Salme 103
1 Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
Ipsi David. Benedic anima mea Domino et omnia, quæ intra me sunt, nomini sancto eius.
2 Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
Benedic anima mea Domino: et noli oblivisci omnes retributiones eius:
3 ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
Qui propitiatur omnibus iniquitatibus tuis: qui sanat omnes infirmitates tuas.
4 ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
Qui redimit de interitu vitam tuam: qui coronat te in misericordia et miserationibus.
5 ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
Qui replet in bonis desiderium tuum: renovabitur ut aquilæ iuventus tua:
6 Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
Faciens misericordias Dominus: et iudicium omnibus iniuriam patientibus.
7 Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
Notas fecit vias suas Moysi, filiis Israel voluntates suas.
8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
Miserator, et misericors Dominus: longanimis, et multum misericors.
9 Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
Non in perpetuum irascetur: neque in æternum comminabitur.
10 Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
Non secundum peccata nostra fecit nobis: neque secundum iniquitates nostras retribuit nobis.
11 Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
Quoniam secundum altitudinem cæli a terra: corroboravit misericordiam suam super timentes se.
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
Quantum distat Ortus ab Occidente: longe fecit a nobis iniquitates nostras.
13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
Quomodo miseretur pater filiorum, misertus est Dominus timentibus se:
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
quoniam ipse cognovit figmentum nostrum. Recordatus est quoniam pulvis sumus:
15 Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
homo, sicut fœnum dies eius, tamquam flos agri sic efflorebit.
16 Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
Quoniam spiritus pertransibit in illo, et non subsistet: et non cognoscet amplius locum suum.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
Misericordia autem Domini ab æterno, et usque in æternum super timentes eum. Et iustitia illius in filios filiorum,
18 med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
his qui servant testamentum eius: Et memores sunt mandatorum ipsius, ad faciendum ea.
19 Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
Dominus in cælo paravit sedem suam: et regnum ipsius omnibus dominabitur.
20 Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
Benedicite Domino omnes angeli eius: potentes virtute, facientes verbum illius, ad audiendam vocem sermonum eius.
21 Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
Benedicite Domino omnes virtutes eius: ministri eius, qui facitis voluntatem eius.
22 Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
Benedicite Domino omnia opera eius: in omni loco dominationis eius, benedic anima mea Domino.
