuntur
23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
exibit homo ad opus suum et ad operationem suam usque ad vesperum
24 Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
quam magnificata sunt opera tua Domine omnia in sapientia fecisti impleta est terra possessione tua
25 Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
hoc mare magnum et spatiosum manibus; illic reptilia quorum non est numerus animalia pusilla cum magnis
26 Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
illic naves pertransibunt draco iste quem formasti ad inludendum ei
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
omnia a te expectant ut des illis escam in tempore
28 Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
dante te illis colligent aperiente te manum tuam omnia implebuntur bonitate
29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
avertente autem te faciem turbabuntur auferes spiritum eorum et deficient et in pulverem suum revertentur
30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
emittes spiritum tuum et creabuntur et renovabis faciem terrae
31 Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
sit gloria Domini in saeculum laetabitur Dominus in operibus suis
32 Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
qui respicit terram et facit eam tremere qui tangit montes et fumigant
33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
cantabo Domino in vita mea psallam Deo meo quamdiu sum
34 Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
iucundum sit ei eloquium meum ego vero delectabor in Domino
35 Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
deficiant peccatores a terra et iniqui ita ut non sint benedic anima mea Domino
