Salme 104
1 Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
Mi soule, blesse thou the Lord; my Lord God, thou art magnyfied greetli. Thou hast clothid knouleching and fairnesse; and thou art clothid with liyt,
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
as with a cloth. And thou stretchist forth heuene as a skyn;
3 Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
and thou hilist with watris the hiyer partis therof. Which settist a cloude thi stiyng; which goest on the fetheris of wyndis.
4 Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
Which makist spiritis thin aungels; and thi mynystris brennynge fier.
5 Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
Which hast foundid the erthe on his stablenesse; it schal not be bowid in to the world of world.
6 Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
The depthe of watris as a cloth is the clothing therof; watris schulen stonde on hillis.
7 De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
Tho schulen fle fro thi blamyng; men schulen be aferd of the vois of thi thundur.
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
Hillis stien vp, and feeldis goen doun; in to the place which thou hast foundid to tho.
9 Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
Thou hast set a terme, which tho schulen not passe; nether tho schulen be turned, for to hile the erthe.
10 Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
And thou sendist out wellis in grete valeis; watris schulen passe bitwix the myddil of hillis.
11 De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
Alle the beestis of the feeld schulen drynke; wielde assis schulen abide in her thirst.
12 Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
Briddis of the eir schulen dwelle on tho; fro the myddis of stoonys thei schulen yyue voices.
13 Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
And thou moistist hillis of her hiyer thingis; the erthe schal be fillid of the fruyt of thi werkis.
14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
And thou bringist forth hei to beestis; and eerbe to the seruyce of men. That thou bringe forth breed of the erthe;
15 Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
and that wiyn make glad the herte of men. That he make glad the face with oile; and that breed make stidefast the herte of man.
16 Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
The trees of the feeld schulen be fillid, and the cedris of the Liban, whiche he plauntide;
17 der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
sparewis schulen make nest there. The hous of the gerfaukun is the leeder of tho;
18 De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
hiye hillis ben refute to hertis; a stoon is refutt to irchouns.
19 Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
He made the moone in to tymes; the sunne knewe his goyng doun.
20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
Thou hast set derknessis, and nyyt is maad; alle beestis of the wode schulen go ther ynne.
21 De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
Liouns whelpis rorynge for to rauysche; and to seke of God meete to hem silf.
22 Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
The sunne is risun, and tho ben gaderid togidere; and tho schulen be set in her couchis.
23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
A man schal go out to his werk; and to his worching, til to the euentid.
24 Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
Lord, thi werkis ben magnefiede ful myche, thou hast maad alle thingis in wisdom; the erthe is fillid with thi possessioun.
25 Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
This see is greet and large to hondis; there ben crepinge beestis, of which is noon noumbre. Litil beestis with grete;
26 Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
schippis schulen passe there. This dragoun which thou hast formyd; for to scorne hym.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
Alle thingis abiden of thee; that thou yyue to hem meete in tyme.
28 Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
Whanne thou schalt yyue to hem, thei schulen gadere; whanne thou schalt opene thin hond, alle thingis schulen be fillid with goodnesse.
29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
But whanne thou schalt turne awey the face, thei schulen be disturblid; thou schalt take awei the spirit of them, and thei schulen faile; and thei schulen turne ayen in to her dust.
30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
Sende out thi spirit, and thei schulen be formed of the newe; and thou schalt renule the face of the erthe.
31 Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
The glorie of the Lord be in to the world; the Lord schal be glad in hise werkis.
32 Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
Which biholdith the erthe, and makith it to tremble; which touchith hillis, and tho smoken.
33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
I schal singe to the Lord in my lijf; Y schal seie salm to my God, as longe as Y am.
34 Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
Mi speche be myrie to him; forsothe Y schal delite in the Lord.
35 Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
Synneris faile fro the erthe, and wickid men faile, so that thei be not; my soule, blesse thou the Lord.
