Salme 104
1 Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
Blagoslivljaj Jahvu, dušo moja, Jahve, Bože moj, silno si velik! Odjeven veličanstvom i ljepotom,
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
svjetlošću ogrnut kao plaštem! Nebo si razapeo kao šator,
3 Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
na vodama sagradio dvorove svoje. Od oblaka praviš kola svoja, na krilima vjetrova putuješ.
4 Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
Vjetrove uzimaš za glasnike, a žarki oganj za slugu svojega.
5 Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
Zemlju si stavio na stupove njene: neće se poljuljati u vijeke vjekova,
6 Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
pokrio si je vodama bezdanim k'o haljinom, iznad bregova stajahu vode;
7 De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
na tvoju se prijetnju povukoše, od tvoje grmljavine zadrhtaše.
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
Bregovi se digoše, doline spustiše na mjesto koje si im odredio.
9 Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
Odredio si granicu koju ne smiju prijeći, da opet ne pokriju zemlju.
10 Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
Izvore svraćaš u potoke što žubore među brdima.
11 De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
Oni poje sve živine poljske, divlji magarci žeđ gase u njima.
12 Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
Uz njih se gnijezde ptice nebeske i pjevaju među granama.
13 Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
Ti natapaš bregove iz dvorova svojih, zemlja se nasićuje plodom tvojih ruku.
14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
Ti daješ te niče trava za stoku i bilje na korist čovjeku da izvede kruh iz zemlje
15 Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
i vino što razvedruje srce čovječje; da uljem lice osvježi i da kruh okrijepi srce čovjeku.
16 Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
Stabla se Jahvina napajaju hranom, cedri libanonski koje on zasadi.
17 der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
Ondje se ptice gnijezde, u čempresu dom je rodin.
18 De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
Visoki bregovi daju kozorogu a pećine jazavcu sklonište.
19 Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
Ti si stvorio mjesec da označuje vremena i sunce znade kada ima zaći.
20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
Kad razastreš tmine i noć se spusti, tad se šuljaju u njoj životinje šumske.
21 De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
Lavići riču za plijenom i od Boga hranu traže.
22 Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
Kad sunce ograne, nestaju i liježu na ležaje.
23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
Tad čovjek izlazi na dnevni posao i na rad do večeri.
24 Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
Kako su brojna tvoja djela, o Jahve! Sve si to mudro učinio: puna je zemlja stvorenja tvojih.
25 Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
Eno mora, velika i široka, u njemu vrve gmazovi bez broja, životinje male i velike.
26 Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
Onud prolaze nemani, Levijatan kojeg stvori da se igra u njemu.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
I sva ova bića željno čekaju da ih nahraniš na vrijeme.
28 Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
Daješ li im, tada sabiru: otvaraš li ruku, nasite se dobrima.
29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
Sakriješ li lice svoje, tad se rastuže; ako dah im oduzmeš, ugibaju i opet se u prah vraćaju.
30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
Pošalješ li dah svoj, opet nastaju, i tako obnavljaš lice zemlje.
31 Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
Neka dovijeka traje slava Jahvina: nek' se raduje Jahve u djelima svojim!
32 Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
On pogleda zemlju i ona se potrese, dotakne bregove, oni se zadime.
33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
Pjevat ću Jahvi dokle god živim, svirat ću Bogu svome dokle god me bude.
34 Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
Bilo mu milo pjevanje moje! Ja ću se radovati u Jahvi.
35 Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
Nek' zločinci sa zemlje nestanu i bezbožnika nek' više ne bude! Blagoslivljaj Jahvu, dušo moja! Aleluja!
