Salme 104
1 Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
Aw ka hinglu, BOEIPA te uem lah. Ka BOEIPA Pathen namah tah na sang tangkik tih mueithennah neh rhuepomnah te na bai.
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
Khosae neh himbai bangla muelh aka thing uh himbaiyan bangla vaan ah dup aka phaih,
3 Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
A imhman te tui soah aka ci, khomai te leng la aka saii, khohli phae neh aka cet,
4 Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
khohli te a puencawn la aka saii tih hmai tak aka tueih loh,
5 Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
diklai khaw amah hmuen ah a suen tih kumhal ah tuen yoeyah pawh.
6 Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
Anih te tuidung neh pueinak bangla na khuk tih tui rhoek loh tlang rhoek soah pai uh.
7 De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
Namah kah tluungnah dongah rhaelrham uh tih na khohum ol dongah tamto uh.
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
Tlang tom a lan uh tih amih ham na suen kolbawn hmuen la suntla uh.
9 Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
Khorhi na suem te a poe uh thai pawt dongah diklai khuk ham ha mael uh thai pawh.
10 Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
Tuisih rhoek te soklong la a loei tlang rhoek laklo ah long uh.
11 De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
Kohong kah mulhing boeih te tui a tul uh tih kohong marhang rhoek khaw a tuihalh dip uh.
12 Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
A taengah vaan kah vaa loh kho a sak uh tih thingsam laklo ah a ol huphup loei.
13 Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
Tlang boeih te a imhman lamkah aka suep, BOEIPAnamah kah kutci loh diklai te a hah sak.
14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
Rhamsa ham sulrham poe tih, hlang kah thohtatnah hamla baelhing neh, diklai lamkah buh na thoeng sak.
15 Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
Te dongah misurtui loh hlanghing thinko ko a hoe sak, situi loh maelhmai a hlampan sak tih buh loh hlanghing thinko a duel.
16 Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
BOEIPA loh a ling thingkung, Lebanon kah lamphai te a kum sakuh.
17 der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
Teah te vaa loh bu a tuk tih, bungrho loh hmaical dongah a im a khueh.
18 De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
Tlang sang boeih te sathai ham om tih, pango boeih khaw saphih ham hlipyingnah la om.
19 Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
Khoning ham hla a saii tih khomik loh a khotlak khaw a ming.
20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
Khohmuep na khueh tih khoyin ha pawk vaengah duup kah mulhing boeih loh a khuiah yuel uh.
21 De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
Maeh te sathueng rhoek loh a kawk thil uh tih a caak te Pathen taengah a tlap uh.
22 Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
Khomik a thoeng neh vawl khoem uh tih a khuisaek la kol uh.
23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
Hlang he a bisai ham neh a thohtatnah la kholaeh hil cet.
24 Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
BOEIPA nang kah kutngo he yet tangkik. Te rhoek boeih te cueihnah nen ni na saii. Na hnopai rhoemah diklai ah baetawt coeng.
25 Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
Tuitunli aka len tih a dang, aka dangka ah, rhulcai mulhing a yit a len tae lek pawt la om bal.
26 Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
Teah te sangpho rhoek loh pongpa uh tih a khuiah aka luem ham Leviathan te na saii.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
A tuetang vaengah amih caak paek ham khaw amih loh namah taengla boeih lamso uh.
28 Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
Amih taengah na paek te a rhuh uh. Na kut na hlam tih hnothen kum uh.
29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
Na maelhmai na thuh vaengah let uh. A hil na khoem pah vaengah pal uh tih laipi la bal uh.
30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
Na mueihla na tueih daengah anmih te suen uh tih diklai maelhmai khaw na tlaih pueng.
31 Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
BOEIPA kah thangpomnah tah kumhal duela om tih, a bibi dongah BOEIPA a kohoe saeh.
32 Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
Diklai a paelki vaengah thuen tih, tlang rhoek te a taek vaengah khuu.
33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
Ka hingnah neh BOEIPA te ka hlai vetih ka om rhuet vaengah ka Pathen te ka tingtoeng ni.
34 Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
Ka olding he anih ham a lungtui saeh. Kai tah BOEIPA dongah ka kohoe coeng.
35 Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
Hlangtholh rhoek te diklai lamloh mitmoeng uh saeh lamtah halang rhoek khaw koep om boel saeh. Aw ka hinglu, BOEIPA tah a yoethen pai saeh tila BOEIPA te thangthen lah.
