Salme 103
1 Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
Davidova. Blagoslavljaj, duša moja, Gospoda; in vse osrčje moje svetost njegovo.
2 Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
Blagoslavljaj, duša moja, Gospoda; in ne pozabi nobene dobrote njegove,
3 ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
Kateri ti odpušča vse tvoje krivice, kateri ozdravlja vse bolezni tvoje;
4 ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
Kateri otima iz jame življenje tvoje, kateri te odeva z milostjo in usmiljenjem;
5 ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
Kateri napolnjuje z vsem dobrim usta tvoja, da se hraniš čilega kakor orel, kakor otročja leta tvoja.
6 Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
Kar je pravično, dela Gospod, in sodbe vsem zatiranim.
7 Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
Razodel je Mojzesu pota svoja, naslednikom Izraelovim svoja dela.
8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
Usmiljen je in milosten Gospod; potrpežljiv in obilen v dobrotah.
9 Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
Ne prepira se vekomaj; in večno ne hrani jeze.
10 Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
Ne dela nam po grehih naših, in ne povrača nam po naših krivicah;
11 Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
Temuč, kakor visoka so nebesa nad zemljo, močna je milost njegova proti njim, kateri se ga bojé.
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
Kakor daleč je vzhod od zahoda, daleč od nas odvrača pregreške naše.
13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
Kakor se usmili oče otrok, usmili se Gospod njih, ki se ga bojé.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
Ker on pozna podobo našo, spominja se, da smo prah.
15 Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
Da so senu podobni človeka dnevi, kakor poljska cvetica, tako on cveté.
16 Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
Ko veter potegne čeznjo, skoraj je ni, in je ni več zagledati na mestu njenem.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
Milost pa Gospodova je od veka do veka proti njim, ki se ga bojé, in pravica proti vnukom.
18 med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
Proti njim, ki hranijo zavezo njegovo, in proti njim, ki se spominjajo njegovih zapovedi, da jih izpolnjujejo.
19 Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
Gospod je v nebesih postavil prestol svoj, in kraljestvo njegovo gospoduje ljudém.
20 Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
Blagoslavljajte Gospoda, angeli njegovi, premogočni v moči, ki izpolnjujete besedo njegovo in poslušate glas njegove besede.
21 Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
Blagoslavljajte Gospoda, vse vojske njegove, služabniki njegovi izpolnjujoči voljo njegovo.
22 Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
Blagoslavljajte Gospoda, vsa dela njegova po vseh krajih njegovega gospostva; blagoslavljaj, duša moja Gospoda!
