Salme 104
1 Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
Bless the Lord, O my soul. O Lord my God, you are very great, clad in awful splendour,
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
covered with robe of light. You stretch out the heavens like the cloth of a tent.
3 Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
He lays the beams of his chambers on water. He takes dark clouds for his chariot, and rides on the wings of the wind.
4 Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
He takes the winds for his messengers, the fire and the flame for his servants.
5 Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
He founded the earth upon pillars, to sustain it unshaken forever.
6 Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
With the garment of ocean he covered it, waters towered over the mountains.
7 De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
But at your rebuke they fled, scared by the roar of your thunder,
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
mountains rose, valleys sank down to the place appointed for them.
9 Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
They dared not pass the bounds set for them, or cover the earth any more.
10 Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
He sent brooks into the valleys, they meander between the mountains.
11 De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
The wild beasts all drink from them, and the wild asses quench their thirst.
12 Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
The birds have their home by the banks, and sing in the branches.
13 Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
From his chambers above he gives drink to the mountains, and satisfies earth with the vials of heaven.
14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
He makes grass grow for the cattle, and herbs for people. He brings bread out of the earth;
15 Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
wine, to gladden hearts; oil, to make faces shine; bread, to strengthen hearts.
16 Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
The trees of the Lord drink their fill the cedars he planted on Lebanon,
17 der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
where the little birds build their nest, and the stork whose home is the cypress.
18 De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
The high hills are for the wild goats, and the rocks are for coneys to hide in.
19 Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
He created the moon to mark seasons, and told the sun when to set.
20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
You make it dark: night comes, when all the wild beasts creep out.
21 De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
Young lions that roar for their prey, seeking their meat from God.
22 Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
At sunrise they slink away, and lie down in their dens.
23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
Then people go forth to their work, and toil till evening.
24 Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
How many, O Lord, are your works, all of them made in wisdom! The earth is filled with your creatures.
25 Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
And there is the great broad sea, where are countless things in motion, living creatures, both great and small.
26 Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
There go the ships, and the Leviathan you made to play there.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
They all look in hope to you, to give them their food in due season.
28 Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
And you give with open hand; they gather and eat to their heart’s desire.
29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
When you hide your face, they are terrified; when you take their breath away, they die and go back to their dust.
30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
But a breath from your lips creates them, and renews the face of the earth.
31 Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
May the glory of the Lord be forever, may the Lord rejoice in his works.
32 Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
A glance of his makes the earth tremble, a touch of his makes the hills smoke.
33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
I will sing to the Lord while I live, I will play to my God while I am.
34 Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
May my musing be sweet to him, for I rejoice in the Lord.
35 Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
But may sinners be swept from the earth, and the wicked vanish forever. O my soul, bless the Lord. Hallelujah.
