< Salme 104 >

1 Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
Bless the LORD, O my soul. O LORD my God, Thou art very great; Thou art clothed with glory and majesty.
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
Who coverest Thyself with light as with a garment, who stretchest out the heavens like a curtain;
3 Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
Who layest the beams of Thine upper chambers in the waters, who makest the clouds Thy chariot, who walkest upon the wings of the wind;
4 Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
Who makest winds Thy messengers, the flaming fire Thy ministers.
5 Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
Who didst establish the earth upon its foundations, that it should not be moved for ever and ever;
6 Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
Thou didst cover it with the deep as with a vesture; the waters stood above the mountains.
7 De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
At Thy rebuke they fled, at the voice of Thy thunder they hasted away —
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
The mountains rose, the valleys sank down — unto the place which Thou hadst founded for them;
9 Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
Thou didst set a bound which they should not pass over, that they might not return to cover the earth.
10 Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
Who sendest forth springs into the valleys; they run between the mountains;
11 De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
They give drink to every beast of the field, the wild asses quench their thirst.
12 Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
Beside them dwell the fowl of the heaven, from among the branches they sing.
13 Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
Who waterest the mountains from Thine upper chambers; the earth is full of the fruit of Thy works.
14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
Who causeth the grass to spring up for the cattle, and herb for the service of man; to bring forth bread out of the earth,
15 Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
And wine that maketh glad the heart of man, making the face brighter than oil, and bread that stayeth man's heart.
16 Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
The trees of the LORD have their fill, the cedars of Lebanon, which He hath planted;
17 der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
Wherein the birds make their nests; as for the stork, the fir-trees are her house.
18 De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
The high mountains are for the wild goats; the rocks are a refuge for the conies.
19 Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
Who appointedst the moon for seasons; the sun knoweth his going down.
20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
Thou makest darkness, and it is night, wherein all the beasts of the forest do creep forth.
21 De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
The young lions roar after their prey, and seek their food from God.
22 Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
The sun ariseth, they slink away, and couch in their dens.
23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
Man goeth forth unto his work and to his labour until the evening.
24 Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
How manifold are Thy works, O LORD! In wisdom hast Thou made them all; the earth is full of Thy creatures.
25 Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
Yonder sea, great and wide, therein are creeping things innumerable, living creatures, both small and great.
26 Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
There go the ships; there is leviathan, whom Thou hast formed to sport therein.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
All of them wait for Thee, that Thou mayest give them their food in due season.
28 Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
Thou givest it unto them, they gather it; Thou openest Thy hand, they are satisfied with good.
29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
Thou hidest Thy face, they vanish; Thou withdrawest their breath, they perish, and return to their dust.
30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
Thou sendest forth Thy spirit, they are created; and Thou renewest the face of the earth.
31 Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
May the glory of the LORD endure for ever; let the LORD rejoice in His works!
32 Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
Who looketh on the earth, and it trembleth; He toucheth the mountains, and they smoke.
33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
I will sing unto the LORD as long as I live; I will sing praise to my God while I have any being.
34 Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
Let my musing be sweet unto Him; as for me, I will rejoice in the LORD.
35 Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
Let sinners cease out of the earth, and let the wicked be no more. Bless the LORD, O my soul. Hallelujah.

< Salme 104 >