Salme 103
1 Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
Av David. Lova Herren, mi sjæl, og alt som i meg er, love hans heilage hamn!
2 Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
Lova Herren, mi sjæl, og gløym ikkje alle hans velgjerningar!
3 ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
Han som tilgjev all di skuld, han som lækjer alle dine brester,
4 ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
han som løyser ditt liv frå gravi, han som kryner deg med nåde og miskunn,
5 ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
han som mettar din prydnad med godt, so du vert ung att som ørnen.
6 Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
Herren gjer rettferdsverk og rett mot alle som er under trykk.
7 Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
Han kunngjorde sine vegar for Moses, sine gjerningar for Israels born.
8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
Miskunnsam og nådig er Herren, langmodig og rik på miskunn.
9 Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
Han trættar ikkje alltid og gøymer ikkje æveleg på vreide.
10 Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
Han gjer ikkje med oss etter våre synder og gjev oss ikkje lika for våre misgjerningar.
11 Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
For so høg som himmelen er yver jordi, so er hans miskunn veldug yver deim som ottast honom.
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
So langt som aust er frå vest, let han våre misgjerningar vera burte frå oss.
13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
Som ein far miskunnar borni, so miskunnar Herren deim som ottast honom.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
For han veit kva slag skapning me er, han kjem i hug at me er dust.
15 Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
Eit menneskje, som gras er hans dagar, som blomen på marki, soleis blømer han.
16 Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
Når vinden fer yver honom, er han ikkje meir, og staden hans veit ikkje meir av honom.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
Men Herrens miskunn er frå æva og til æva yver deim som ottast honom, og hans rettferd er mot barneborn,
18 med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
mot deim som held hans pakt, og som kjem i hug hans fyresegner og liver etter deim.
19 Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
Herren hev sett sin kongsstol i himmelen, og hans rike råder yver alle ting.
20 Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
Lova Herren, de hans englar, de velduge kjempor som set hans ord i verk, med di de lyder på røysti av hans ord!
21 Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
Lova Herren, alle hans herar, de hans tenarar som gjer hans vilje!
22 Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
Lova Herren alle hans verk på alle stader i hans rike! Lova Herren mi sjæl!
